Gå til søgning Gå til indhold

Hoteller i Amsterdam

Du kan rejse til Amsterdam med fleksible fly og i byen er der meget at foretage sig. Du kan besøge museer, shoppe i de store varehuse eller gør et fund på et gademarked. Brug et par minutter og find det perfekte hotel til en weekend – her ser du alle vores hoteller i Amsterdam. Flere med en central beliggenhed og tæt på seværdigheder, barer og shopping.

Hotelfavoritter i Amsterdam

Hotel Roemer TTTT

Hotel Roemer TTTT

Læs mere »
Urban Lodge Hotel TTTT

Urban Lodge Hotel TTTT

Se mere og bestil »
Inntel Hotels Amsterdam Centre TTTT

Inntel Hotels Amsterdam Centre TTTT

Se mere og bestil »

Hoteltips

Det bedste hotel i Amsterdam

Nogle gange kan det være svært at finde det hotel i Amsterdam, der passer allerbedst til netop dig. Derfor har vi samlet alle vores hoteller i Amsterdam på denne side. Du kan gennemse og filtrere listen efter dine egne behov, indtil du finder det helt rigtige hotel i Amsterdam til dig. Vi har hoteller for enhver smag, uanset om du leder efter et børnevenligt familiehotel, et luksuriøst spahotel eller et stilfuldt boutique-hotel.

Sådan vælger du et godt hotel i Amsterdam

Når du vælger hotel i Amsterdam, er beliggenheden et af de vigtigste valgkriterier. Amsterdam er tydeligt opdelt i forskellige områder, så det er en god idé på forhånd at overveje, hvilket miljø du gerne vil bo i. For førstegangsbesøgende er centrale områder som Centrum, Jordaan og Museumplein gode muligheder, da de ligger tæt på seværdigheder, kanaler, restauranter og museer. Hotellets beliggenhed i forhold til transportforbindelser er også vigtig, da man i byen kommer meget rundt til fods, med sporvogn og på cykel. Amsterdams offentlige transport fungerer godt, og fra centrum kan man nemt komme rundt til forskellige dele af byen.

Det er også værd at overveje, om du ønsker et hotel med morgenmad, eller om du hellere vil nyde morgenmaden på en lokal café. I Amsterdam er caféer, bagerier og brunchsteder en vigtig del af bykulturen, og mange rejsende nyder at tilbringe deres morgen langs en kanal med en kop kaffe og friskt bagværk. Hotelmorgenmad kan være en praktisk løsning, især på en kort storbyferie, men de lokale caféer byder ofte på en mere stemningsfuld oplevelse.

Husk at læse andre rejsendes anmeldelser, så du får et realistisk indtryk af hotellets standard, renlighed og service. Tjek også værelsets faciliteter på forhånd. I Amsterdam ligger mange hoteller i gamle, historiske bygninger, hvilket giver masser af atmosfære, men det kan også betyde små værelser, stejle trapper eller ringere lydisolering. Det er også en god idé at tjekke, om der er elevator, da det ikke findes i alle ældre bygninger. I sommersæsonen kan aircondition være en vigtig komfortfaktor, især på varme dage.

Du bør desuden være opmærksom på hotellets afstand til hovedbanegården eller sporvognsstoppesteder, hvis du har planer om at rejse meget rundt i byen eller tage på dagsture til nærliggende områder. En god beliggenhed gør ferien væsentligt nemmere og sparer dig tid, når du skal fra den ene seværdighed til den næste.

Hoteller i centrum af Amsterdam

I vores udvalg har vi mange gode hoteller i centrum af Amsterdam. Hvis du leder efter et godt hotel i Amsterdams centrum, kan vi særligt anbefale det elegante og luksuriøse Anantara Grand Hotel Krasnapolsky. Hotellet daterer sig tilbage til 1800-tallet og ligger tæt på kongeslottet i hjertet af Amsterdam. Hotellet passer til dig, der gerne vil bo stilfuldt og luksuriøst med en populær beliggenhed.

Et andet godt hotel i centrum af Amsterdam er Inntel Hotels Amsterdam Centre, som ligger på en ø inden for kanalerne, midt i Amsterdam. Lige uden for hotellet finder du Nieuwezijds Kolk med dertilhørende butikker, caféer og barer. I nærheden af hotellet ligger også kongeslottet, stoppesteder til den offentlige transport, klubber og udstillinger. Du kan slappe af i hotellets sauna eller spabad eller booke en massage. Hvis du vil opleve Amsterdam på cykel, ligesom de lokale, har hotellet også cykeludlejning.

Et tredje godt hotel i Amsterdams centrum er Hotel Cornelisz, som ligger på en af Amsterdams mest eksklusive shoppinggader. Hotellet er ideelt for dig, der gerne vil shoppe på din ferie og nyde både kultur og forlygeler. Lige rundt om hjørnet fra hotellet ligger Rijksmuseum, restauranter og teatre. Hotellet har gode transportforbindelser med både bus og sporvogn, og du kan desuden leje en cykel på hotellet, hvis du ønsker det.

Brug et øjeblik på at udforske hoteludvalget, og bestil dit eget favorithotel! Se alle TUI's hoteller her »

Ofte stillede spørgsmål om hoteller i Amsterdam

Hvilke er de bedste hoteller for børnefamilier i Amsterdam?

Et rigtig godt hotel for børnefamilier i Amsterdam er det smukke, historiske Estherea, som har en central beliggenhed lige ned til en kanal. Der er en behagelig gåafstand fra hotellet til både kongeslottet, Dam-pladsen og mange af byens seværdigheder. Tæt på hotellet finder du desuden restauranter og shoppingmuligheder. Hotellet har en indendørs legeplads til børn samt børnepasningsservice.

Andre gode hoteller for børnefamilier i Amsterdam er The Albus Boutique Hotel Amsterdam Centre og Sir Adam, som begge ligger lige i centrum. Begge hoteller har en indendørs legeplads til børn samt børnepasningsservice.

Hvilke er de bedste hoteller for voksne i Amsterdam?

Det bedste hotel for voksne i Amsterdam er det elegante luksushotel Anantara Grand Hotel Krasnapolsky, som daterer sig tilbage til 1800-tallet og ligger tæt på kongeslottet i hjertet af Amsterdam. Hotellet passer til dig, der gerne vil bo stilfuldt og luksuriøst med en populær beliggenhed. Du kan slappe af i hotellets spabad og sauna samt booke en massage. Mange berømte seværdigheder, såsom Anne Franks hus og De Oude Kerk, ligger mindre end 20 minutters gang fra hotellet.

Et andet godt hotel for voksne i Amsterdam er det stilfulde boutique-hotel Notting Hill, som ligger i centrum tæt på restauranter, barer og butikker. Fra hotellet kan du gå langs kanalen forbi Heineken-bryggeriet og det kendte Rijksmuseum til det populære og grønne Vondelpark-område, som byder på caféer og gadeartister. Hotellet har fitnessrum, massage og cykeludlejning.

Et tredje godt hotel for voksne er det smukke og historiske hotel Estherea, som har en central beliggenhed lige ned til en kanal. Der er en behagelig gåafstand fra hotellet til både kongeslottet, Dam-pladsen og mange af byens seværdigheder. Beliggenheden er også god, hvis du er interesseret i shopping, restauranter og seværdigheder. Hotellet har fitnessrum og cykeludlejning.

Hvilke er de bedste hoteller i Amsterdam for førstegangsbesøgende?

Et fremragende hotel for førstegangsbesøgende i Amsterdam er Inntel Hotels Amsterdam Centre, som kombinerer en fantastisk beliggenhed med stilfulde rammer. Hotellet ligger lige i centrum af Amsterdam, kun en kort gåtur fra hovedbanegården og de vigtigste seværdigheder. For en førstegangsbesøgende er denne beliggenhed yderst praktisk, da byens mest kendte områder, såsom kanalerne, shoppinggaderne og restauranterne, findes i gåafstand fra hotellet.

Et andet godt hotel i Amsterdam for førstegangsbesøgende er WestCord City Centre Hotel Amsterdam, som er særligt velegnet til dig, der gerne vil se så meget som muligt uden hele tiden at skulle bruge offentlig transport. Hotellet ligger i hjertet af Amsterdam, tæt på Dam-pladsen, shoppinggaden Kalverstraat og hovedbanegården. Der er masser af caféer, restauranter og seværdigheder i området, så du mærker straks Amsterdams særlige atmosfære.

Et tredje godt hotel i Amsterdam for førstegangsbesøgende er Leonardo Hotel Amsterdam City Center, som har en central beliggenhed i nærheden af Amstel-floden. Fra hotellet kan du nemt gå til kanalerne, restauranter, shopping og mange kendte seværdigheder. Der er desuden gode sporvognsforbindelser, hvilket gør det let at komme rundt i byen.

Hvilke er Amsterdams mest populære hotelområder?

I Amsterdam har hotellets beliggenhed stor betydning for, hvilken form for storbyferie du får. Byen er ret kompakt, men de forskellige områder har meget forskellig atmosfære. Her er de mest populære hotelområder i Amsterdam, og hvem de passer bedst til:

1. Centrum – bedst til førstegangsbesøgende

Centrum er Amsterdams hjerte, hvor mange af de mest kendte seværdigheder, kanaler, shoppinggader og restauranter ligger. Området er særligt velegnet til førstegangsbesøgende, da man kan gå til det meste. Hovedbanegården ligger også her, hvilket gør det nemt at komme til og fra lufthavnen. Området har en livlig atmosfære fra morgen til aften.

2. Jordaan – stemningsfuldt og lokalt

Jordaan er et af Amsterdams mest populære og smukkeste kvarterer. Området er kendt for sine smalle kanaler, små caféer, butikker og sin rolige atmosfære. Dette område passer godt til par og rejsende, der gerne vil opleve en mere romantisk og lokal side af Amsterdam. Mange førsteklasses boutique-hoteller ligger også i Jordaan-området.

3. De Pijp – trendy og ungdommeligt

De Pijp er et ungdommeligt og livligt område, som er kendt for sine restauranter, brunchsteder, caféer og barer. Det er også her, det berømte Albert Cuyp-marked ligger. Atmosfæren er lidt mere afslappet end i selve centrum, men du kan stadig komme hurtigt ind til centrum med sporvogn eller på cykel. Dette område er særligt velegnet til studerende og folk, der er interesserede i madkultur og lokal atmosfære.

4. Museumplein – for kulturelskere

Museumplein er et godt alternativ, hvis du gerne vil bo i et mere roligt, men stadig centralt område. Her ligger mange af Amsterdams mest kendte museer, såsom Rijksmuseum, Van Gogh Museum og Stedelijk Museum.

5. Oud-West – lokal atmosfære med en god beliggenhed

Oud-West har øget sin popularitet markant i de seneste år. Området kombinerer lokal atmosfære og trendy restauranter med en god beliggenhed tæt på centrum. Dette er et godt valg for rejsende, der ønsker lidt mere plads og mere rolige omgivelser uden at skulle bo alt for langt væk fra seværdighederne.

Hvilke er de bedste hoteller i Amsterdam tæt på kanalerne?

I TUI's udvalg finder du flere hoteller i Amsterdam, som ligger tæt på kanalerne.

Et rigtig godt hotel tæt på kanalerne i Amsterdam er Inntel Hotels Amsterdam Centre, som ligger på en ø inden for kanalerne. Lige uden for hotellet ligger Nieuwezijds Kolk med butikker, caféer og barer. I nærheden af hotellet finder du også kongeslottet, offentlig transport, klubber og udstillinger.

Et andet godt hotel i Amsterdam tæt på kanalerne er det smukke og stemningsfulde Estherea, som ligger lige ud til en kanal. Flere seværdigheder, shoppingmuligheder, restauranter og forlygler ligger i gåafstand fra hotellet.

Et tredje godt hotel tæt på kanalerne i Amsterdam er – som navnet antyder – Canal House, der ligger lige ud til kanalen.

Hvor finder jeg de billigste hoteller i Amsterdam?

De billigste hoteller i Amsterdam finder du på denne side ved at vælge at sortere efter pris fra billigst til dyrest på dine ønskede datoer. Hvis du har mulighed for at rejse med kort varsel, kan det også betale sig at kigge på vores billige afbudsrejser til Amsterdam.

Hvornår er det bedste tidspunkt at rejse til Amsterdam og bestille hotel i Amsterdam?

Det bedste tidspunkt at rejse til Amsterdam afhænger meget af, hvilken slags ferie du leder efter. Mange synes, at foråret er den bedste tid at rejse til Amsterdam på. Byen vågner til liv, parkerne bliver grønne, og de berømte tulipaner blomstrer. Særligt i april-maj er vejret ofte behageligt til en storbyferie i Amsterdam: dagene er lyse, og temperaturen er velegnet til gåture og kanalrundfarter. Foråret er også det bedste tidspunkt at besøge den verdenskendte blomsterpark Keukenhof, hvor millioner af farvestrålende blomster skaber et landskab, der er som taget ud af en eventyrbog. Derudover er King's Day, som afholdes i slutningen af april, en af årets største fester i Amsterdam. Byen fyldes i den anledning med musik, både og mennesker klædt i orange.

Sommeren (juni-august) er det perfekte tidspunkt til at nyde udelivet i Amsterdam. Udeserveringer, parker og kanaler fyldes med mennesker, og der er masser af arrangementer og festivaler i byen. Dagene er lange, og temperaturen er som regel behagelig.

I efteråret (september-oktober) bliver Amsterdam mere rolig, men stemningen forbliver hyggelig. Kanalerne og parkerne ser smukke ud i efterårsfarverne, og byen er ideel for dem, der vil nyde museer, caféer og en afslappet storbystemning.

Om vinteren er Amsterdam mere fredelig og ofte billigere end om sommeren. I juletiden er byen fyldt med stemningsfuldt lys, julemarkeder og caféer, hvor man kan varme sig efter en regnfuld dag. Læs mere om Amsterdams vejr og temperaturer på vores side om vejret i Amsterdam.

Det bedste tidspunkt at booke et hotel i Amsterdam er i god tid før din rejse, da du så normalt kan booke overnatning til en billigere pris.

Find det helt rigtige hotel i Amsterdam til dig

Har du allerede flybilletter til London, men mangler stadig hotelovernatningen? Vidste du, at du gennem TUI også kan booke udelukkende hotelovernatning i Amsterdam? Du kan søge efter hoteller i Amsterdam baseret på beliggenhed, hotelklassificering, pris eller mange andre søgekriterier for at finde netop det hotel, der passer bedst til dig.

Hoteller nær Amsterdam-Zuid

Hoteller nær Amsterdam-Zuid

Hoteller nær Jordaan

Hoteller nær Jordaan

Hoteller nær De Pijp

Hoteller nær De Pijp

Hoteller med cykeludlejning

Hoteller med cykeludlejning

Hoteller med morgenmad inkluderet

Hoteller med morgenmad inkluderet

Hoteller med pool

Hoteller med pool

Hoteller med WiFi

Hoteller med WiFi

Hoteller med gratis afbestilling

Hoteller med gratis afbestilling

Bedste kundeanmeldelser

Bedste kundeanmeldelser

Billigt hotel eller ferieluksus?

Leder du efter et femstjernet luksushotel eller en budgetvenlig overnatning? Hvis du kun søger hotelovernatning i Amsterdam, kan du gå på opdagelse i vores udvalg af femstjernede hoteller eller budgetvenlige alternativer og finde netop det hotel, der passer til dine behov og din pengepung.

Billige hoteller

Billige hoteller

Femstjernede luksushoteller

Femstjernede luksushoteller