
Vil du prøve Bangkoks mest kendte pad thai, så er det her stedet. Her tilberedes den guddommelige pad thai i en stor wokpande til den lange kø af forventningsfulde kunder. Retten er fyldt med store rejer, tofu og bønnespirer, og de perfekt kogte nudler blandes med stegt æg, inden de serveres.
Pad Thai Thip Samai ligger i Phra Nakorn, nogle minutter fra Giant Red Swing i nærheden af Chinatown.
Du kan ikke rejse til Bangkok uden at teste som tam, eller papayasalat som det oversættes til. En af byens bedste som tam køber du hos Som Tam Jae So. Grøn papaya, bønner, gulerødder, tørrede rejer, fiskesauce, lime, chili, peanuts og massere af hvidløg. Bestil eventuelt med grillet kylling for en ekstra smagssensation.
Som Tam Jae So finder du i Silom på Soi Phiphat 2, bare fem minutters gang fra Sala Daeng BTS station.

Tom yum goong er en klassisk thaisuppe, som er smagt til med citrongræs, lime, chili, fiskesauce og galangarod, og den serveres ofte med rejer. På P’Aor kan du vælge, om du vil have en lille, mellem, stor eller ekstra stor portion. Smagen er perfekt afbalanceret mellem surt og salt, og suppen er dejlig cremet.
Du finder denne restaurant på Petchaburi Soi 5. Du kommer nemmest hertil med skytrain til Ratchathewi.
I en klasse for sig og med en Michelin-stjerne kommer du ikke uden om Jay Fai og restauranten af samme navn. Stedet er ikke blevet mindre populært, efter hun var med i den kendte tv-serie, Streetfood. Priserne er højere end det almindelige gademad, men krabbeomeletten er så god, at du kommer til at drømme om den efterfølgende. Jay Fai laver også en fantastisk tom yum med sit eget twist. Men oplevelsen er mere end bare maden – det er en forestilling i sig selv at se Jay Fai kokkerere bag sine beskyttelsesbriller og den enorme wok.
Jay Fai finder du i Phra Nakorn på 327 Maha Chai Rd, nær Giant Red Swing og Chinatown.

Intet thailandsk måltid er komplet uden frisk mango og sticky rice, og den bedste af slagsen finder du hos Kor Panich. Den friske mango serveres med lune sticky rice og en fantastisk kokossauce lavet på kokosnødder fra Thailands bedste frugtprovins, Chumpon.
Kor Panich er beliggende på Thanon Tanao, en gade nær Khao San Road.
Vil du prøve det meste af, hvad byen har at byde på inden for streetfood, skal du tage til gaden Yaowarat i Chinatown om aftenen. Her er masser af god mad, en fantastisk stemning, og du finder ind til Bangkok bag de luksuriøse skyskrabere og glitrende tagbarer.
Den nemmeste vej til Yaowarat er med flodbåd til Ratchawong Pier, så du slipper for bilkøerne. Gå op ad Ratchawong Road til Sampeng Lane og Yaowarat Road.

Bangkok er en by, som har noget for alle – fra børnefamilier til par og vennegrupper. Rejs hertil og oplev maden, historien, hotellerne og kulturen.
Her finder du Bangkoks bedste hoteller med pool på taget.
Vi anvender cookies og andre funktioner, heriblandt fra vores partnere, på vores hjemmeside. Nogle er nødvendige for, at vores hjemmeside fungerer pålideligt og sikkert (nødvendige cookies). Andre hjælper os med at forbedre din oplevelse, levere personligt tilpasset indhold og gemme anonyme data til statistiske formål (funktionelle cookies, statistik og analyse samt markedsføringscookies).
Ved at klikke på "Accepter" godkender du brugen af alle cookies. Ved at klikke på "Afvis" accepterer du kun nødvendige cookies, og vores hjemmeside tilpasses ikke til dine interesser.
Hvis du vil vælge, hvilke kategorier af cookies du vil acceptere eller afvise, skal du klikke på "Administrer". Du kan altid ændre disse indstillinger senere ved at klikke på "Administrer cookies" i websitets footer. Komplette oplysninger om hver cookie kan du læse på denne side: Cookies og sikkerhed. Vi ønsker, at du føler dig tryg ved, at dine data er sikre hos os: Læs vores privatlivspolitik.