Gå til søgning Gå til indhold
Liste
1 uge

Find dit strandparadis på Bali

Bali byder på en kystlinje, der næsten føles skabt til drømme. Her møder frodige landskaber gyldne sandstrande, dramatiske klipper og krystalklart vand.


Strandene på Bali er lige så alsidige som øen selv. Uanset om du rejser med familien, drømmer om rolige dage ved havet eller vil mærke energien fra surf og strandliv, kan du finde den perfekte strand til lige netop dig.


Her guider vi dig til nogle af de bedste strande på Bali – skræddersyet til forskellige ønsker og feriestemninger.

Skrevet af: Mia
Dato: Juni 2026

De bedste strande til familier og afslapning


Sanur Beach

Sanur er det oplagte valg, hvis du ønsker en rolig og autentisk strandoplevelse. Atmosfæren er afslappet, og tempoet er lavere end mange andre steder på øen. Et beskyttende koralrev skaber rolige, lavvandede forhold – perfekt til børnefamilier. I kan for eksempel starte dagen med en gåtur eller cykeltur langs strandpromenaden i den bløde morgensol.

Nusa Dua og Geger Beach

I Nusa Dua mødes du af velplejede strande, luksuriøse omgivelser og en behageligt afslappet stemning. Her findes blødt, lyst sand og klart, turkisblåt vand giver ægte tropisk feriefornemmelse. Besøg også Geger Beach for en mere lokal stemning og roligt badevand.

Sanur Beach på Bali.
Sanur Beach.

De bedste strande til stemning, smag og solnedgange


Jimbaran Beach

Jimbaran er kendt for sin imødekommende atmosfære og lange, gyldne strand. Her kombineres afslappede stranddage med nogle af øens bedste madoplevelser. Når solen går ned, dækkes der op direkte i sandet. Nyd friskgrillet fisk og skaldyr, mens himlen farves i varme nuancer.

Seminyak Beach og Double Six Beach

Seminyak er perfekt til dig, der vil kombinere strandliv med livlig stemning. Her vil du opleve en bred strand med plads til både afslapning og aktivitet. Slå dig ned i en sækkestol med en kølig drink, lyt til musik og nyd en af Balis smukkeste solnedgange.

Seminyak Beach på Bali.
Seminyak Beach.

Dramatiske strande og postkortværdige udsigter


Padang Padang Beach

Gemte stier fører dig ned til denne lille, ikoniske strand omgivet af klipper. Stranden er en intim bugt med gyldent sand og klart vand, der indbyder til både afslapning og eventyr. Kombinér strandbesøget med at opleve de imponerende omgivelser på Bukit-halvøen.

Kelingking Beach, Nusa Penida

En oplevelse ud over det sædvanlige – både på grund af udsigten og naturens dramatik. Den ikoniske klippeformation og det turkisblå hav skaber et af Indonesiens mest fotograferede udsigtspunkter. Vær dog opmærksom på, at turen ned til stranden er krævende – mange vælger at nyde udsigten fra toppen.

Padang Padang Beach.
Padang Padang Beach.

Gode tips til strandlivet på Bali

  • Tidevand gør en forskel: Strandenes udtryk ændrer sig i takt med tidevandet – ved lavvande åbner der sig nye muligheder for at udforske havbunden.
  • Oplev de sorte strande: I nord og øst finder du strande med vulkansand og ofte roligt vand – ideelt til snorkling.


Uanset om du drømmer om rolige morgener i Sanur, livlige aftener i Seminyak eller spektakulære udsigter på Nusa Penida, venter dit helt eget strandparadis på Bali.

Mere inspiration til din rejse til Bali

Hvad skal man se på Bali? 7 skjulte oplevelser

Oplev det skjulte Bali. Bali er fyldt med ikoniske seværdigheder, men øen gemmer også på steder, som mange rejsende aldrig opdager. Hvis du bevæger dig lidt væk

Hvor skal man bo på Bali?

Fra Canggus hippe gadeliv til Ubuds spirituelle jungle og Nusa Duas gyldne strande – Bali er en ø med mange ansigter. Her er guiden til de bedste hoteller, så du kan finde det helt