;img.crop(width:2000,height:1126))
Her kan I sejle i kanalerne, tage på picnic i nogle af byens mange parker eller besøge nogle af verdens mest kendte kunstmuseer. Fordelen ved Amsterdam er, at byen ikke er alt for stor på trods af, at det virkelig er en storby. I behøver ikke at stresse, man kan gå eller cykle mellem seværdighederne. Gå ikke glip af at besøge nogle af byens mange markeder. Det mest romantiske marked i byen er selvfølgelig det flydende blomstermarked. Læs mere om shopping, restauranter og fornøjelser i Amsterdam.

Middelalderlige bygninger, renæssancepaladser og gyder der snor sig over bakkerne, gør Tjekkiets hovedstad Prag både interessant og smuk. Derudover er prisniveauet lavt, så du bliver ikke ruineret af at unde dig selv og din kæreste en rigtig gourmetmiddag. Perfekt til dig der vil have en romantisk weekend, der ikke koster en bondegård. Her findes til og med en mindre kopi af Eiffeltårnet, på byens højeste punkt, som du kan tage til med kabelbanen.

Har du en svaghed for italienske pizzaer, Michelangelo og da Vinci? Tag til Firenze. Besøg Boboli Garden med rødder fra 1400-tallet. Tag en slentretur og nyd skulpturerne og springvandene. Piazza Santo Spirito ligger i det lidt roligere område Oltrarno. Her hygger lokalbefolkningen sig ved udeserveringer omkring torvet og nogle gange er der marked. Nyd at slentre rundt i gaderne, gør nogle gode køb og slå dig ned på trappen foran kirken. Gå endelig ikke glip af sko-museet og kunsthallen dedikeret til skodesigneren Salvatore Ferragamo. Det er en rigtig perle!

Der er vel ingen by i verden, der er mere romantisk end Venedig? Med sit virvar af snirklede stræder, sine klassiske gondoler, broer, øer, storslåede torve og hyggelige restauranter, byder den norditalienske by på spændende oplevelser til en romantisk storbyferie. De smukke, omsorgsfuldt velholdte gondoler i træ er ikke blot til pynt, men fungerer som transportmiddel i den bilfrie by. De hurtige gondoler som venedigborgerne selv benytter er en oplevelse, der kræver både mod og en god balance. Ønsker du i stedet en romantisk tur på tomandshånd, lejer du en lidt dyrere gondol til to.

Gule sporvogne kører på smalle brostensgader mellem smukke husfacader - kan det blive mere romantisk end det? Jo forresten, besøg den hyggelige restaurant Alfama i den gamle bydel og lyt til "fado", portugisisk folkemusik. Foretrækker I trendy og moderne omgivelser, vil området "Docas" ved havnen måske passe jer bedre. I behøver ikke at blive uenige, Lissabons forskellige kvarterer har noget for enhver smag, lige fra indkøbsgader og bohéme til kunst og kultur.

Vi anvender cookies og andre funktioner, heriblandt fra vores partnere, på vores hjemmeside. Nogle er nødvendige for, at vores hjemmeside fungerer pålideligt og sikkert (nødvendige cookies). Andre hjælper os med at forbedre din oplevelse, levere personligt tilpasset indhold og gemme anonyme data til statistiske formål (funktionelle cookies, statistik og analyse samt markedsføringscookies).
Ved at klikke på "Accepter" godkender du brugen af alle cookies. Ved at klikke på "Afvis" accepterer du kun nødvendige cookies, og vores hjemmeside tilpasses ikke til dine interesser.
Hvis du vil vælge, hvilke kategorier af cookies du vil acceptere eller afvise, skal du klikke på "Administrer". Du kan altid ændre disse indstillinger senere ved at klikke på "Administrer cookies" i websitets footer. Komplette oplysninger om hver cookie kan du læse på denne side: Cookies og sikkerhed. Vi ønsker, at du føler dig tryg ved, at dine data er sikre hos os: Læs vores privatlivspolitik.