
Forestil dig hvide sandstrande, krystalklart, turkisblåt vand og palmer, der svajer i brisen – velkommen til Nungwi, en af Zanzibars mest betagende kystbyer. Beliggende på den nordlige spids af øen er Nungwi en perfekt blanding af afslapning, lokale oplevelser og eksotisk charme.
Nungwi var oprindeligt et traditionelt fiskerleje, og noget af den oprindelige atmosfære lever stadig i dag. Du kan tage en tur langs stranden om morgenen og se de lokale fiskere komme ind med dagens fangst i deres traditionelle dhow-både. Flere steder kan du også opleve, hvordan bådene bliver håndbygget af dygtige bådebyggere – en fascinerende proces, der går generationer tilbage.
Stranden i Nungwi er bred, lys og fyldt med palmer – og modsat mange andre steder på Zanzibar er der minimal forskel mellem høj- og lavvande, hvilket gør det perfekt til badning hele dagen. Solnedgangene her er også noget helt særligt. Hver aften maler solen himlen i nuancer af orange, rosa og lilla, og mange nyder dem fra en strandbar med en frisklavet cocktail i hånden.

Nungwi er også kendt for sit farverige koralrev og sit rige undervandsliv. Her kan du snorkle eller dykke med havskildpadder og tropiske fisk – eller tage på bådtur til Mnemba Atollen, som er en af de bedste dykkerlokationer i Østafrika. Har du mod på lidt eventyr, kan du også tage på sejltur med en traditionel dhow og udforske de nærliggende små-øer.
Vil du opleve mere end stranden, byder Nungwi også på mulighed for at besøge lokale landsbyer, markeder og kulturprojekter. Et besøg på Nungwi Natural Aquarium er særligt populært – her kan du lære om og støtte arbejdet med at redde havskildpadder.
Nungwi er ideelt for både par, familier og solo-rejsende. Her er ro nok til afslapning, men også livlige restauranter, hyggelige strandbarer og mulighed for musik og dans, hvis du vil opleve Zanzibars varme aftenstemning.
Der findes et bredt udvalg af skønne hoteller – både for dig, der ønsker ren afslapning, og for dig, der gerne vil kombinere strandliv med aktiviteter og kultur. Her er 5 anbefalinger til hoteller omkring Nungwi.
Nungwi Beach Resort by Turaco ligger helt perfekt direkte ud til stranden i hjertet af Nungwi. Hotellet er moderne, men har samtidig en lokal charme. Her kan du slappe af ved poolen med udsigt til havet, nyde en drink i swim-up baren eller spise friskfanget fisk på hotellets egen grillrestaurant. Værelserne er rummelige, og du kan vælge mellem halvpension og all inclusive. Det er et oplagt valg for både par og familier, der vil bo tæt på både strand og byliv.

Lidt længere nede ad kysten ligger Sandies Nungwi Beach, et roligt og stilrent resort omgivet af frodig natur og smukke baobabtræer. Hotellet er kendt for sin afslappede stemning, venlige personale og gode all inclusive-koncept. Her er fokus på fred og ro – perfekt til dig, der vil koble helt af, men stadig have nem adgang til Nungwis strand og dykkerliv.
Hvis du foretrækker at bo lidt væk fra de mest turistede områder, kan The Mora Zanzibar i Matemwe være noget for dig. Hotellet er nyt, elegant og ligger direkte ved stranden. Her er både børnevenlige faciliteter og masser af plads – både i værelserne og i de grønne udeområder. Med flere restauranter, spa, fitness og en afslappet atmosfære er det et godt valg til familier og voksne, der søger komfort og ro.
Royal Zanzibar Beach ligger direkte ud til den smukke Nungwi-strand på Zanzibar, hvor kridhvidt sand og turkisblåt hav skaber en klassisk tropeidyl. Hotellet er et stort all inclusive-resort med flere pools, swim-up bar og gode faciliteter for både afslapning og aktiviteter. Her bor man i frodige omgivelser med kort afstand til stranden og en rolig, afslappet atmosfære. Det er et oplagt valg for både par og familier, der ønsker komfort, god service og en nem ferie uden bekymringer. Samtidig får man en af de bedste beliggenheder på den nordlige del af Zanzibar med fantastisk badevand året rundt.

Endelig er der Paradise Beach Resort i Uroa – også på østkysten – hvor du får en mere lokal og autentisk Zanzibar-oplevelse. Hotellet ligger direkte ud til stranden og tilbyder både vandsport, spa og afslapning i liggestolen under en parasol. Her er stemningen mere lavmælt, og det er et godt sted for dig, der vil nyde ø-livet i fredelige omgivelser, uden at det hele behøver være luksus.
Kombinér eventuelt et ophold i Nungwi med et par dage i Stone Town på Zanzibar Serena Hotel – den historiske bydel med smalle gyder, gamle arabiske huse og masser af kultur – for den perfekte Zanzibar-oplevelse.
Vi anvender cookies og andre funktioner, heriblandt fra vores partnere, på vores hjemmeside. Nogle er nødvendige for, at vores hjemmeside fungerer pålideligt og sikkert (nødvendige cookies). Andre hjælper os med at forbedre din oplevelse, levere personligt tilpasset indhold og gemme anonyme data til statistiske formål (funktionelle cookies, statistik og analyse samt markedsføringscookies).
Ved at klikke på "Accepter" godkender du brugen af alle cookies. Ved at klikke på "Afvis" accepterer du kun nødvendige cookies, og vores hjemmeside tilpasses ikke til dine interesser.
Hvis du vil vælge, hvilke kategorier af cookies du vil acceptere eller afvise, skal du klikke på "Administrer". Du kan altid ændre disse indstillinger senere ved at klikke på "Administrer cookies" i websitets footer. Komplette oplysninger om hver cookie kan du læse på denne side: Cookies og sikkerhed. Vi ønsker, at du føler dig tryg ved, at dine data er sikre hos os: Læs vores privatlivspolitik.