Rejser til Grækenland

Populære hoteller – Grækenland

chanias-gamle-bydel-kreta-tui

Rejser til Grækenland med varme og atmosfære

Vores rejser til Grækenland tager dig med fly til Grækenlands bedste øer – her findes der noget for enhver smag. For at du skal få mest muligt ud af din rejse til Grækenland tilbyder vi en række nye, dejlige hoteller. Samtidig er den berømte græske atmosfære bevaret på de enkle taverner med træstole under vinrankerne. Du finder desuden tophotellerne TUI BLUE og BLUE STAR på alle de større græske øer. Med en pakkerejse til Grækenland skal du bare fokusere på at pakke feriestemningen og slappe af.

Grækenland rummer alt det, vi forbinder med en skøn ferie: solrige sandstrande, landsbyer med hvidkalkede huse, duften fra grillen og smagen af solmodne tomater. Du kan snorkle, cykle og vandre – eller tage på guidede udflugter til seværdigheder som Knossos på Kreta eller Lindos Akropolis på Rhodos og få et indblik i livet i det antikke Grækenland.

De bedste familiehoteller i Grækenland

TUI BLUE Village og TUI BLUE Family Fun er vores hoteller med alt det bedste til familier, der rejser til Grækenland med børn. Her findes der gratis børneklubber som Bamseklubben og teenagernes Hangout samt grillmiddage, aftenshows og fitnesstræning. Lige så populære er BLUE STAR-hotellerne, der altid har en god beliggenhed, nordiske guider og fokus på det lokale køkken. Kort sagt, rigtig gode hoteller til familieferien.

Hoteller for voksne i Grækenland

Er du på jagt efter et voksenhotel, er vores TUI Blue Adults Only det bedste, du kan vælge, når du rejser til Grækenland. Her har man gjort lidt ekstra for alle, der vil nyde det gode liv – med restauranter, spa og fitness. Håndplukkede hoteller i kategorier som Voksne & venner, Lille & hyggeligt og Premium Collection er også blandt vores hoteller i Grækenland. Her er tre udvalgte tips til voksenhoteller, du kan vælge på din næste ferie uden børn.

Her kan du læse et interview med nogle gæster, der har besøgt Atlantica Kalliston.

Nogle af Grækenlands flotteste øer

Hvilke er Grækenlands bedste og flotteste øer? Det er helt afhængig af, hvad du er ude efter. Her linker vi til nogle af vores mest populære øer (og en favorit på fastlandet) til dig.

  • Rhodos: Alt fra strande og store pools til middelaldercharme i den gamle bydel.
  • Kreta: Fine sandstrande, antikke kulturskatte og byer med venetianske kvarterer.
  • Zakynthos: Lyse sandstrande, krystalklart vand, grøn natur og en stor dosis græsk charme.
  • Samos: Charmerende byer, charmerende taverner og mange små familiedrevne lejlighedshoteller.
  • Korfu: Bjergbyer, hyggelige badebyer, byliv i Korfu by og fine strande.
  • Kos: Lille praktisk ø med sandstrande, smalle stræder, hyggelige taverner og nye loungebarer.
  • Santorini: Hvide bjerglandsbyer på vulkankraters kant, blå kirkekupler, hyggelige stræder, sorte lavastrande og magiske solnedgange.
  • Mykonos: Moderne og eksklusivt. Hvide huse med blå døre, sandstrande med turkist vand, beach clubs, diskoteker og boutiquehoteller.
  • Lefkas: Naturskøn ø med turkisblåt hav og urørte strande.
  • Parga: En perle på det Græske fastland med strande og en havnepromenade omkranset af restauranter.
  • Skiathos: Krystalklart vand, smalle gyder og tavernaer som i Mamma Mia-filmene. Vælg mellem rolige landsbyer og et livligt natteliv.

Strande, oplevelser og udflugter i Grækenland

Rejser til Grækenland har masser at byde på, uanset om man drømmer om postkortsmukke strande som Elafonissi på Kreta, bådudflugter i krystalklart vand, snorkelture, charmerende bjergbyer, vandreture i Samariakløften eller antikkens kulturskatte. Der er noget til alle dem, der rejser Grækenland rundt.

Her giver vi tips til populære aktiviteter og udflugter, som du kan opleve på rejser til Grækenland:

Grækenlands bedste strande »

Snorkling i Grækenland »

Du kan også forudbestille billetter til blandt andet bådture langs kysten, guidede ture som den på Akropolis i Athen og entreer til vandlande med spændende vandrutsjebaner. Her kan du bestille oplevelser i hele Grækenland (vælg eksempelvis en ø, et rejsemål eller en seværdighed, du gerne vil opleve).

Antikkens Grækenland

Rejser til Grækenland byder på meget mere end blot sol og badning. Her er populære museer og seværdigheder som det Arkæologiske Nationale Museum, Antikkens Akropolis med sin panoramaudsigt over Athen, det majestætiske Parthenon-tempel, de højt beliggende klostre på spektakulære klippeformationer i Meteora, sagnomspundne Knossos på Kreta og den antikke idrætsarena Panathinaikos stadion i Athen.

Du kan også tage en weekend i Thessaloniki – en trendy weekendby, der tiltrækker med mad, kultur og underholdning. Byen byder på historiske seværdigheder og charmerende gyder i den gamle bydel. Derudover er der kun lidt over en time til strandene på Halkidiki-halvøen, hvis du har lyst til en pause fra bylivet. Thessaloniki er en studenterby, og atmosfæren er ofte livlig, især om aftenen på promenaden og i byens klubber.

Den græske mad

Det græske køkken har meget at byde på – traditionelle rustikke taverner med mezeretter (småretter), street food som gyros i pitabrød og fine dining. Fråds i retter som hvidløgsduftende tzatziki, grillede fisk, sprøde bourki-tærter, græsk salat med fetaost og solmodne tomater. Menuerne omfatter også retter som solide gryderetter, langtidskogte grillede souvlakispyd smagt til med timian og citron.

Her får du en lynguide til det græske køkken »

Udforsk Grækenland med udlejningsbil

Vil du have mest muligt ud af din ferie, når du rejser til Grækenland, bør du skippe poolen for en dag og opleve mere af landet. Her kan du samle ferieminder blandt keramikværksteder, finde skjulte strande og små sovebyer med lokale taverner, der serverer hjemmelavede græske mezeretter.

Det kan du enten gøre på vores udflugter eller ved at leje en bil gennem os i en eller flere dage.

Vejret i Grækenland

Grækenland er et af Middelhavets mest solsikre rejsemål. Den varmeste periode at tage på rejser til Grækenland er mellem maj og august, men varmen holder længe, nogle gange helt ind i november. Derfor er vores familiehoteller på Rhodos og Kreta et godt bud til dig, der gerne vil rejse i efteråret. Her kan du se mere info om vejret i Grækenland.

Flere rejser til Grækenland

Se også vores afbudsrejser til Grækenland, All Inclusive rejser til Grækenland og alle vores hoteller i Grækenland. Leder du efter en prisvenlig ferie til Grækenland, kan du med fordel tjekke vores billige rejser til Grækenland.

Gennemsnitsvejr i Grækenland

Fakta om Grækenland

Hovedstad

Athen

Valuta

Euro (EUR)

Sprog

Græsk

Befolkning

10 750 000

Tidsforskel

+1 time

Prisniveau

ca. 80,-

Pizza

Prisniveau

ca. 5,-

1 liter vand

Værd at vide

Valuta

Euro.

Tidsforskel

Dansk tid + 1 time.

Prisniveau

Priseksempler fra Platanias

Pizza på restaurant ca. 80,-.
En øl (50 cl) på restaurant ca. 20-30,-.
1 liter vand i butik ca. 5,-.

Lokale skatter

Grækenland har en obligatorisk klimaskat (Climate Crisis Resilience Charge) skat på alle kommercielle overnatninger. Beløbet varierer afhængig af indkvarteringens officielle klassificering (som ikke altid er den samme som TUIs) og opholdets længde samt periode. Afgiften gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat. Den indgår ikke i rejsens pris men betales direkte til hotellet.

Fra 1. april 2025 gælder følgende beløb:

april-oktober 1-2 stjerner: 2 EUR
3 stjerner· 5 EUR
4 stjerner: 10 EUR
5 stjerner: 15 EUR Villaer: 15 EUR

november-marts 1-2 stjerner: 1 EUR
3 stjerner· 3 EUR
4 stjerner: 7 EUR
5 stjerner: 10 EUR Villaer: 10 EUR

Pas og visum

Visum er ikke påkrævet for nordiske statsborgere. Passet skal være gyldigt i hele rejseperioden.

Klar til at lede efter en rejse til Grækenland?

Her kan du se vores bedste tilbud, bestille tilvalg eller fortsætte med at lede efter rejseinspiration.

Se alle hoteller

Ofte stillede spørgsmål om Grækenland

Skal danske statsborgere have visum for at rejse til Grækenland?

Nej, danske statsborgere behøver ikke visum for at rejse til Grækenland, da landet er medlem af EU og Schengen-samarbejdet. Du skal blot medbringe et gyldigt pas eller nationalt ID-kort.  Læs mere om de gældende regler hos Pas og visum til Grækenland.

Hvornår er det bedste tidspunkt at rejse til Grækenland?

Det bedste tidspunkt at besøge Grækenland er fra april til oktober. Foråret og sensommeren byder på behagelige temperaturer og færre turister, mens juli og august er ideelle til solbadning og ø-hop i Det Ægæiske Hav. Vinteren er mild og egner sig godt til storbyferie i Athen. Læs mere om vejret og temperaturer på vores vejrside om Grækenland

Hvilke græske øer er mest populære?

De mest populære øer er Kreta, Rhodos, Samos, Kos og Korfu. Hver ø har sin egen karakter – fra Kretas bjerge og strande til Santorinis romantiske solnedgange og Rhodos’ middelalderby. Mindre øer som Skiathos, Lefkas og Mykonos er også værd at udforske for en mere autentisk oplevelse.

Kan man kombinere strandferie med kultur i Grækenland?

Ja, det er en af de største fordele ved en ferie i Grækenland. Du kan nyde krystalklare strande om dagen og besøge antikke templer, klostre og ruiner om aftenen. På Kreta kan du kombinere solbadning med et besøg ved Knossos-paladset, og i Athen venter Akropolis midt i byen.

Hvordan fungerer den lokale transport i Grækenland?

Grækenland har et godt netværk af busser, færger og indenrigsfly. Mellem øerne sejler der dagligt færger i højsæsonen, og på fastlandet er det nemt at leje bil, hvis du vil udforske bjerglandsbyer og strande i dit eget tempo.

Er det sikkert at rejse til Grækenland?

Ja, Grækenland er et meget sikkert land for turister. De fleste problemer er småtyveri i travle områder, så almindelig opmærksomhed er nok. Grækerne er kendt for deres gæstfrihed, og du vil opleve en venlig og imødekommende atmosfære næsten overalt.

Det anbefales altid at udvise almindelig forsigtighed, passe på personlige ejendele og følge lokale myndigheders anvisninger. Da forholdene kan ændre sig, bør du altid holde dig opdateret på de seneste rejsevejledninger via Udenrigsministeriets rejsevejledninger for de nyeste anbefalinger før din rejse.

Hvilke lokale retter skal man smage?

Du bør prøve klassikere som moussaka, souvlaki, tzatziki, frisk grillet fisk og græsk salat med feta. Prøv også de små tavernaer, hvor maden laves af lokale råvarer og serveres med et glas ouzo eller husets vin – ofte med havudsigt.

Hvordan er prisniveauet i Grækenland?

Grækenland er generelt prisvenligt sammenlignet med Nordeuropa. En kop kaffe koster omkring 15–20 kr., en middag på taverna 100–150 kr. per person, og en taxa i byerne starter typisk fra 25–30 kr. Øerne kan være lidt dyrere i højsæsonen.

Hvilken græsk ø er kendt for sine hvide bygninger og blå kupler?

Santorini er berømt for sine karakteristiske hvide bygninger med blå kupler, som pryder byer som Oia, Kamari, Perissa og Firostefani og tiltrækker turister fra hele verden.

Kan man betale med kort, eller skal man have kontanter?

De fleste restauranter, hoteller og butikker tager imod kreditkort, men på mindre øer og markeder er kontanter stadig praktiske. Hæveautomater findes i de fleste byer, og euro er den officielle valuta.

Hvilke oplevelser er et must i Grækenland?

Et besøg i Athen og Akropolis er næsten obligatorisk. Dertil kommer ø-hop mellem Kykladerne, sejlture ved Zakynthos, klostrene i Meteora, og solnedgangen over Santorini. For naturelskere er Samaria-kløftenKreta en uforglemmelig oplevelse.

Hvordan er stemningen og kulturen i Grækenland?

Grækenland har en livlig, men afslappet atmosfære, hvor familie, tradition og mad spiller en central rolle. Mange aftener tilbringes på tavernaer med musik og dans, og gæstfriheden mærkes overalt – “filoxenia” betyder kærlighed til fremmede, og det lever grækerne op til.