Gå til søgning Gå til indhold
Liste
1 uge

2 - Rejsens pris m.v. 

Rejsens pris omfatter - hvor intet andet er anført – flytransport til rejsemålet, lufthavnsafgifter, passagerafgift, evt. moms, indkvartering i delt dobbeltværelse på hotel eller i lejlighed samt evt. forplejning i henhold til udbudsmaterialet, hjemmesiden og rejsedokumentet.


Prisen på markedsførte rejser kan løbende blive op- eller nedjusteret alt afhængig af udbud og efterspørgsel på ferierejser.

Indtjekket bagage er ikke inkluderet i rejsens pris, medmindre det er angivet i forbindelse med bestilling af rejsen.Ved bestilling af rejsen fremgår information om bagagefrivægt og indtjekket bagage og øvrig information findes på vores side om flyinformation.


Udgifter til pas, visum, vaccinationer, forsikringer og lignende er, med mindre andet er anført, ikke omfattet af prisen, og ansvaret for disse påhviler den rejsende selv. Der henvises i øvrigt til pkt. 7.


Særlige hotelfaciliteter såsom adgang til tennisbane, minigolf m.v. er sædvanligvis ikke inkluderet i rejsens pris, ligesom det må påregnes, at der på visse hoteller opkræves leje for liggestole, parasoller, safety box, adgang til internet m.v.


Rejselængden regnes fra og med afrejsedag til og med hjemkomstdag. Det gælder også, når en rejse starter om aftenen og/eller slutter om morgenen. Den angivne rejselængde omfatter derfor ikke altid hele dage.


Hvis du har vundet din rejse som præmie i en konkurrence, er den skattepligtig som personlig indkomst. Du skal skrive beløbet på din årsopgørelse. Læs mere hos SKAT.