Rejser
til
Tanzania

Pris fra

...

Hoteller

26

Prisniveau

Priseksempel fra Zanzibar
  • 1,5 liter vandca. 4,50,-

Fakta

Vis alle fakta
  • Tidsforskel+2 timer
  • HovedstadDodoma
  • SprogSwahili, engelsk
  • Befolkning55 570 000

Rejser til Tanzania

Tanzania

I Tanzania ligger ikke kun Afrikas højeste bjerg Kilimanjaro, men også nationalparken Serengeti og Ngorongorokrateret. Lige øst for fastlandet ligger øen Zanzibar med lange paradisstrande, koralrev og den sagnomspundne by Stone Town

Tanzanias fastland kaldes Tanganyika og rummer både Afrikas højeste bjerg Kilimanjaro, nationalparken Serengeti og Ngorongorokrateret. Tanganyika og Zanzibar danner tilsammen Tanzania i det østlige Afrika.

Afslappende Zanzibar

Øst for Tanzanias fastland ligger Zanzibars skærgård med store og små øer. Hovedøen, Unguja, kaldes i folkemunde bare Zanzibar, og det er den største ø både areal- og befolkningsmæssigt. Zanzibar har en spændende historie, lange uberørte strande med lyst sand og turkisblåt vand. Hele øen er iøvrigt et festfyrværkeri for alle sanser med krydderiplantager, markeder og mennesker i traditionelle kangas.

Stone Town – en verdensarv fuld af mystik

Udover sol, badning og svajende palmer er Zanzibar en ø fuld af historie og kultur. I århundreder har øen været en korsvej for arabiske sultaner, søfarere og europæiske kolonimagter. Hovedstaden Stone Town er et unikt sted, der er med på Unescos verdensarvsliste. Her findes stræder med smukt udskårne træporte, moskeer, katedraler, bazarer og sultanens gamle palads. En af seværdighederne er det ganle slavemarked, der er en del af øens mørke fortid.

Dykning, snorkling og delfiner

Rundt om hovedøen er der flere små ubeboede øer, laguner og atoller, omkranset af koralrev. Her kan hele familien dykke, snorkle eller holde udkig efter delfiner. Når solen går ned i det Indiske Ocean ser man de traditionelle dhow-både med store sejl mod den ferskenfarvede himmel.

Læs mere om rejsemål, olevelser og vores bedte hoteller på Zanzibar

Rejsetyper i Tanzania