
På vestsiden af Phuket og op mod Khao Lak findes der masser af strande, hvor man kan nyde synet af solen, som forsvinder i horisonten. Et populært sted at se solnedgangen over Andaman Sea, er fra udkigsposten ved Promthep Cape.

Turkist vand, vajende palmer og kridhvide sandstrande - det er tid til at udleve den tropiske drøm, og opleve hvad mange kalder verdens smukkeste solnedgang. Maldiverne er en populær destination for bryllupsrejsende. Den smukke solnedgang danner sågar ofte ramme om bryllupper.

Det Indiske Ocean gemmer på mange destinationer, som kan danne ramme om spektakulære solnedgange. Et populært sted at beundre solnedgangen er fra fæstningen i byen Galle på Sri Lanka. Byen ligger 20 km. fra den livlige badeby Hikkaduwa, og har meget at byde på, hvis man er interesseret i historie og kultur.

Goa er en blanding af farverige paladser, lange sandstrande og selvfølgelig kan du også her se en smuk solnedgang. Goas sydlige strande er et populært sted at se solnedgangen fra. Stranden Palolem Beach bliver også kaldet Sunset Beach, og tiltrækker mange, når solen begynder at gå ned. Mange af Indiens mest berømte strande ligger i det nordlige Goa og her kan solnedgangen nydes fra Anjuna Beach, Vagator Beach eller
Chapora Fort.

Phu Quoc er Vietnams største ø, og et tropisk regnskovsparadis. De lange hvide strande på den vestlige del af øen, skaber den ideelle ramme for solnedgangen. Et populært sted at se den er fra er stranden Long Beach, hvor strandcafeer, hoteller og tagterrasser ligger i flæng.

Bali er som en tag-selv-bord i paradis. Udover den fantastiske tropiske natur, fine strande og farverig kultur, skaber solnedgangene en uforglemmelig oplevelse. Du kan nyde den rolige atmosfære og lyden af de blide bølger, mens du ser solnedgangen fra Lovina Beach på den nordlige del af øen.
På den sydlige del af øen ligger den populære strand Kuta Beach, som tiltrækker mange surfere. Fra stranden ses en smuk solnedgang over Det Indiske Ocean. Også fra den hemmelige strand Petitenget Beach i Seminyak kan du nyde solens forsvinden i horisonten.
Vil du have en ekstraordinær og specielt oplevelse, kan det anbefales at se solnedgangen fra Tanah Lot-templet nord for Kuta Beach eller Uluwatu-templet på den sydligste spids af øen.

Den lille østat Seychellerne i Det Indiske Ocean bestående af 115 små øer er kendt for sin storslåede og tropiske natur samt sin unikke fauna. Solnedgangen er også her imponerende, og det bedste sted at beundre den er fra de hvide lange sandstrande.

Nær grænsen til Thailand ligger Langkawi, som er kendt for sine hvide koralstrande, frodige regnskov, spektakulære vandfald og flotte orkideer. Ved solnedgang skabes et blændende landskab på Pantai Koks paradisstrande. Vil du have en oplevelse ud over det sædvanlige, kan du se solnedgangen fra gangbroen Langkawi Sky Bridge.

Ud fra Afrikas østkyst ligger paradiset Zanzibar. Strandene på øen er kridhvide og vandet helt klart. Her findes de ideelle omgivelser, når solnedgangen skal beundres. I Zanzibar City findes historiske Stone Town hvis solnedgange er verdensberømte.

Caribien - behøver jeg sige mere? Et strandparadis uden lige. Her er det let at finde et sted, hvorfra man kan se solnedgangen. Med mere end 1.000 kilometer kystlinje med bjergområder byder Den Dominikanske Republik på fantastiske steder at beundre solnedgangen fra.

Vi anvender cookies og andre funktioner, heriblandt fra vores partnere, på vores hjemmeside. Nogle er nødvendige for, at vores hjemmeside fungerer pålideligt og sikkert (nødvendige cookies). Andre hjælper os med at forbedre din oplevelse, levere personligt tilpasset indhold og gemme anonyme data til statistiske formål (funktionelle cookies, statistik og analyse samt markedsføringscookies).
Ved at klikke på "Accepter" godkender du brugen af alle cookies. Ved at klikke på "Afvis" accepterer du kun nødvendige cookies, og vores hjemmeside tilpasses ikke til dine interesser.
Hvis du vil vælge, hvilke kategorier af cookies du vil acceptere eller afvise, skal du klikke på "Administrer". Du kan altid ændre disse indstillinger senere ved at klikke på "Administrer cookies" i websitets footer. Komplette oplysninger om hver cookie kan du læse på denne side: Cookies og sikkerhed. Vi ønsker, at du føler dig tryg ved, at dine data er sikre hos os: Læs vores privatlivspolitik.