
Det græske køkken kan umiddelbart godt virke almindelig kendt, men for dig, der er en smule nysgerrig og tør bestille noget nyt, er der stadig meget at opdage.
At have et par forskellige slags dip på bordet til at dyppe brødet i, eller anvende som sauce til kødet, er en græsk vane, der er værd at efterligne. Melizanosaláta er en puré af grillet aubergine, olivenolie og urter. Den bedste måde at prøve nye retter og specialiteter fra det græske køkken er at bestille mezé. Et antal små fiske- eller kødretter, dip, salater og oste som alle ved bordet spiser af. Det er en meget hyggelig og enkel måde at spise sammen på.
For mange grækere er aftensmaden familiens daglige samlingspunkt. Som den græske filosof Plutarchos (år 45-120 e.Kr.) udtrykte det: "Vi sætter os ikke til bords for at at blive mætte... Men for at spise sammen". Et mantra, der stadig er gældende i dag. Grækerne sidder ofte flere timer om bordet, mens mørket falder på.
Mange kender sikkert den græske salat – den er nemlig et populært frokostalternativ i det meste af verden. Salaten indeholder ikke – som navnet ellers antyder – salat, men består af en bund på grofthakkede tomater, agurker, rødløg, oliven og selvfølgelig den ultimative græske klassiker: Feta! Græsk salat serveres oftest med brød og jomfru olivenolie med krydderurter som oregano, dild, rosmarin eller mynte.
Det græske navn choriátiki betyder faktisk bondesalat. Salaten har sine rødder hos de græske hyrder tilbage i 1800-tallet. Hyrderne medbragte fetaosten hjemmefra og plukkede selv tomater og løg på deres vej i bjergene. Til frokost kunne de så nyde den medbragte ost og bide direkte af både de store, solmodne blommetomater og hertil en saftig bid løg. I dag behøver vi ikke bide direkte af løget, men salatens rustikke look har grækerne holdt fast i.

Et uundgåeligt bekendtskab når du rejser i Grækenland. Feta laves traditionelt på en blanding af fåre- og gedemælk og serveres oftest i store skriver med olivenolie. Det er ikke uden grund, den bløde ost i saltlage har sat Grækenland på det kulinariske verdenskort.
Den olivenolie, som overhældes den græske salat, stammer som regel også fra de græske olivenlunde. Den græske jomfru olivenolie betragtes nemlig som én af verdens bedste. Oliven er rig på de sunde omega 3 og omega 6 fedtstoffer, så du behøver ikke have dårlig samvittighed, når du hælder lidt ekstra olie over salaten eller bruger det som dyppelse til brødet.
På en køretur gennem de græske bjerglandsbyer vil du ofte støde på små boder, hvor indbyggerne sælger deres lokale produkter. Her er det ofte honning, du kan købe. Floraen varierer meget så hver egns honning, har sin helt egen smag. Nyd den i din græske yoghurt til morgenmad sammen med frisk frugt eller oven på grillet halloumi-ost som forret. Halloumi-osten stammer i øvrigt også fra den græske del af Cypern.
På mange tavernaer vil du sikkert bliver tilbudt en lille aperitif efter maden. Det er et glas likør, som, man mener, sætter gang i fordøjelsen. Særligt kendt er ouzo, en stærk spiritus med en smag af anis. Den serveres iskold i et højt, smalt glas. Yamas!
Saganáki Friturestegt ost, der serveres med en citronskive. Bestiller du en saganáki med muslinger, får du en ret bestående af fetaostegratineret skaldyr i en mild tomatsauce
Bouréki Ovnbagt tærte squash, kartofler og flødeost
Choriátiki Græsk salat med grofthakkede tomater, agurk, fåreost, løg og oliven
Dolmádes Vinbladsruller med risblanding og eddike. Nogle gange serveret med sauce
Gyros Kødskiver der er stegt på spyd. Kan bestå af svinekød, kalv eller lam (kebab)
Jemistá Ovnbagte, fyldte grøntsager, oftest tomater og paprika
Keftedes Græske kødboller
Kolokithákia Skiveskåret friturestegte squash, salte!
Loukánika Krydrede landpølser, dryp lidt citron på
Moussaka Grækenlands nationalret – kødfars, auberginer, kartofler og béchamelsauce
Ochtapódi Blæksprutte, grillet eller kogt i sauce
Souvláki Grillspyd med svine- eller lammekød
Stifádo Krydret gryderet med løg
Taramosaláta Torskerogn blandet med kartofler, æggeblommer, citronsaft og olivenolie
Tzatzíki Dip af yoghurt, strimlede agurker, olie og hvidløg
Vi anvender cookies og andre funktioner, heriblandt fra vores partnere, på vores hjemmeside. Nogle er nødvendige for, at vores hjemmeside fungerer pålideligt og sikkert (nødvendige cookies). Andre hjælper os med at forbedre din oplevelse, levere personligt tilpasset indhold og gemme anonyme data til statistiske formål (funktionelle cookies, statistik og analyse samt markedsføringscookies).
Ved at klikke på "Accepter" godkender du brugen af alle cookies. Ved at klikke på "Afvis" accepterer du kun nødvendige cookies, og vores hjemmeside tilpasses ikke til dine interesser.
Hvis du vil vælge, hvilke kategorier af cookies du vil acceptere eller afvise, skal du klikke på "Administrer". Du kan altid ændre disse indstillinger senere ved at klikke på "Administrer cookies" i websitets footer. Komplette oplysninger om hver cookie kan du læse på denne side: Cookies og sikkerhed. Vi ønsker, at du føler dig tryg ved, at dine data er sikre hos os: Læs vores privatlivspolitik.