
Kreta har mere end 30 dybe kløfter, der er oplagte til udfordrende vandreture og betagende naturoplevelser. Samaria-kløften er den største og mest populære, men også de mindre kendte kløfter som Imbros og Agia Irini er værd at besøge.
Der er rig mulighed for en aktiv ferie på Kreta. Der arrangeres nemlig mange cykeludflugter på øen med både hårde bjergetaper til de øvede eller ture i et rolig tempo gennem grønne olivenlunde og frodige citronplantager. Sidst med ikke mindst må du ikke glemme at besøge Knossos – et næsten 4.000 år gammelt palads.
Det er ikke sikkert en enkelt uge er nok, hvis du vil rundt og opleve alt, hvad Kreta har at byde på. Hvis du har mulighed for det, skal du måske overveje, om du i stedet skal rejse to uger og kombinere to forskellige rejsemål på øen.
Rhodos er betydeligt mindre end Kreta, så her er afstandene kortere. Med en lejet bil kan du derfor let se hele øen på en dag i et tempo, der passer dig, hvor der er tid til en god frokost og et afkølende dyb i havet. Der findes nemlig masser af strande og hemmelige bugter, som bare venter på at blive opdaget.
Rhodos gamle by bør også være et udflugtsmål under ferie. Med sin maleriske bymidte og gode muligheder for shopping kan du let få en hel dag til at gå her.
Selvom Rhodos er mindre end Kreta løber du dog ikke tør for udflugtsmuligheder. Det er let at hoppe ombord på en af de daglige færger til de nærliggende små græske øer som Symi og Chalki. Eller du kan besøge to lande på samme ferie og tage færgen til naturskønne Mamaris i Tyrkiet, hvor du blandt andet kan opleve den charmende lystbådehavn.
På grund af sin størrelse og geografiske placering er sæsonen på Kreta noget længere. Her vågner hotellerne fra deres vinterhi tidligt i forsommeren, og de holder åbent længere ind i efteråret end på Rhodos. Det er derfor ikke usædvanligt, at du i foråret kan ligge og sole på stranden samtidigt med, at der stadig er sne på toppen af de højeste bjerge.
Men Rhodos er absolut stadig et besøg værd i forårsmånederne. Her kan du besøge middelaldersfestivalen i Rhodos By. I maj og juni indtager ildslugere, riddere, musikanter og dansere nemlig gaderne. Det er en oplagt mulighed for at lære mere om øens gribende historie.
Rejser du til Rhodos i august, kan du være heldig at time ferien med et af året vigtigste højtider: Panigiri. Efter højmesse i kirken samles alle folk på byens tov, hvor der spises og festes ved langborde hele natten.
Generelt er ferieområderne lidt mindre på Rhodos, men der er sjældent langt til Rhodos By. Både Kolymbia, Kallithea og Kiotari ligger i kort afstand til byen, men med en fredfyldt atmosfære. Ixia er et af de største rejsemål på Rhodos med et stort udbud af restauranter i alle prisklasser.
På Kreta er Agia Marina og Platanias populære rejsemål. Lidt længere mod vest ligger den lille by Gerani med en af Kretas længste strande. Hvis du vil kombinere strand- og byferie, anbefaler vi Agii Apostoli, som ligger i umiddelbar forlængelse af hovedbyen Chania. Rethymnon er en traditionel og kulturel græsk by med en lang, flot strand, eller du kan vælge den hyggelige landsby Agios Nikolaos på det østlige Kreta.
Når det kommer til hoteller, så er der noget for enhver smag: Familiefavoritterne TUI Family Fun og BLUE STAR, børnefrie hoteller TUI BLUE Adults Only og TUI SENSATORI for både store og små livsnydere. Som noget helt nyt kan du nu opleve TUI SENSATORI Resort Rhodes med fem restauranter, spa og all inklusive. Måske ses vi der?

Størrelse: 8.336 km2 og dermed Grækenlands største ø
Antal turister pr. år: ca. 2 millioner
Højeste punkt: 2.456 meter
Vidste du at: Knossos på Kreta er Grækenlands mest besøgte arkæologiske område efter Akropolis i Athen. Det mytologiske væsen, Minotauros, siges at have levet i Knossos. Minotauros er et rigtigt uhyre, der er halvt menneske og halvt tyr.
Flyvetid til Kreta: 3 timer og 30 min. fra København.
Læs mere om vores rejser til Kreta her.
Størrelse: 1.400 km2
Antal turister pr. år: ca. 1,5 millioner
Højeste punkt: 1.216 meter
Vidste du at: En af antikkens syv vidundere var Kolossen på Rhodos, en enorm statue af solguden Helios. Man mener, at statuen målte ca. 33 meter og stod ved udmundingen til Rhodos Bys havn.
Læs mere om vores rejser til Rhodos her.
Vi anvender cookies og andre funktioner, heriblandt fra vores partnere, på vores hjemmeside. Nogle er nødvendige for, at vores hjemmeside fungerer pålideligt og sikkert (nødvendige cookies). Andre hjælper os med at forbedre din oplevelse, levere personligt tilpasset indhold og gemme anonyme data til statistiske formål (funktionelle cookies, statistik og analyse samt markedsføringscookies).
Ved at klikke på "Accepter" godkender du brugen af alle cookies. Ved at klikke på "Afvis" accepterer du kun nødvendige cookies, og vores hjemmeside tilpasses ikke til dine interesser.
Hvis du vil vælge, hvilke kategorier af cookies du vil acceptere eller afvise, skal du klikke på "Administrer". Du kan altid ændre disse indstillinger senere ved at klikke på "Administrer cookies" i websitets footer. Komplette oplysninger om hver cookie kan du læse på denne side: Cookies og sikkerhed. Vi ønsker, at du føler dig tryg ved, at dine data er sikre hos os: Læs vores privatlivspolitik.