Land
Grækenland
Rejs til Naxos by og udforsk antikke ruiner, hyggelige tavernaer og smalle, snoede gyder i byens gamle kvarter. Nyd den græske atmosfære og den afslappede ø-følelse, samtidig med at du er tæt på nogle af øens smukkeste strande, hvor du kan bade i krystalklart vand.
I Naxos by oplever du traditionel græsk ø-stemning og charmerende omgivelser. Hvidkalkede bygninger med blå vinduer klatrer op ad bakkerne, og smalle gyder snor sig som en labyrint mellem små butikker og tavernaer. Nede ved havnen vugger sejlbåde og yachts i det glitrende hav. Langs strandpromenaden finder du masser af restauranter, caféer og isbarer.
I den gamle venetianske del af byen ligger Kastro, en gammel borg fra 1200-tallet med snoede gyder, blomstrende bougainvillea og traditionelle tavernaer næsten på hvert hjørne. Fortsætter du op til toppen, kan du sætte dig på en tagbar med en kop græsk kaffe. Her får du en uovertruffen udsigt over havet, Naxos by og de nærliggende små landsbyer.
Endnu ældre historie kan du udforske ved Portara, en af øens mest ikoniske historiske seværdigheder. Denne store port blev bygget omkring 500 f.Kr. til solguden Apollo. Her samles mange lokale og besøgende om aftenen for at se solnedgangen fra første parket.
Når du ikke går på opdagelse i byen eller ved havnen, kan du slappe af med sol og dukkerter på Agios Georgios Beach, som ligger kun få minutter fra det centrale Naxos by. Lån en liggestol eller tag en forfriskende dukkert i det blå vand. Øen kan også prale af mange andre smukke strande, blandt andet den populære strand Agios Prokopios, som ligger cirka et kvarters kørsel fra Naxos by.
Bådtur til Koufonisi
Bådtur til Delos og Mykonos
Bådtur og guidet tur på Santorini
Se flere udflugter på Naxos her.
TUI tilbyder et bredt udvalg af hoteller i Naxos by, uanset om du planlægger en uge med familien eller en weekend med vennegruppen. På denne side finder du rejser med hotel og fly. Flere hoteller i Naxos by finder du på vores side med kun hoteller.
Vores rejser til Naxos by på Naxos er med rutefly, og rejsetiden er fleksibel. Du kan forhåndsbestille taxatransfer til dit hotel ved at logge ind på myTUI. Under ferien kan du kontakte os døgnet rundt via TUI-appen, sms eller telefon.
Rrejsetiden varierer afhængig af hvilken forbindelse, du vælger. Turen tager fra 4 timer fra Københavns lufthavn Kastrup.
Forventet transfertid cirka 20 min fra lufthavnen, afhængigt af trafikken. Du kan se transfermulighederne, når du bestiller din rejse. Du kan også bestille transfer ved at logge ind på din myTUI-konto, når bookingen er færdig. Her kan du læse mere om transfer.
Den nærmeste strand er Agios Georgios Beach, som ligger kun få minutter fra centrum af Naxos by. I nærheden finder du også flere smukke strande som Agios Prokopios, Agia Anna og Plaka. Sandet er lyst, og vandet er krystalklart.
Bådture til blandt andet Koufonisi, Delos, Santorini og Mykonos.
Tag med på udflugt på elcykel og oplev mere af øen.
Restaurantudvalget er bredt med alt fra tavernaer, traditionel græsk mad, fisk og skaldyr, meze-retter og restauranter med internationale retter. Mange har en dejlig beliggenhed ved havnen eller inde i byen.
Nattelivet i Naxos by er forholdsvis roligt, men der findes nogle barer og klubber, som holder åbent til sent.
Mange butikker ligger inde i byens gamle kvarter langs de smalle gyder. Nogle findes også ved havnepromenaden. Blandt andet lokalt håndværk, olivenolie, tøj og souvenirs.
Cirka 9.000.
Dansk tid +1 time.
På den respektive hotelside finder du information om hotellets faciliteter og værelser. Hvis der findes særligt tilpassede værelser til bevægelseshæmmede, finder du mere information om disse på hotelsiden.
Læs mere om at rejse med handicap.
Under din ferie kan du få fat i TUI døgnet rundt via TUI-appen, sms eller telefon.
En klimaskat (Climate Crisis Resilience Charge) på 1,5–10 euro per værelse/lejlighed per nat, afhængigt af hotellets officielle klassificering samt periode, betales direkte til hotellet ved ankomst.
Her kan du læse om ind- og udtjekningsregler på hotellerne »
Euro (EUR). Der findes hæveautomater. De mest almindelige kreditkort accepteres som regel, men kontanter anbefales til mindre køb og busture.
Vejr og sæson kan påvirke udbuddet på dit rejsemål. Det gælder alt fra faciliteter og åbningstider til udflugter og aktiviteter.
Fra Naxos by til Agia Anna 7 km (ca. 15 min), Agios Prokopios 5,5 km (ca. 13 min).
Der går busser til de populære strande som Agios Prokopios, Agia Anna og Plaka. Du kan også tage en taxa, leje bil eller cykel.
Her finder du vores bedste tilbud. Find rejsen der passer til dig, og søg efter rejseinspiration blandt aktiviteter og oplevelser.