Rejser til Montenegro

Populære hoteller – Montenegro

Besøgende vandrer gennem stenruiner, hvor sollyset filtrerer gennem de historiske strukturer.

Rejs til Montenegro – landet der er nyt på solturisternes landkort, men samtidig velkendt for alle, der holder af nabolandet Kroatien. Her finder du de samme slags strande, krystalklart vand, grønne øer, vandfald, idylliske middelalderbyer og – ikke mindst – samme slags lækre mad på lokalproducerede råvarer.

Tæt på det hele

Den lille republik Montenegro har været selvstændig siden 2006, og ligger ved Adriaterhavets kyst lige syd for Kroatien. Landet har et areal på 13.000 km², hvilket er cirka en tredjedel af Danmarks størrelse. Det gør afstandene korte samtidig med, at der er masser at se og opleve.

Strande, natur og kultur

I små og store badebyer kan du nyde lange strande, vandsport, natteliv, kulturarrangementer og mange restauranter. Til afveksling kan du tage på bådture til øerne, se vandfaldet i Cijevna, besøge middelalderbyen Kotor på Unescos verdensarvsliste, eller måske køre de omkring hundrede kilometer til Dubrovnik i Kroatien.

Lækker lokaldyrket middelhavsmad

Den lokale spisekultur er inspireret af både Kroatien og Italien. Lokaldyrkede grøntsager, ofte helt økologiske, serveres sammen med frisk middelhavsfisk, skaldyr, charcuterier, oste og lufttørret skinke af prosciuttotypen.

Vælg et rejsemål

Under nedenstående links kan du læse mere om Montenegros strande, ferieudvalg og bedste hoteller:

  • Budva – den største badeby med flere strande, en gammel bykerne og et livligt natteliv.
  • Becici – Budvas lidt roligere søsterby ved stranden i næste vig
  • Petrovac – hyggeligt strandrejsemål med en rolig atmosfære og en fin strandpromenade.
  • Kotor – en smuk verdensarvsby med kirker, torve og venetianske paladser.
  • Sveti Stefan – en fredelig by ved Adriaterhavet, der er kendt for den charmerende ø, der er Montenegros mest fotograferede.
  • Kumbor – en fredelig fiskerby i Kotorbugten med flere små strande og restauranter ved vandet.
  • Igalo – en lille by i Kotorbugten med udeserveringer, strandpromenade, helsespa og flere vandrestier.
  • Perast – Kotors lillesøster med to små øer midt i bugten, som skaber magiske instagrambilleder.
  • Ulcinj – hyggelig ferieby med et farverigt gadeliv, butikker, natteliv og gode strande.

Gennemsnitsvejr i Montenegro

Fakta om Montenegro

Hovedstad

Podgorica

Valuta

Euro (EUR)

Sprog

Montenegrinsk

Befolkning

622 875

Tidsforskel

0 timer

Prisniveau

ca. 60,-

Pizza

Prisniveau

ca. 7,-

1 liter vand

Værd at vide

Pas og visum

Der kræves ikke visum for danske statsborgere ved ophold i op til 90 dage. Passet skal være gyldigt i mindst tre måneder efter hjemkomst. Obs! Hvis du rejser med flyselskabet Jet Time (JTG) er det ikke muligt at rejse med provisorisk pas til destinationer udenfor EU.

Læs mere om pas- og visumregler her

Valuta og kreditkort

Kreditkort accepteres i begrænset omfang i Montenegro. Hæveautomater/banker/vekslingskontorer tager et meget højt gebyr for kontanthævning. Kontanter er at foretrække.

Lokale skatter

En lokal turistskat betales pr. person/nat direkte til hotellet.

Voksne: ca. 1,5 euro Børn 12-18 år: ca. 1 euro Børn op til 12 år: ca. 0,50 euro

Klar til at lede efter en rejse til Montenegro?

Her kan du se vores bedste tilbud, bestille tilvalg eller fortsætte med at lede efter rejseinspiration.

Se alle hoteller