Rejser
til
Langkawi

Pris fra

...

Hoteller

9

Prisniveau

Gennemsnitspriser
  • Enkel middagca. 65,-
  • 1 liter vandca. 3,-

Fakta

Vis alle fakta
  • ValutaRinggit (MYR)
  • Tidsforskel+7 timer
  • HovedstadKuala Lumpur
  • SprogMalajisk
  • Befolkningca. 80.000

Rejser til Langkawi

Langkawi er Malaysias mest kendte ferieø, men på trods af dette et roligt og afslappende sted. Hvide koralstrande blandes med regnskov, vandfald og orkideer. Langkawi tiltrækker alt fra luksusrejsende til backpackers, og det er let at forstå hvorfor. Du kan tage på bådudflugter til paradisstrande, møde aber, skildpadder og delfiner. Og gå over Sky Bridge – verdens mest uhyggelige bro.

Langkawi er egentlig en øgruppe, der består af 99 øer, hvor Pulau Langkawi er en af de få beboede. Den ligger ved Malaysias nordvestkyst, nær grænsen til Thailand, og er ikke større end at du kan køre den rundt på nogle timer. Alligevel rummer den masser af ferieoplevelser og en enestående natur med hvide strande, mangroveskov og høje grønklædte bjerge.

Koralstrande

Strandene på Langkawi er lange og har hvidt, finkornet sand. Ved den mest kendte strand, Pantai Cenang, er der alle mulige slags restauranter, fra små lokale skure til fastfood-kæder. Her finder du også lokale barer, et shoppingcenter og mange former for vandsport. Herfra er der cirka 20 km til hovedbyen Kuah. Lidt sydpå ligger den rolige Tengah-strand med færre men større hoteller.

At se og foretage sig på Langkawi

Foruden af nyde roen, naturen og stranden, kan du dyrke yoga på stranden, tage over til den thailandske lille ø Koh Lipe eller gå på natmarked i Kuah, øens eneste by. Lej en bil med chauffør, så bestemmer du selv, hvordan dagen skal se ud.

Udflugtstips

  • Cable Car – en af verdens stejleste svævebaner til topstationen 700 meter oppe i bjerget
  • Sky Bridge – gå på broen 100 meter over landjorden
  • Bådtur i mangroveskov med aber, ørne og flagermus
  • Vandfaldet Seven Wells – 90 meter højt med bassiner, hvor du kan tage et dyp
  • Bådtur til Pulau Paya for dykning og snorkling

Vejret på Langkawi

Klimaet på Langkawi er tropisk med temperaturer på omkring 28-31 grader hele året. Korte, kraftige regnbyger indimellem gør øen frodig og grøn.

Rejsetyper i Langkawi