Land
Montenegro
Det er let at synes om Petrovac. Ved en krystalklar bugt i Adriaterhavet ligger den lille badeby med sin strandpromenade og charmerende kalkstenshuse med hvide vinduer. Her får du en afstressende ferie og kan vælge mellem små familiære hoteller nær tre fine strande.
Det meste liv i Petrovac foregår på strandpromenaden, der følger hele bugten og omkranses af palmer og blomsterdekorationer. I personligt indrettede småbutikker kan du købe lokale delikatesser, kunsthåndværk og souvenirs. Hvis du ikke foretrækker at slå dig ned på en af fortovsrestauranterne.
Ude på en odde i den ene ende af strandpromenaden, ligger en charmerende miniatureborg i venetiansk stil fra 1500-tallet. Den våger over en beskyttet lille havn og byder på en fin udsigt over havet og Petrovac. Lige ud for kysten ligger de små øer Katic og Sveta Nedelja, hvor du kan tage til med båd.
Petrovacs 600 meter lange hovedstrand består af sand blandet med rullesten, og frister med en hel del vandsport. Via naturlige passager og gangstier over bakkerne, kan du gå til de lige så fine strande Lučice (ca. 10 min) og Buljarice (ca. 25 min) i mere landlige omgivelser. Ved alle tre strande er der serveringssteder og solstolsudlejning.
Som du kan forstå, er Petrovac et veludrustet sol- og baderejsemål, men samtidig er der temmelig stille. Ønsker du mere puls er der kun 18 km til kystens mest livlige by, Budva, kendt for sine mange klubber og barer.
Stadig flere nysgerrige rejsende opdager Montenegros natur, kultur og badestrande. Ikke langt fra badebyerne kan du for eksempel opleve vandfaldet i Cijevna, middelalderbyen Kotor, der er med på Unescos verdensarvsliste og den charmerende lille ø Sveti Stefan, med luksushoteller og restauranter. Desuden er der mindre end hundrede kilometer til Dubrovnik i Kroatien.
Den lokale spisekultur er inspireret af både Kroatien og Italien. Lokaldyrkede grøntsager, ofte helt økologiske, serveres sammen med frisk middelhavsfisk, skaldyr, charcuterier, oste og lufttørret skinke af prosciuttotypen.
TUI tilbyder hotel i Petrovac, som passer til en længere rejse med familien eller en weekend med vennerne. På denne side finder du rejser med hotel og fly. Du kan finde flere hoteller i Petrovac på vores side med kun hotel.
For at få mest muligt ud af din rejse til Petrovac er der mange udflugter og aktiviteter at vælge mellem. Bestil en af vores oplevelser og guidede rundturer.
Nogle eksempler:
Vores rejser til Petrovac er med rutefly, så rejselængden er fleksibel. Du kan bestille transfer med taxi til dit hotel ved at logge ind på myTUI. I løbet af ferien kan du komme i kontakt med os døgnet rundt via TUI-appen, sms eller telefon.
Din rejsetid er afhængig af, hvilket fly du vælger. Når du bestiller din rejse, ser du hvilke fly, der er tilgængelige. Vores rejser til Petrovac er med rutefly til Tivats eller Podgoricas lufthavne, hvilket betyder, at din rejse kan bestilles med fleksibel rejsetid. Nogle flyrejser er med mellemlandinger, og den totale rejsetid kan variere. Cirka 2 timer og 50 min ved direkte fly fra København.
Estimeret transfertid cirka 50 minutter fra lufthavnen i Podgorica (PDG). Fra lufthavnen i Tivat (TIV) cirka 1 time og 30 minutter. Du ser transferalternativerne, når du bestiller din rejse. Du kan også bestille transfer ved at logge ind på din [myTUI-konto], når bestillingen er klar. Her kan du læse mere om transfer.
Petrovacs hovedstrand er 600 meter lang og består af sand blandet med rullesten. Her er der udlejning af solstole, udeserveringer og vandsport.
En lille kilometer mod sydvest finder du den mindre strand Lucice i en bugt mellem grønne bakker, her er der også udlejning af solstole samt en restaurant.
Følger du en gangsti yderligere et stykke over næste bakke, kommer du til den fire kilometer lange strand Buljarice, der er endnu mere landligt liggende, og har serveringer og udlejning af solstole.
Lokale arrangører tilbyder dykker- og fiskerudflugter samt vandsport som parasailing og vandski. I nærliggende Budva arrangeres mange koncerter, teaterforestillinger og andre kulturarrangementer i højsæsonen, se hjemmesiden (https://www.budva.travel/)
Fine nærliggende udflugtsmål er middelalderbyen Kotor og den charmerende lille ø Sveti Stefan med bro fra fastlandet og en række hundrede år gamle huse, der er bygget om til luksushoteller og privatboliger. Også Dubrovnik i Kroatien ligger inden for rækkevidde af en dagsudflugt, der er små hundrede kilometer dertil.
Rejser du til Petrovac, kan du forudbestille en udlejningsbil gennem os.
Petrovac er generelt børnevenlig, med mange bilfrie promenadestrøg. Strandene er ikke særligt lavvandede og store bølger forekommer, så der skal holdes øje med de små børn. Byen ligger blandt bakker, så hvis man vil gå til de øvrige dele eller strandene længere borte, skal man forvente bakker. Der er ingen kommunale legepladser.
Bleer og babymad kan købes i flere supermarkeder.
I Petrovac er der en del restauranter, barer og cafeer. De fleste ligger nær strandpromenaden eller direkte ved de tre strande. Du kan vælge mellem specialiteter fra fisk og skaldyr til lokale retter, italiensk, internationalt og fast food.
Udvalget af forlystelser begrænser sig til musikunderholdning på nogle af barerne engang imellem. Der er betydeligt flere at vælge mellem i Budva (18 km), hvor beach clubs og udendørs diskoteker er i gang frem til klokken et om natten. Et stykke ude på landet er der klubber, der holder åbent endnu længere. Den mest kendte er Top Hill, der ligger på en bjergtop ovenfor Budva (ca. 21 km fra Petrovac), og normalit ikke lukker før klokken fem eller seks om morgenen.
I Petrovac er shoppingudvalget begrænset til små butikker og markedsboder, der sælger tøj, solbriller, smykker og souvenirs. Der er lidt mere at vælge mellem i nabobyen Budva, blandt andet et lille shoppingcenter, der hedder TQ Plaza. Ønsker du et endnu større udvalg, kan du tage på en udflugt til shoppingcentret Delta City i Montenegros hovedstad Podgorica, hvortil der er cirka 62 km.
I butik: 1 liter vand ca. 6,-, sodavand (33 cl) ca. 6,-. På restaurant: Øl (50 cl) ca. 16,-, let frokost ca. 80,- enkel middag ca. 110,- pizza ca. 60,-.
Fastboende i Petrovac: ca. 2.000 indbyggere.
Petrovac er for det meste let at komme omkring i, med mange bilfrie gågader. Byen ligger blandt bakker, så hvis man vil til de øvre dele eller badestrandene, må man forvente nogle bakker.
På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter. Hvis der på hotellet findes værelser specielt tilpasset personer med funktionsbesvær, er der også mere information om disse på hotelsiden.
Læs mere om at rejse med funktionsbesvær.
En lokal turistskat pr. voksen og barn pr. nat betales direkte til hotellet.
Voksne: ca 1,50 euro Børn 12-18 år: ca 1 euro Børn op til 12 år: ca 0,50 euro
I løbet af din ferie kan du komme i kontakt med TUI døgnet rundt via TUI-appen, sms eller telefon.
Her kan du læse mere om ind- og udcheckningsregler på hotellerne
Montenegro har euro som valuta. I Petrovac er der vekslingskontor og hæveautomater. Kreditkort accepteres i begrænset omfang i Montenegro. Hæveautomater/banker/vekslingskontorer tager et meget højt gebyr for kontanthævning. Kontanter er at foretrække.
Vejr og sæson kan påvirke udvalget på dit rejsemål. Det gælder alt fra faciliteter og åbningstider til udflugter og aktiviteter.
Fra Tivats lufthavn til Petrovac 39 km. Fra Petrovac til Sveti Stefan 9 km, til Becici 14 km, til Budva 18 km, til Porto Montenegro 42 km, til hovedstaden Podgorica 62 km og til Dubrovnik (Kroatien) 110 km.
Lokalbusser til Budva (via Sveti Stefan og Becici) kører fra tidlig morgen til midnat, en gang i timen i myldretiden, eller hver anden time. Taxi til nabopriserne har faste priser ved forudbestilling. Tager du en taxi på gaden, anbefaler vi, at du aftaler en pris på forhånd.
Her finder du vores bedste tilbud. Find rejsen der passer til dig, og søg efter rejseinspiration blandt aktiviteter og oplevelser.