Gå til søgning Gå til indhold
Liste
1 uge

De bedste hoteller med privat pool

Drømmer du om en ferieoplevelse ud over det sædvanlige? Forkæl dig selv med et hotelværelse med din helt egen pool. Uanset om turen går til Grækenland eller Maldiverne, findes der mulighed for at bestille et værelse med direkte udgang til din private pool. Her har vi samlet fem af vores bedste hoteller med privat pool. Udforsk dem herunder, og bliv inspireret til din næste ferie.


Olea All Suite, Zakynthos, Grækenland
 

Placeret på bakkeskråning i Tsilivi med panoramaudsigt over Det Ioniske Hav og øens grønne omgivelser finder du eksklusive Olea All Suite. Her har du mulighed for at bestille en suite, med eller uden havudsigt, med din helt egen pool. De stilfulde værelser er indrettede med designelementer i naturlige materialer som egetræ og bambus. Med sin rolige beliggenhed og en aldersgrænse på minimum 12 år byder hotel Olea All Suite på suveræn afslapning.
 

Tryk på linket for at se mere om Olea All Suite og rejsemålet Zakynthos i Grækenland.

Hotelværelse med privat pool og solsenge
Olea All Suite på Zakynthos i Grækenland


Riu Palace Maldivas, Dhaalu, Maldiverne
 

Turen hertil foregår med speedbåd fra Maldivernes hovedstad til den private ø, Kedhigandu, i Dhaalu Atoll, hvor du finder femstjernede RIU Palace Maldivas. Ønsker du at opleve luksus på et helt nyt niveau, kan du bestille en vandvilla med privat pool og havudsigt. På RIU Palace Maldivas er der tænkt på alt, hvilket afspejler sig i hotellets All Inclusive, som indgår døgnet rundt, hvor du har frit valg mellem hele otte spisesteder med hver deres kulinariske område.
 

Tryk på linket for at se mere om Riu Palace Maldivas og rejsemålet Maldiverne.

Vandvilla med privat pool på Maldiverne
Riu Palace Maldivas på Dhaalu Atoll på Maldiverne


Hotel Villas Alondras, Puerto del Carmen, Lanzarote
 

Tag hele familien med til Hotel Villas Alondras, der beliggende i et lokalt villaområde er i fin gåafstand til havnen og den gamle bydel i Puerto del Carmen på Lanzarote. De tre- eller fireværelses villaer byder på de bedste forudsætninger for at nyde Lanzarotes sol, da alle har egen pool, terrasse og udendørs grill. Hotel Villas Alondras er et ideelt valg for større selskaber, da hver af de veludstyrede og moderne villaer kan rumme op til syv personer. 
 

Tryk på linket for at se mere om Hotel Villas Alondras og rejsemålet Lanzarote.

Villa med privat pool på Lanzarote
Hotel Villas Alondras i Puerto del Carmen på Lanzarote


Six Senses Samui, Koh Samui, Thailand 
 

Koh Samuis nordlige tip, med panoramaudsigt til de nærliggende øer i det turkise hav, finder du luksuriøse Six Senses Samui. Her bor du i storslåede villaer med mulighed for at nyde den Thailandske varme fra solsengen ved din private pool. Resortet er opført i en moderne boutique stil med naturlige materialer, der smelter sømløst ind i de rustikke omgivelser af regnskov og bjerge. Et oplagt sted for dig, der værdsætter en harmonisk og rolig atmosfære. 
 

Tryk på linket for at se mere om Six Senses Samui og rejsemålet Thailand.

Villa med privat pool i Thailand
Six Senses Samui på Koh Samui i Thailand


St. Elias Resort, Fig Tree Bay, Cypern
 

I gåafstand fra både strand og by finder du skønne St. Elias Resort i skønne Fig Tree Bay på Cypern. Giv charterrejsen et strejf af luksus ved at bestille en toværelses villa med privat pool og terrasse. Det familieegnede hotel omfatter blandt andet en tennisbane, legeplads og vandpark for børn i alle aldre. Derudover indgår All Inclusive, og her er der også tænkt på de små, som har deres helt egen buffet fyldt med klassiske børnefavoritter.
 

Tryk på linket for at se mere om St. Elias Resort og rejsemålet Cypern

Villa med privat pool på Cypern
Hotel St. Elias Resort i Fig Tree Bay på Cypern

Er du blevet fristet til at bestille et værelse med din egen pool på næste ferie? Vi har mange hoteller med mulighed for enten din egen pool eller swim up-pool, hvor du har direkte udgang til en delt pool fra dit værelse. Tryk her for at se alle vores hoteller med egen pool eller swim up.