
Chania er Kretas andenstørste by og ligger på øens nordkyst. Her finder du mange forskellige af oplevelser; smalle stræder fulde af bougainvillea, udeserveringer og charmerende stenhuse. Gå rundt i Chania by, besøg de små butikker og gå ikke glip af havnen og havnepromenaden, der omkranses af restauranter, cafeer og barer. Min personlige favoritrestaurant er Ginger Concept, som ligger på Sarpaki 36 i Chania.

Elafonissi, eller den lyserøde strand, er et ”must” hvis du er på Kreta. Det er en af de seværdigheder på Kreta, som du anbefaler dine venner ikke at gå glip af. Lej en bil eller tag på en af TUIs udflugter til denne paradisstrand. Vandet er turkist og de knuste muslingeskaller giver sandet en smuk lyserød farve. Et godt tip er at gå forbi den første strand og over bakken, hvor der er betydeligt færre personer og en strand der minder om Maldiverne. Turen hertil tager ca. 1,5 time fra Gerani/Chania og selv om vejen er ujævn visse steder, er den også fantastisk smuk.

Det arkæologiske område Knossos er også en kendt oplevelse på Kreta. Området ligger nær byen Heraklion og er uden tvivl Kretas største turistattraktion. Det er også det største arkæologiske udgravningsområde fra bronzealderen i Grækenland. Tag på en rundtur med en guide, og tag gerne hertil tidligt om morgenen eller ved solnedgang om sommeren for at undgå den værste varme midt på dagen.

Agreco Farm ligger blandt olivenlunde og vinmarker, kun 20 minutter fra Rethymnon og her får du en oplevelse af det lokale Kreta. Her finder du lokale produkter, en taverna og måske de smukkeste omgivelser til en middag. Du skal forudbestille dit besøg, der inkluderer en guidet tur i området og en middag i solnedgangen, hvor du smager på over 30 lokalt producerede retter. Udsigten er fortryllende, der dufter af Middelhav og i ny og næ afbrydes stilheden af spillende græshopper og brægende geder.

Loutro er endnu en anbefalelsesværdig seværdighed på Kreta. Den lille by ligger på det sydlige Kreta og for at komme hertil, tager du med båd fra Chora Sfakion. Byen er helt bilfri, hvilket gør den til en fredelig idyl. Loutro har en stenstrand med krystalklart vand og her kan du snorkle og leje kanoer. Byen er lille med en hovedgade, der omkranses af restauranter og hoteller. En bonus er, at Loutro ligger i en bugt og at det sjældent blæser her. Postkortsmukt!

Falassarna har flere gange været med på listen over verdens smukkeste strande og er en af de seværdigheder på Kreta du ikke må gå glip af. Fra Chania tager det under en time at køre til Falassarna, som ligger på Kretas vestkyst. Stranden er lang og bred med lyst sand, og vandet er turkist. Der findes en hel del restauranter og cafeer her og naturen er spektakulær. Falassarna er som skabt til en dagstur, og gå ikke glip af solnedgangen, som er fantastisk fra dette sted.

Den skjulte strand Seitan Limani er en af de oplevelser på Kreta du skal se. Vejen dertil er eventyrlig smuk med mange serptentinersving. Du parkerer ovenfor stranden og klatrer derefter ned. Klatreturen er ikke svær, men husk et par gode sko og ikke alt for meget oppakning. Nede venter en af de smukkeste badevige i hele Grækenland.

Plakias ligger på det sydlige Kreta, bilturen fra Chania tager ca. 1,5 time. Her er der fredeligt, der er færre turister og du får næsten stranden for dig selv. Vandet er lyseblåt og Plakias Beach er meget populær til både snorkling og dykning. Så er du til oplevelser på Kreta, uden mange turister, så er Plakias noget for dig.

Matala kaldes også for Kretas hippiestrand. Det siges, at der i 60’erne boede hippier i grotterne på bjerget. I dag er grotterne tomme og mere en turistattraktion. Stranden er bred, sandet næsten rødt og vandet blåt. Den omkranses af restauranter, cafeer og barer og der er en meget afslappende stemning. En gade op fra stranden er der et lille torv og nogle små butikker. Her kan du få en fantastisk friskpresset juice. Kører du i bil tager det ca. 1,5 time fra Rethymnon.

Arkadi-klostret, som ligger nær Rethymnon, er en af Kretas vigtigste historiske seværdigheder. Klostret er kendt for sin dramatiske historie fra 1800-tallet, hvor det spillede en central rolle under kampen mod det osmanniske styre. I dag kan du besøge området og opleve den rolige atmosfære samt lære mere om Kretas historie.

For den historieinteresserede er Akrotiri-halvøen på det nordlige Kreta et besøg værd. Halvøen ligger lige nord for Chania, og her finder du blandt andet flere historiske klostre. En perfekt udflugt, hvis du vil have en lille pause fra sol og strand.
Sulten efter flere oplevelser? TUI arrangerer masser af udflugter på Kreta med skandinavisk talende guider. Se alle vores udflugter på Kreta, vores rejser til Kreta eller vores afbudsrejser til Kreta.
Opdateret d. 15/5-2026.
Vi anvender cookies og andre funktioner, heriblandt fra vores partnere, på vores hjemmeside. Nogle er nødvendige for, at vores hjemmeside fungerer pålideligt og sikkert (nødvendige cookies). Andre hjælper os med at forbedre din oplevelse, levere personligt tilpasset indhold og gemme anonyme data til statistiske formål (funktionelle cookies, statistik og analyse samt markedsføringscookies).
Ved at klikke på "Accepter" godkender du brugen af alle cookies. Ved at klikke på "Afvis" accepterer du kun nødvendige cookies, og vores hjemmeside tilpasses ikke til dine interesser.
Hvis du vil vælge, hvilke kategorier af cookies du vil acceptere eller afvise, skal du klikke på "Administrer". Du kan altid ændre disse indstillinger senere ved at klikke på "Administrer cookies" i websitets footer. Komplette oplysninger om hver cookie kan du læse på denne side: Cookies og sikkerhed. Vi ønsker, at du føler dig tryg ved, at dine data er sikre hos os: Læs vores privatlivspolitik.