Rejser
til
Kumbor

Pris fra

...

Hoteller

1

Prisniveau

Gennemsnitspriser
  • 1 liter vand:ca. 6,-
  • Pizza:ca. 55,-

Fakta

Vis alle fakta
  • ValutaEuro (EUR)
  • Tidsforskel0 timer
  • HovedstadPodgorica
  • SprogMontenegrinsk
  • Befolkningca. 950

Rejser til Kumbor

Kumbor

Kumbor ligger et stykke inde i den smukke Kotorbugt og er en charmerende og fredelig fiskerby med små tusinde indbyggere. Bag byen rejser Orjenbjergene sig, og i den lille havns rolige vand gynger de små fiskerbåde. Kumbors kyst er omgivet af flere små strande og du kan gå flere kilometer langs havet til nabobyerne. Her bydes også på magiske solnedgange og frodige omgivelser med oliventræer og frugtplantager.

Foruden at bade ved strandene kan du også bade fra nogle af betonmolerne med badestiger ned i det krystalklare vand. Fra nabobyen Bijela, og forbi Kumbor, er der en promenadevej langs havet hele vejen til Igalo. Hvis du går hele strækningen får du en lang men skøn gåtur på cirka 15 kilometer.

En fredelig fiskerby

Kumbor har ingen havn til større både, hvilket medfører at byen har bevaret sin fredelige atmosfære, da ingen store krydstogtskibe kan lægge til her. Der er til gengæld mange små moler til fiskerbådene. Hver morgen når bådene kommer tilbage efter dagens første fisketur, sælges fangsten ude på molerne. Kumbor udgør også ofte et stop for udflugtsbåde, der er på dagsture i Kotorbugten.

Populært blandt børnefamilier

Da Kumbor er et lille rejsemål med korte afstande og meget begrænset trafik, plejer børnefamilier at trives her. Du kan gå rundt til fods og kommer let til alle strande i området. Byen er fuld af små huse i middelhavsstil og der er hyggelige cafeer og restauranter lige ved vandet.

Herceg Novi

Små seks kilometer borte ligger middelalderbyen Herceg Novi, en minikopi af Dubrovnik siger mange. Gå rundt i Old Town blandt charmerende torve, fæstninger og katolske kirker. På torvene er der caféer med udendørsserveringer, hvor du kan bestille italiensk kaffe, hjemmebag og is.

Lustica-halvøen

På Lustica-halvøen lige overfor Kumbor ligger Blue Cave med sit klare blå vand, der bedst udforskes med kajak eller snorkel og maske. På halvøen ligger også den lille hyggelige by Rose, som er en af de ældste byer i området. Desuden er der flere fantastiske strande som er et besøg værd.

Se dig omkring i en udlejningsbil

Rejser du til Kubor kan du forudbestille en udlejningsbil i en eller flere dage gennem os. Sådan lejer du bil i Montenegro.

Rejsetyper i Kumbor