Rejser
til
Perast

Pris fra

...

Hoteller

1

Prisniveau

Gennemsnitspriser
  • 1 liter vand:ca. 6,-
  • Pizza:ca. 55,-
  • Enkel middag:ca. 110,-

Fakta

Vis alle fakta
  • ValutaEuro (EUR)
  • Tidsforskel0 timer
  • HovedstadPodgorica
  • SprogMontenegrinsk
  • Befolkning622 875

Rejser til Perast

Perast

Omgivet af Kotorbugtens storslående natur ligger den idylliske verdensarvsby Perast. De to små øer midt i bugten gør Perast til et af de mest fotograferede steder i Montenegro, og de tiltrækker også krydstogtskibe. At byen er omgivet af dramatiske bjerge og krystalklart vand hjælper selvfølgelig også til. Perast bliver normalt kaldt for Kotors lillesøster, da byerne ligner hinanden ret meget med kirker, venetianske paladser og snævre brostensstræder.

Byen har kun nogle hundrede indbyggere men rummer alligevel hele 16 kirker og 19 paladser. De fleste af paladserne blev bygget i 1600- og 1700-tallet og er i dag hoteller eller private hjem, mens andre mere eller mindre ligger i ruiner. Det er en fornøjelse i sig selv bare at gå rundt og kigge på den barokke arkitektur.

Montenegros mest fotograferede sted

Midt i bugten ligger to små øer, der sammen med de lodrette bjerge skaber perfekte instagrambilleder. Øen St George siges at bære på en tragisk historie og atmosfæren omkring øen er stadig lidt mystisk og dyster. Næsten hele øen består af et kloster med tilhørende kirkegård. Der er forskellige sagn om øen og mange kunstnere er blevet inspireret af den i deres værker. Den anden ø Our Lady of the Rocks er kunstig skabt og rummer en kirke og et museum.

Badning fra bådbroer

Længst borte i den nordlige del af byen er der en lille strandremse med rullesten og nogle solstole. I tilslutning til stranden ligger Pirate Bar med mulighed for at bade fra barens badebro. Du kan også hoppe i det klare vand fra nogle af de andre bådbroer.

Restauranter ved vandet

Der er en hel del restauranter at vælge mellem, hvor flere af dem har terrasser mod vandet. På menukortet er der meget fisk og skaldyr, med både italienske og montenegrinske smagsretninger.

St Nicholas-kirken og klokketårn med udsigt

I hjertet af byen ligger hovedtorvet og St Nicholas-kirken, der indvendigt er smukt dekoreret med 400 år gamle malerier. Hvis du går op ad de smalle og stejle trapper i kirken 55 meter høje klokketårn, får du en fantastisk udsigt over Perast og Kotorbugten.

Lej bil

Når du rejser til Perast kan du forudbestille en udlejningsbil i en eller flere dage gennem os. Der er cirka 20 minutters kørsel til Kotor, og du kan nå Dubrovnik i Kroatien på ca. 1,5 time. Her bestiller du udlejningsbil i Montenegro.

Rejsetyper i Perast