
Midt i det azurblå Indiske Ocean ligger Zanzibar. Og midt på øen finder du et sted, hvor tiden synes at stå stille: Stone Town. Zanzibars hjerte og sjæl.
Stone Town er optaget på UNESCOs verdensarvsliste, og det er ikke svært at forstå hvorfor. Byens labyrintiske gader fører dig forbi moskéer, kirker og templer – alt sammen et vidnesbyrd om Zanzibars historie som smeltedigel mellem Afrika, Arabien, Indien og Europa. Gå på opdagelse blandt de berømte udskårne trædøre, og besøg det gamle slavemarked, som vidner om en mørk, men vigtig del af fortiden.

I Stone Town handler det ikke kun om seværdigheder, men også om stemning. Børn spiller fodbold i gyderne, duften af grillet blæksprutte og krydderier hænger i luften, og lokale sælger håndlavede varer i små boder. I skumringen samles folk langs strandpromenaden ved Forodhani Gardens, hvor street food-markedet lokker med Zanzibar-pizza, friskfanget fisk og sukkerrørssaft.

Fra Stone Town kan du tage på flere udflugter og oplevelser. Du kan blandt andet tage på krydderitur ud på landet og besøge små plantager, hvor kanel, nelliker og muskatnød dyrkes. Eller sejle til Prison Island, hvor kæmpeskildpadderne lever. Og for de eventyrlystne er snorkling og dykning ved koralrevene kun en kort bådtur væk. Mulighederne for oplevelser i og omkring Stone Town er mange.
Et af de bedste valg er det klassiske Zanzibar Serena Hotel, der ligger direkte ved vandet på Shangani Street – kun få minutters gang fra Stone Towns labyrintiske gader, Forodhani Gardens og historiske perler som House of Wonders og Old Fort. Hotellet består af to nænsomt restaurerede historiske bygninger fra 1700– og 1800-tallet, hvilket giver en autentisk swahili-arabisk atmosfære med korrekt højt til loftet, udskårne trædetaljer og elegante møbler.
Hvis du drømmer om at kombinere din rejse til Stone Town med afslappende dage ved stranden, er der flere skønne hoteller rundt om på Zanzibar, der er værd at overveje. I den livlige kystby Nungwi i den nordlige del af øen finder du Nungwi Beach Resort by Turaco, et dejligt strandhotel med pool, swim-up bar og all inclusive – ideelt til både par og familier. Ikke langt derfra ligger Sandies Baobab Beach, omgivet af tropisk have og baobabtræer. Her kan du nyde underholdning, strandliv og afslapning i smukke omgivelser.
På østkysten i roligere omgivelser ligger The Mora Zanzibar i Matemwe. Et moderne og stilfuldt resort med flere restauranter, spa og direkte adgang til en af øens mest fredelige strande. I samme område, nær Kiwengwa, ligger det populære Diamonds Mapenzi Beach, hvor du kan dyrke yoga, nyde wellness og opleve et klassisk all inclusive-resort med strandbar og skøn atmosfære under palmerne. Søger du et mere lokalt præg, kan Paradise Beach Resort i Uroa anbefales. Her kombineres strandliv med nærhed til lokale landsbyer og en mere rolig, autentisk stemning.
Søger du mere hotelinspiration? Så se vores top 15 hoteller på Zanzibar.
Vi anvender cookies og andre funktioner, heriblandt fra vores partnere, på vores hjemmeside. Nogle er nødvendige for, at vores hjemmeside fungerer pålideligt og sikkert (nødvendige cookies). Andre hjælper os med at forbedre din oplevelse, levere personligt tilpasset indhold og gemme anonyme data til statistiske formål (funktionelle cookies, statistik og analyse samt markedsføringscookies).
Ved at klikke på "Accepter" godkender du brugen af alle cookies. Ved at klikke på "Afvis" accepterer du kun nødvendige cookies, og vores hjemmeside tilpasses ikke til dine interesser.
Hvis du vil vælge, hvilke kategorier af cookies du vil acceptere eller afvise, skal du klikke på "Administrer". Du kan altid ændre disse indstillinger senere ved at klikke på "Administrer cookies" i websitets footer. Komplette oplysninger om hver cookie kan du læse på denne side: Cookies og sikkerhed. Vi ønsker, at du føler dig tryg ved, at dine data er sikre hos os: Læs vores privatlivspolitik.