Vores skirejser arrangeres som pakkerejser med rutefly, hvilket betyder, at vi både kan tilbyde dig forskellige afrejsedage og forskellige prisniveauer. Indtjekket bagage indgår altid i rejsens pris. Læs mere om pakkerejser med rutefly.
Ønsker du selv at medbringe skiudstyr, skal du bestille transport af ski- eller snowboardudstyr via de respektive flyselskaber, også i de tilfælde hvor det er gratis. Der er begrænset plads ombord på flyet, så vi anbefaler, at du bestiller plads til dit udstyr så hurtigt som muligt, når du har bestilt og betalt din rejse.
Du kan nemt og bekvemt selv bestille plads til dit skiudstyr via det respektive flyselskab. Du kan også få hjælp af vores kundeservice. (Flyver du med Norwegian, skal skifragt altid bestilles gennem os). Skifragt kan bestilles afhængigt af plads, og TUI kan ikke garantere noget.
1. Log ind på din myTUI-konto.
2. Gå til din rejsebestilling og derefter til "Ændringer og tilvalg" længere nede på siden og klik på linket "Send forespørgsel" i informationsfeltet.
3. Vælg "Skifragt" og udfyld så de obligatoriske oplysninger om dit skiudstyr.
Vi skal bruge oplysninger om antal ski/snowboards, højde og vægt samt hvilke personer på rejsebestillingen, der skal medbringe skiudstyret. Når vi har modtaget dine oplysninger, kontakter vi flyselskabet og vender derefter tilbage til dig med bekræftelse og information. Vi sikrer, at din bestilling opdateres med skifragt, også selvom der skulle ske ændringer inden afgang.
De flyselskaber, vi samarbejder med i forbindelse med skirejser, er:
SAS
Bestil skifragt direkte hos flyselskabet, når rejsebestillingen er klar. Læs mere og bestil her: https://www.sas.dk/rejseinfo/bagage/sportsudstyr. Du kan også bestille via TUIs kundeservice (se ovenover).
Norwegian
Bestil skifragt via TUIs kundeservice (se ovenover) så snart som muligt.
Lufthansa Group (Austrian Airlines, Brussels Airlines, Eurowings, Eurowings Discover og Swiss Air)
Bestil skifragt direkte via rejseselskabet, når rejsebestillingen er klar. Læs mere og bestil på https://www.lufthansa.com/us/en/prepare-for-your-trip/baggage. Du kan også bestille via TUIs kundeservice (se ovenover).
Finnair
Bestil skifragt og eventuelt fragt af ekstra tasker direkte hos rejseselskabet, når rejsebestillingen er klar. Læs mere og bestil på www.finnair.com. Du kan også bestille via TUIs kundeservice (se ovenover).
Lej udstyr på rejsemålet
Ønsker du at leje skiudstyr på rejsemålet, kan du forudbestille det via Intersport Rent. Intersport Rent findes i de fleste områder i De Franske Alper og De Østrigske Alper. Fordelen er, at du kan leje ski, der passer til både dit skiløb og det underlag, der findes lige der, hvor du er.
Når du bestiller en skirejse med TUI, kan du samtidig bestille transfer, så du nemt og bekvemt kan komme til og fra dit skisportssted. Transferen sker oftest med bus eller minibus, afhængigt af antal rejsende. Det internationale team fra vores søsterselskab Crystal Ski er til stede i lufthavnen og guider dig til den rigtige bus. Du finder også information om busnummer og afgangstid i TUI-appen.
Uanset om du har bestilt en pakkerejse eller kun fly eller hotel, har du mulighed for at vælge mellem flere transportalternativer, f.eks. taxa, minibus, tog og bus. Du kan bestille transfer både hjemmefra og på rejsemålet, bl.a. til og fra lufthavnen og taxirejser til at komme rundt i løbet af ferien.
Taxa for en hurtig og nem rejse
Minibus til hele gruppen
Godt at vide
Der kan forekomme nogen ventetid i lufthavnen, og transporttiden afhænger af både trafikforhold og vejr. Vejen til skisportsstederne i Alperne går normalt via snoede serpentinerveje.
Du kan også vælge at leje bil til ferien. Her kan du læse mere om den mulighed.
Vi tilbyder forskellige former for overnatning, fra enkle lejlighedshoteller med egen husholdning til luksuriøse alpehoteller med spa-afdelinger. Alt for, at du kan finde den boligform, der passer til dig og dine ønsker. Fælles for alle overnatningssteder er, at de ligger centralt og som regel i gåafstand til og fra nærmeste skilift og nedkørsel. På de respektive hotelsider finder du både adressen og et kort, hvor du kan se, hvor hotellet ligger.
Du kan nemt købe dit liftkort ved de større liftstationer på rejsemålet nede ved gondolen eller kabinen. Det kan også være muligt at købe liftkort i visse skibutikker, medmindre du allerede har et liftkort, der kan hentes via nettet. Vær opmærksom på, at mange skiområder tilbyder forskellige typer liftkort, hvilket betyder, at du kan have begrænset eller fuld adgang til hele skisystemet. Tager du eksempelvis til Cervinia, kan du købe et liftkort kun til Cervinia eller købe et liftkort, der også inkluderer Zermatt.
Via TUI-appen kan du komme i kontakt med vores guider døgnet rundt – direkte i mobilen. Download TUI-appen gratis til din mobiltelefon eller tablet.
Guideservice via TUI-appen
TUI-appen er den nemmeste måde at komme i kontakt med TUIs guider, når det passer dig. Under ”Spørg guiderne” i TUI-appen kan du sende beskeder og få hurtige svar, både før og i løbet af din ferie. Du skal blot give os dit mobilnummer og din e-mailadresse, når du bestiller din rejse og derefter hente og aktivere TUI-appen med dit bestillingsnummer. I appen finder du også aktuel information om dit fly, hotel, rejsemål og transfer. Her kan du også bestille TUIs udflugter og aktiviteter.
Du kan nå TUI-guiderne døgnet rundt, alle ugens dage
Hvis du har bestil bustransfer i forbindelse med din bestilling, vil vores internationale team fra søsterselskabet Crystal Ski møde dig i lufthavnen og guide dig til den rigtige bus. Du kan også finde busnummer og afgangstidspunkt i TUI-appen. Hvis du har bestilt transfer gennem vores partner Mozio, vil transporten foregå på egen hånd, og du vil ikke møde guider fra Crystal Ski i lufthavnen.
Vi anvender cookies og andre funktioner, heriblandt fra vores partnere, på vores hjemmeside. Nogle er nødvendige for, at vores hjemmeside fungerer pålideligt og sikkert (nødvendige cookies). Andre hjælper os med at forbedre din oplevelse, levere personligt tilpasset indhold og gemme anonyme data til statistiske formål (funktionelle cookies, statistik og analyse samt markedsføringscookies).
Ved at klikke på "Accepter" godkender du brugen af alle cookies. Ved at klikke på "Afvis" accepterer du kun nødvendige cookies, og vores hjemmeside tilpasses ikke til dine interesser.
Hvis du vil vælge, hvilke kategorier af cookies du vil acceptere eller afvise, skal du klikke på "Administrer". Du kan altid ændre disse indstillinger senere ved at klikke på "Administrer cookies" i websitets footer. Komplette oplysninger om hver cookie kan du læse på denne side: Cookies og sikkerhed. Vi ønsker, at du føler dig tryg ved, at dine data er sikre hos os: Læs vores privatlivspolitik.