CSR TUI 2012_2013

Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens § 99 a

Denne redegørelse udgør en del af ledelsesberetningen i TUIs A/S Årsrapport for 2012/2013.

TUI Danmark A/S er et datterselskab til moderselskabet TUI Sverige AB, der også omfatter salgsselskaberne TUI i Sverige, Finmatkat i Finland og TUI i Norge. Koncernen går under fællesbetegnelsen TUI NORDIC.

TUI Nordic er ejet af det børsnoteret engelske selskab TUI Travel Plc. Vi henviser derfor til TUI gruppens overordnede strategiske mål og politikker på http://www.tuitravelplc.com samt TUI Nordic gruppens strategiske mål og handlingsplaner på http://www.tui.se/36665/ansvar.

TUI Danmark A/S, Danmark.

TUI Danmark A/S, Danmark miljø certificeres efter planen med ISO14001 i foråret 2014 og har i forbindelse hermed formuleret en miljø politik med følgende indsatsområder:

  • People & Culture (Bæredygtig turisme/socialt ansvar)

  • Kommunikation internt /eksternt

  • Salg- og distribution af ferierejser

  • Miljø og klima for kontorer og butikker

People & Culture

TUI har i forbindelse med ISO 14001 certificeringen sat som mål, at uddanne alt personale i bæredygtig turisme og socialt ansvar.

Dette skal dels ske gennem e-learningskurser hvor medarbejderne tilegner sig viden om, hvordan de skal agere i dagligdagen, på arbejdspladsen, kollegialt samt i kommunikation overfor kunder i forbindelse med salg af ferierejser, forretningskunder samt øvrige interessegrupper og dels gennem foredrag om virksomhedens miljøarbejde. Formålet er således at ændre TUI’s kultur/ værdisæt med mere vægt på bæredygtig turisme og socialt ansvar.

For at sikre, at alle medarbejdere tilegner sig denne viden, vil TUI foretager årlige ’Your voice polls’ undersøgelser og endvidere vil der gennem de årlige medarbejder samtaler ske løbende mål opfølgning.

Medarbejder tilfredshed (socialt ansvar).

TUI har høj fokus på såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Gennem årlige medarbejderundersøgelser (Blue Voice polls), medarbejderarbejder samtaler (MUS) samt de 3- årige APV undersøgelser sikre TUI sig kontinuerlig fokus på medarbejdernes trivsel og tilfredshed på deres arbejdsplads.

Sundhed og Trivsel
Gennem sundhedsfremmende initiativer, er det TUI’s overbevisning at der skabes og fastholdes en socialansvarlig arbejdsplads.

TUI har fortsat sit arbejde i 2013 med fokus på medarbejdernes trivsel og sundhed ved nedsættelse af en ’sundhedsgruppe’ bestående af medarbejdere samt en repræsentant fra ledelsen. Formålet er at skabe en fastholdelse og synlighed i dagligdagen gennem løbende, at udbyde sundhedsfremmende aktiviteter. TUI har endvidere gennem firmapensionen ordningen etableret en ’health care’ forsikring samt en behandlings garanti (hospitalsforsikring) ordning.

Det er en del af TUIs personalepolitik at alle uanset stilling, religion eller etnisk baggrund skal behandles med gensidig respekt og ligeværdighed.

Kommunikation

TUI vil gennem sin dialog med kunder og presse (TV, Radio og bladhuse mv) samt internt i organisationen, i endnu højere grad kommunikere om bæredygtig turisme og socialt ansvar. Det er TUI målsætning at fastholde sin position som den rejsearrangør der af danskerne opfattes som ledende indenfor CSR og miljø i rejsebranchen. For at sikkerhedsstille at TUI lever op til sit ambitionsniveau, vil der sættes mål for og foretages kvartalsvis opfølgning på antal artikler om bæredygtig turisme og socialt ansvar der omhandler TUI.

Salg- og distribution af ferierejser

Det er TUI’s målsætning at markedsføre og sælge flere miljø-/bæredygtige ferieprodukter. TUI Danmark A/S har derfor i samarbejde med TUI Nordic (paraply organisationen i Norden) besluttet at prioritere leverandører der som minimum er ISO14001 certificeret.

TUI Nordic (herunder TUI) har således fortrinsvis indgået aftaler med fly selskaber der er ISO 14001 certificeret. På rejsemålene er alle vores TUI Family Life-hoteller ISO14001 certificeret. For Blue Star Hotellerne er ca. 50 % ISO 14001 certificeret og målet er 100% inden udgangen af 2014.

For øvrige kontraherede hoteller er der aftalt handlingsplaner for miljø certificering.

TUI’s reservationssystem og WEB salgsportal vil tilsvarende bliver tilpasset, så tilgængeligheden og søgekriterierne ti l at reservere miljø certificerede hoteller forbedres. Endvidere er det TUI’s mål at forbedre beskrivelsen af de forskellige miljøforbedringer på destinationer og hoteller som bliver en konsekvens af ISO 14001 certificeringen og det fortsatte arbejde med holdbar udvikling.

Miljø & Klima indsatsområder for TUI’s kontorer og butikker i Danmark

TUI Danmark A/S har i forbindelse med ISO14001 certificeringen formuleret en politik for indsatsområderne indenfor miljø og klima på kontorer og butikker i Danmark.

  • Fastholdelse på levering af 100 % grøn EL (vind energi)
  • Genanvendelse af forbrugsmaterialer, hvilket bl.a. betyder at anvendelse af éngangsemballage skal udfases over tid.
  • Løbende udskiftning af lyskilder til LED pærer
  • Prioritere samarbejde med leverandører der er miljø certificeret
  • Reducere forbruget af kopiprint ved hjælp af bedre digitale IT systemer
  • Reducere det generelle forbrug af papir (herunder tryksager, kataloger mv.)
  • Mål på sigt, at nedsætte El forbruget pr kWh/m2/år til 25 kWh/m2
  • Mål på sigt, at nedsætte varmeforbruget til max. 25 kWh/m2

Under kalenderåret 2014 vil der blive udarbejdet handlingsplaner for ovennævnte indsatsområder samt værktøj til mål opfølgning.