Rejser
til
Sanur Beach

Pris fra

...

Hoteller

10

Prisniveau

Priseksempel fra Denpasar
  • 1,5 liter vandca. 3,-

Fakta

Vis alle fakta
  • ValutaRupiah (IDR)
  • Tidsforskel+7 timer
  • HovedstadJakarta
  • SprogIndonesisk
  • Befolkning261 100 000

Rejser til Sanur Beach

Sanur har længe været et favoritrejsemål på Bali. Palmetræerne der omkranser sandstrandene og dypper bladene i det marineblå hav er et herligt syn. Her er ingen høje surferbølger, og ved lavvande kan man gå ud til revet.

Sanur Beach Street er en gade, der i løbet af et døgn skifter ansigt mange gange. Tidligt om morgenen kan du se nyvågne balinesere der spiser dagens første måltid og kvinder, der bærer offergaver til templerne. Senere vågner handelen til live, og samtidig begiver badegæsterne sig til stranden for at prøve de vandsportsfaciliteter der tilbydes. Om aftenen forvandles gaden til et noget mere animeret strøg af natteliv, men med en skøn og afslappende puls.

Småbutikker og shoppingcenter

En fin strandpromenade løber langs hele byen, fyldt med mange småbutikker, restauranter og barer. På hovedgaden, der ligger lidt længere oppe, er der endnu flere restauranter. En del serverer lokale retter, andre italiensk eller japansk.

I byen er der nogle butikker med farverige indretningsdetaljer, tøj og sko. Ønsker du mere shopping og forlystelsesliv, tager du bare en taxi til Kuta Beach. På vejen dertil ligger shoppingcentret Mall Bali Galleria.

Oplev Bali

Der er flere grunde til, at Bali er et perfekt rejsemål for dem, der vil opleve hvad der sker væk fra strandene. En af dem er naturen med grønne risterrasser, frodig regnskov og vulkaner. En anden er kulturlivet, der omfatter alt fra farverige danseopvisninger til håndarbejdstraditioner.

På markeder og i småbutikker kan du købe træskærerarbejder, skulpturer og kunst. Det største udvalg af kunstgallerier og håndarbejdsboder finder du i Ubud, der er øens kultucentrum.

Templer og ånder

De små templer man ser overalt, vidner om balinesernes religion, hvor hinduismen blandes med en urgammel tro på ånder og dæmoner. Det er helt almindeligt med forskellige slags ceremonier, ligesom festivaler og opvisninger. Hold øje med opslag om arrangementer på rejsemålet.

Rejsetyper i Sanur Beach