Gå til søgning Gå til indhold
Liste
1 uge

Sunclass Airlines - DK

I forbindelse med, at Thomas Cook Airlines Scandinavia fik nye ejere skiftede flyselskabet navn til SunClass Airlines. Selskabet hed tidligere MyTravel Airways og endnu tidligere Premiair.
 

Sunclass Airlines flyflåde består af 13 fly.

9 stk. A321

1 stk. A330-200

1 stk. A330-300

2 stk. A330-900 NEO

Du kan læse mere om SunClass Airlines Scandinavia på luftfartsselskabets hjemmeside
 

Kontaktoplysninger

Hjemmeside

Sunclass Airlines

Sunclass Airlines kundeservice

Kontakt kundeservice hvis du har spørgsmål til din rejse på tlf. +45 72 22 35 91
 

Forsinkelseserklæring

Forsinkelseserklæringen fra Sunclass Airlines henter du nemt via dette link:

Sunclass Airlines
 

Vigtig information om 15” MacBook PRO Model Mid-2015

EU's sikkerhedsorganisation (EASA) har nedlagt forbud mod at tage 15” MacBook PRO Model Mid-2015 med på flyet. Dette forbud gælder både for håndbagagen og den indtjekkede bagage. Dette sker på baggrund af problemer med batteriet rapporteret af producenten.

  • Bagage

    Gratis håndbagage

    Du kan gratis medbringe et stk. håndbagage pr. person. Maxvægten er 5 kg og den største størrelse er 55 x 40 x 20 cm.

    Indchecket bagage – tilvalg mod betaling

    For større tasker som du checker ind, betales en omkostning på 200–300,-, den nøjagtige pris for din rejse ser du i bestillingen. Med SunClass Airlines må du indchecke én taske pr. person, som vejer højst 15 kg. Vær også opmærksom på, at indchecket bagage ifølge internationale regler aldrig må veje mere end 32 kg pr. taske, også selv om man vælger at betale for ekstra bagagevægt eller deler bagage med sine medrejsende. Regler for klapvogne og ekstra bagagevægt finder du her nedenfor.

    Børn under 2 år

    Rejser du med børn der endnu ikke er fyldt to år, kan du gratis indchecke op til 10 kg bagage pr. barn, uanset om de voksne i selskabet har bestilt indchecket bagage eller ej. En klapvogn/barnevogn (se herunder) medregnes ikke i frivægten på 10 kg. Bemærk, at bagagestrimmel til barnets klapvogn samt den indtjekkede bagage, kun udleveres ved indtjekningsskranken, ej ved automaterne.

    Klapvogn/barnevogn

    Når du rejser med et lille barn (0-2 år), der ikke har sit eget sæde, kan du medbringe en barnevogn i almindelig størrelse. Den medregnes ikke i din tilladte bagagevægt. Er barnet over 2 år indgår vognen i barnets tilladte bagagevægt. SunClass Airlines anbefaler at man lejer en taske (Airshell) til at beskytte klapvognen/barnevognen under transporten. Læs mere om Airshell.

    Ekstra bagagevægt

    Eventuel overvægt medfører en tillægsafgift. Har du behov for mere bagagevægt end den der indgår i det almindelige tilvalg for indchecket bagage, kan du forudbestille ekstra bagagevægt, og SunClass Airlines tilbyder da dette til halv pris. Bestil ekstra bagagevægt eller via telefon på +45 72 22 35 91. 

    Læs mere

  • Specialbagage

    Specialbagage som sportsudstyr, cykler, golftasker mv. kan ikke medregnes i den tilladte bagagevægt. Man kan få udstyret med om bord mod at betale ekstra.

    Når du flyver med SunClass Airlines, skal specialbagage forudbestilles på telefon +45 72 22 35 91.

  • Flyklasser

    På flyvninger med SunClass Airlines Scandinavia er der mulighed for at vælge forskellige klasser om bord.

    EconomyClass

    Standardservice, som du altid kan forvente, når du flyver langdistance med SunClass Airlines:
    • Mulighed for at forudbestille mad ombord (tilvalg)
    • Gratis adgang til tv/underholdningssystem

    Standardservice, som du altid kan forvente, når du flyver kortdistance med SunClass Airlines:
    • Mulighed for at forudbestille mad ombord (tilvalg)
    • Gratis adgang til tv/underholdningssystem

    OBS: Den samlede indcheckede bagagevægt må ikke overstige 15 kg pr. rejsende. 

  • Måltider ombord

    Standardmåltid

    Et godt måltid er en vigtig del af en hyggelig rejse. Når du flyver med SunClass Airlines, kan du derfor få ekstra krydderi på rejsen med noget godt på tallerkenen. Børn på mellem 2 og 11 har deres egen menu med børnevenlige retter.

    Måltider bestilles på myTUI:

    • samtidig med at du bestiller rejsen
    • på din myTUI-konto (72 timer før afrejse)
    • hos kundeservice på telefon 70 10 10 50 (indtil 48 timer før afrejse)

    Specialmad

    SunClass Airlines tager hensyn til de mest almindelige ønsker til speciel mad eller diæt. Specialmåltidernes indhold og sammensætning varierer afhængigt af årstiden og køkkenets råvarer samt af, hvorfra maden leveres (hjemme eller på destinationen). Det gør det svært at specificere måltidernes præcise indhold på forhånd. Men vi garanterer, at måltiderne overholder de tilsigtede indholdsrestriktioner.
    Specialmad skal bestilles og betales hos TUI, samtidig med at rejsen bestilles eller senest 48 timer inden afrejse. Du kan vælge mellem følgende muligheder:

    • Vegetarisk
    • Glutenfri
    • Laktosefri
    • Diabetes

    Allergi

    Som allergiker kan du, når du flyver med SunClass Airlines, bestille specialkost om bord ud fra ovenstående valgmuligheder.

    Hvis du lider af svær allergi, f.eks. svær nøddeallergi, eller af flere forskellige allergier, anbefaler vi, at du kontakter SunClass Airlines cateringvagt +45 72 22 35 91.

    Det er vigtigt at understrege, at på trods af opfordringer til passagererne kan SunClass Airlines aldrig garantere en nøddefri flyvning for passagerer med luftbåren nøddeallergi.

    Festmåltid

    Når du flyver med SunClass Airlines, kan du gøre flyrejsen ekstra guldrandet ved at opgradere dit måltid til noget ekstra lækkert. For at kunne forudbestille dette måltid, skal du først have bestilt et måltid hos TUI.

    Festmåltidet bestilles her

  • Sæde ombord

    Når du rejser med SunClass Airlines, kan du mod betaling reservere visse sæder om bord.

    Sådan bestiller du et bestemt sæde

    Du kan reservere din yndlingsplads fra dagen efter, du har bestilt rejsen hos TUI og indtil tre dage før afrejse.

    Det er nemt at bestille online her

  • Taxfree

    Bestil toldfri varer på forhånd

    Når du flyver med SunClass Airlines, er det nemt at forudbestille dine taxfree varer via nettet.

    Hvornår kan jeg bestille?

    Du kan forudbestille dine varer til både ud- og hjemrejse fra 30 dage før afrejse og frem til 5 dage før afrejse. Om bord på flyet på udrejsen kan du supplere din bestilling til hjemrejsen.

    Her kan du bestille dine toldfri varer

    Ved spørgsmål kontakt: +45 32 47 76 72

  • Check-in

    Indchekningen åbner mellem 2 og 3 timer før afgang og lukker ca. en time før afgang. Det er en god idé at være i god tid. Rejsebeviset skal fremvises ved indchekning.

    Indchekningsautomater

    Rejsende hos SunClass Airlines kan slippe for køen til indchekning ved at benytte indchekningsautomaterne i de lufthavne, der har dem. Automaterne står i afgangshallen, tit i nærheden af SunClass Airlines indchekningsskranker, og de er tydeligt mærket med rejsearrangørens navn.

    Brug dit bookingnummer

    Du kan nemt chekke dig selv og dem, du rejser sammen med, ind ved at indtaste det bookingnummer, der står på dit rejsebevis, i automaten og derefter følge instruktionerne.

    Til sidst udskriver automaten boardingkort og bagagemærker. Riv først kvitteringen af bagagemærket og gem den. Derefter sættes bagagemærket fast rundt om kuffertens håndtag. Til sidst afleveres bagagen ved Bagage Drop-skranken, hvor alle rejsendes legitimation også kontrolleres.

    Online Check-in

    Når du flyver med Sunclass Airlines, kan du checke ind online fra 24 timer inden afrejse. En enkel og nem måde at have alt klart, når du kommer til lufthavnen.

    • Check ind online fra 24 timer og frem til 2 timer før afrejse
    • Udskriv dit boardingkort på forhånd eller download det direkte til din mobil
    • Gæster der kun medbringer håndbagage, går direkte til gaten
    • Bagage drop for gæster med bagage

    Det er muligt at checke ind online fra alle lufthavne. Du behøver ikke at have bestilt siddeplads for at kunne checke ind online, når du checker ind får du tildelt en siddeplads.

  • Service ombord

    Mad og drikke

    Om bord kan du købe forskellige drikkevarer og forfriskninger til gunstige priser, når vognene kommer gennem kabinen under flyveturen.

    Underholdning

    Der er altid masser af musik, film og underholdning med om bord, når du flyver med SunClass Airlines.

    Du kan læse mere på SunClass Airlines hjemmeside

  • Hjælp til kørestol

    Hvis du har brug for hjælp i lufthavnen, er det vigtigt, at du giver besked om det, når du bestiller rejsen. Her menes f.eks. hjælp med at bære bagage, eller at du har brug for en kørestol for at komme om bord på flyet.

    Hvis du er i tvivl om noget, er du velkommen til at kontakte TUIs kundeservice på 70 10 10 50.

  • Gravid

    Et barn – ukompliceret graviditet
    • Du kan rejse uden lægeerklæring inden uge 28
    • Lægeerklæring på engelsk, der bekræfter, at mor og barn er ved godt heldbred og er dateret højst to dage før afrejse er påkrævet for graviditetsuge 28–36. Attest fra jordemoderen kan benyttes
    • Du må ikke rejse efter uge 36


    Tvillinger eller flere – ukompliceret graviditet

    • Du kan rejse uden lægeerklæring inden uge 28
    • Lægeerklæring på engelsk, der bekræfter, at mor og barn er ved godt heldbred og er dateret højst to dage før afrejse er påkrævet for graviditetsuge 28–32. Attest fra jordemoderen kan benyttes
    • Du må ikke rejse efter uge 32