Gå til søgning Gå til indhold
Liste
1 uge

Snorkel i Grækenland

Grækenlands turkise vand og hundredevis af øer har alle forudsætninger for en fantastisk snorkeltur, men hvor skal du tage hen for at få den bedste snorkeloplevelse?


Der er noget helt særligt ved at hoppe i det forfriskende, turkise vand med dykkermaske og snorkel på. At opleve verdenen under overfladen og se fisk og koraler i alle regnbuens farver. Der er mange gode snorkel-steder i Grækenland – men her giver vi dig vores fem favoritter.

Loutro og Elafonissi Beach på Kreta

Kreta har det hele og lidt til. Strande, den smukke by Chania, vingårde, bjergbyer og god snorkling. Det bedste sted til snorkling er ved Elafonissi Beach, hvor vandet er utroligt klart og minder mere om Dansk Vestindien end Middelhavet. Også ved Loutro, en by fri for biler på Kreta, finder du god snorkling ved klippebadet.

Rejs med TUI til Kreta
Elafonissis vand er krystalklart.

Marathias Beach på Zakynthos

Zakynthos er en paradisø, som du ikke må misse. Her kan du kombinere kridhvide strande og god snorkling. 25 km sydvest for Zakynthos by, nær Keri, ligger denne smukke strand. Det er de færreste turister, der lægger vejen forbi, hvilket betyder, der ofte er god plads, når du besøger stranden. Vandet er klart og turkist og indrammes af klipper og grønne fyrretræer. Her kan se både moræne ål, blæksprutter og andre spændende fisk.

Rejs med TUI til Zakynthos
På Marathias Beach på Zakynthos kan du se både moræne ål og blæksprutter.

Agia Anna Beach på Amorgos

Øen Amorgos ligger i Kykladerne og siges at være Grækenland mest romantiske ø. Her kan du vandre langs de gamle æselstierne, bade i glemte badeviger og svømme i undervandsgrotter. Stranden Agia Anna Beach ligger 3 km uden for byen Chora, hvor filmen ’Det Blå Dyb’ (Le Grand Bleu) er indspillet, og snorklingen er fantastisk. Vandet er krystalklart, og der er masser af fisk at kigge i nærheden af klipperne.

Rejs med TUI til Grækenland
Agia Anna Beach på Amorgos er kategoriseret som en af Grækenlands smukkeste strande.

Kassiopi Beach på Korfu

Kassiopi er en lille havneby op det nordøstlige Korfu, cirka 30 km fra Korfu By. Stranden består af rullesten, så det er en god idé at medbringe badesko. Her er vandet næsten helt gennemsigtigt, og mærkeligt nok er der ganske få, som finder vej hertil, hvilket kun gør herlighedsværdien endnu større.

Rejs med TUI til Korfu
Stranden i Kassiopi på Korfu er som skabt til snorkling.

Psalidi og Agios Fokas på Kos

Psalidi Beach ligger bare 3 km fra Kos By, og er øens mest kendte strand. Langs med Psalidi finder du Agios Fokas Beach, hvor vandet er fuldstændigt klart, og de perfekte forhold til snorkling.

Rejs med TUI til Kos
Hele vejen fra Psalidi til Fokas på Kos byder på gode muligheder for snorkling.

Er du fristet af Grækenland? Så læs mere om Grækenlands bedste strande her, og bestil din sommerferie nu for at opleve snorkling i Grækenland fra første parket.


Opdateret april 2026.

Mere inspiration?

Følg os på Instagram