;img.crop(width:2000,height:1126))
Endelig – sæson 3 af The White Lotus! For vi har vel nok savnet de moralsk tvivlsomme karakterer? Eller i det mindste savnet af at forfærdes over dem. Velkommen til Thailand, hvor alle dine White Lotus-drømme kan blive til virkelighed – minus mord, manipulation og dramatiske plot twists, selvfølgelig.
Sidste sæson, sæson 2, udspillede sig på smukke Sicilien i Italien, men denne gang, i sæson 3, tager The White Lotus os med til Thailands tropiske varme og nogle af landets mest spektakulære steder. Selvom dramaet og intrigerne i serien kan tage pusten fra os, forhindrer det os ikke i at drømme os væk til de fantastiske omgivelser! Optagelserne fandt sted i livlige Bangkok, naturskønne Phuket og idylliske Koh Samui.
Har du stadig ikke fået nok af de forførende, italienske omgivelser fra sæson 2? Vi forstår dig! Her kan du læse vores artikel om optagelsesstederne på Sicilien fra sæson 2.
Phuket har det hele: postkortsmukke strande, et natteliv der aldrig sover, og en snert af mystik i form af skjulte templer og små, lokale landsbyer. Øen balancerer mellem at være et tropisk paradis og et sted, hvor man virkelig kan give slip.
Uanset om du søger afslapning, kultur eller eventyr, har Phuket noget for enhver smag. I den nordlige del af øen finder du ro og uberørte landskaber. Området omkring Mai Khao Beach, hvor hotellet fra The White Lotus blev filmet, er kendt for sine lange, fredelige strande og nærheden til Sirinat Nationalpark. Her kan du tage på cykeltur gennem naturen, padle kajak i mangroveskovene eller blot nyde timerne på den stille kyst. Området ligger også tæt på Phukets internationale lufthavn, hvilket gør det let tilgængeligt.
I den sydlige del af øen venter populære strande som Kata Beach, Karon Beach og Patong Beach. Her finder du et pulserende natteliv, et stort udvalg af restauranter og aktiviteter som dykning og snorkling. Patong Beach er hjertet af øens festscene, mens Kata Beach med sin afslappede atmosfære tiltrækker surfere og familier.


Det er ikke svært at forstå, hvorfor The White Lotus valgte Anantara Mai Khao Phuket Villas som et af optagelsesstederne – her får du privatliv, luksus og en skønhed, der næsten virker for god til at være sand. Resortet byder på elegante villaer med private pools omgivet af frodig, tropisk natur. Her kan du deltage i alt fra thailandske madlavningskurser til yogasessioner ved stranden.
Vil du tættere på naturen? Anantara ligger nær Sirinat Nationalpark, hvor du kan opleve mangroveskove og måske endda få et glimt af havskildpadder.
Du kan sagtens opleve The White Lotus-stemningen i Phuket uden at bo på Anantara Mai Khao Phuket Villas. Her er et par hoteltips i forskellige prisklasser:

På Koh Samui starter den tropiske følelse allerede ved ankomsten. Samui International Airport, med sin åbne arkitektur og frodige omgivelser, giver en smagsprøve på, hvad der venter. Øen lokker med palmeklædte strande, krystalklart vand og en afslappet atmosfære – ikke underligt, at The White Lotus også optog her.
Chaweng Beach er en af øens mest populære strande og perfekt til en dag med sol og badning. Når du trænger til en pause fra sandet, ligger hovedgaden kun få skridt væk med masser af butikker, restauranter og barer. For en mere fredelig oplevelse kan du tage til Coral Cove Beach eller Crystal Beach – små, idylliske strande, der er let tilgængelige med tuktuk og perfekte til afslapning og det ultimative feriebillede.


Four Seasons Koh Samui er indbegrebet af ø-luksus. Resortet ligger i en rolig, afsides bugt omgivet af frodig natur og har en arkitektur, der smelter harmonisk sammen med omgivelserne. Fra de private villaer har du panoramaudsigt over havet og direkte adgang til stranden. Her får du den perfekte balance mellem luksus og afslapning – i modsætning til karaktererne i The White Lotus, der måske oplever mere luksus end ro. Med spabehandlinger, udsøgt mad og aktiviteter som yoga er dette en ideel destination for både tv-drama og ægte nydelse.
Resortet tilbyder alt fra thailandske madlavningskurser til strandpicnics og eksklusive spaoplevelser. Og når du vil udforske Koh Samui, er det nemt at komme til både lokale markeder og øens seværdigheder fra dette luksuriøse tilflugtssted.
Det kommer næppe som en overraskelse, at Four Seasons ligger i den dyrere ende af skalaen. Heldigvis er der også mange andre gode hoteller på Koh Samui – her er nogle forslag i forskellige prisklasser:

Bangkok er lige så kompleks som karaktererne i The White Lotus. Her står skyskrabere side om side med gyldne templer, og gademarkeder fyldt med duften af street food konkurrerer med luksusrestauranter på højeste niveau. Det er en by, hvor tradition og modernitet mødes – hvor tuktukker suser forbi Teslaer, og et tempelbesøg let kan ende med cocktails på en rooftop-bar. Hvis Bangkok var en karakter i The White Lotus, ville det være den excentriske gæst, der ikke helt ved, om den elsker eller hader sine medrejsende – men som altid ender med at stjæle scenen.
Byen har mange facetter: Et besøg i Grand Palace tager dig direkte ind i Thailands historie og kultur. Det tidligere kongelige palads er kendt for sine udsmykkede bygninger og Wat Phra Kaew, templet med den berømte smaragdbuddha. Her kan du beundre den detaljerige arkitektur og få et indblik i landets religiøse og kongelige arv. Kun få gader væk skifter stemningen – velkommen til Khao San Road, en livlig gade fyldt med backpackere, markedsboder, street food og barer, der holder åbent langt ud på natten.

Se alle vores oplevelser i Bangkok her
Vil du have endnu mere inspiration? Tjek vores andre artikler om Bangkok:

Mandarin Oriental Bangkok er et af byens mest ikoniske hoteller, kendt for sin tidløse elegance og førsteklasses service. Hotellet ligger ved Chao Phraya-floden og tilbyder en oase af ro midt i Bangkoks pulserende energi. Med sin klassiske arkitektur og luksuriøse indretning har hotellet tiltrukket gæster fra hele verden i over 140 år.
I forbindelse med White Lotus har hotellet fået ekstra opmærksomhed, da dele af serien siges at være optaget her. Den sofistikerede atmosfære passer perfekt til seriens glamourøse univers. På Mandarin Oriental kan du nyde prisbelønnede restauranter, spa og en enestående kombination af historie og moderne komfort.
En af storbyens største fordele er det brede udvalg – ikke kun af mad og underholdning, men også af hoteller! Vi har flere hoteller i vores sortiment, der har samme eksklusive stemning som hotellerne i White Lotus. Her er nogle forslag:

Thailand er en destination, der har det hele – fra pulserende storbyliv til rolige paradisstrande. Uanset om du er fan af White Lotus eller blot drømmer om hvide sandstrande, frodig natur og luksuriøse resorts, vil du finde noget, der passer til dig. Så pak kufferten og gør dig klar til et eventyr – på dine egne præmisser og heldigvis uden de dramatiske intriger, som White Lotus byder på.
Vi anvender cookies og andre funktioner, heriblandt fra vores partnere, på vores hjemmeside. Nogle er nødvendige for, at vores hjemmeside fungerer pålideligt og sikkert (nødvendige cookies). Andre hjælper os med at forbedre din oplevelse, levere personligt tilpasset indhold og gemme anonyme data til statistiske formål (funktionelle cookies, statistik og analyse samt markedsføringscookies).
Ved at klikke på "Accepter" godkender du brugen af alle cookies. Ved at klikke på "Afvis" accepterer du kun nødvendige cookies, og vores hjemmeside tilpasses ikke til dine interesser.
Hvis du vil vælge, hvilke kategorier af cookies du vil acceptere eller afvise, skal du klikke på "Administrer". Du kan altid ændre disse indstillinger senere ved at klikke på "Administrer cookies" i websitets footer. Komplette oplysninger om hver cookie kan du læse på denne side: Cookies og sikkerhed. Vi ønsker, at du føler dig tryg ved, at dine data er sikre hos os: Læs vores privatlivspolitik.