
Fredfyldte Gerani byder på en af Kretas længste og rummeligste strande. Og desuden på nogle af vores mest mangfoldige familiehoteller – deriblandt TUI Blue For Families med strandbeliggenhed, flere pools og mange aktiviteter.
På Geranis strand af sand og rullesten er der plads til alle. I de landlige omgivelser er der mange olivenlunde. Ellers består Gerani først og fremmest af en hovedgade med hoteller, en håndfuld restauranter og nogle småbutikker. Halvanden kilometer væk ligger det betydeligt større naborejsemål Platanias, og der er 12 kilometer ind til den charmerende by Chania.
Et TUI Blue For Families med to hoteldele
Vores flagskib TUI Blue For Families, der består af to søsterhoteller med fælles faciliteter, ligger direkte ved stranden i Gerani. Du kan vælge at bo i større eller mindre lejligheder (Atlantica Caldera Beach) eller i førsteklasses dobbeltværelser og familieværelser (Atlantica Creta Paradise).
På alle TUI Blue For Families findes alt fra Bamseklubben, træningslektioner, dejlige buffeter, grillrestaurant og aftenshows. I Bamses svømmeskole kan børn fra fem år lære at svømme.
Udflugtstips
- Badeudflugt til Elafonissi, Kretas Maldiverne
- Hel dag med familien ombord på et sørøverskib
- Vandparken Limnoupolis med vandrutsjebaner og Lazy River
- Knossos med kong Minos' palads
Oplev Kreta med bil
På Kreta er der masser at opleve blandt hyggelige byer, seværdigheder fra antikken og byer i venetiansk stil. Du kan bestille en udlejningsbil i en eller flere dage hjemmefra.