
Mellem Arguineguin og Puerto Rico.
Turkist vand og kridhvidt sand, som faktisk er blevet fragtet hertil fra Caribien. Stranden er ikke så lang, og vandet bliver relativt hurtigt dybt.
Vandsport og shopping i mærkevarebutikkerne på strandpromenaden.
Mellem svømmeturene kan du slappe af på en af strandklubberne eller barerne. Eller du kan besøge Anfi om aftenen – dette er det helt rigtige spot til at nyde en cocktail i solnedgangen.
Alle som vil have lidt luksusfølelse, når de er på stranden.

Midt i storbyen Las Palmas.
Fire kilometer lang sandstrand med et naturligt rev, som beskytter stranden mod høje bølger. Den helt rigtige blanding af strandløver og –løvinder, surfere, turister og lokalbefolkning.
Power walk på strandpromenaden før frokost. Prøv kræfter med windsurfing eller se de professionelle, der normalt holder til rundt om Alfredo Krauss auditorium.
Tapas-steder, buffetrestauranter, vinbarer og caféer med frozen yoghurt ligger side om side langs strandpromenaden.
Bestil fisk- og skaldyrsgryde på La Marinera på den nordligste del af strandpromenaden. Eller tjek den seneste strandmode i shoppingcenteret Las Arenas i den anden ende af byen (her findes både Mango og Zara).
Dig, som vil have strandliv og opleve byens puls på samme tid.

Playa del Inglés er nabo til Maspalomas’ sanddyner på det sydlige Gran Canaria.
Fem kilometer lang, lavvandet sandstrand med lidt mørkere sand. Mange mennesker, musik og motordreven vandsport. Lange promenader langs stranden.
Bananbåd, jet-ski, beachvolley og surfing.
Hamburgere, tapas eller grillet søtunge. Her er meget at vælge mellem bare et stenkast fra stranden.
Lær at surfe på Surf Canaries. En dag med teori, træning på boardet og billeder koster omkring kr. 400,-.
Dig, som vil have en festlig dag på stranden og børnefamilier, som vil have liv og aktiviteter.

Amadores ligger på det sydvestlige Gran Canaria, og man kan gå hertil langs strandpromenaden fra Puerto Rico.
Formet som en hestesko, bred og lavvandet strand med hvidt koralsand og turkist vand. Takket være bølgebrydere og beskyttende klipper er vandet roligt.
Afkobling i sin ædleste form – på en liggestol. En oppustelig forhindringsbane i vandet til vandhundene.
Mange små restauranter og spisesteder, hvorfra du stadig kan have fødderne i sandet.
Amadores Beach Club med store solsenge og rolig musik.
Børnefamilier, unge og voksne, plus alle som er ude efter flotte billeder til Instagram.

I Las Aldea på det vestlige Gran Canaria.
Uberørt naturstrand omgivet af imponerende klippeformationer. Minder lidt om stranden Karekare i New Zealand, hvor der er optaget flere scener til Jane Campions fantastiske film The Piano fra 1993.
Ingen. Her er det bare dig, havet og stranden.
Der findes ingen spisesteder så medbring selv en picnic.
Tag båden til Güi Güi fra Puerto de Mogán. Bilvejen via Tasartico tager flere timer, og den er visse steder svær fremkommelig.
Naturelskere, og dem, der vil opleve gemte strandperler.

En del af det naturfredede område Las Dunas de Maspalomas længst mod syd.
Tre kilometer lang, gylden sandstrand, som går over i bølgende, høje sanddyner. Dele af stranden er lavvandet med gyldent sand, andre steder er lidt mere stenet.
Bevæger du dig vest for Maspalomas kommer du til Meloneras’ strandpromenade. Til øst har du Playa del Inglés.
Gå på opdagelse i de store sanddyner – det er næsten som at stå midt i Sahara ørkenen.
Bevæger du dig vest for Maspalomas kommer du til Meloneras’ strandpromenade. Til øst har du Playa del Inglés. Her findes spisesteder for enhver smag og enhver pengepung.
Den familievenlige del af strande, længst mod vest, har solsenge, parasoller og strandbarer. Længere mod øst holder surferne og nudisterne til.

Ved Agaete på det vestlige Gran Canaria.
Strand med finkornet vulkansand. Hvis bølgerne er for høje, kan du bade i de naturlige bassiner mellem klipperne på stranden.
Hør lyden af bølgerne slå mod stranden.
Medbring selv mad og drikke, da det er en naturstrand uden serveringssteder.
Følg stien fra Tamadaba til klippen Bajada de Faneque og afslut med et dyp ved Playa de Faneroque.
Alle som elsker trekking og andre eventyrlystne.

I det postkort-smukke Puerto de Mogán på sydvestkysten.
Halvmåneformet strand med lyst sand og roligt vand. Idyllisk beliggenhed ved lystbådehavnen.
Vandski og cykelbåde.
I havnen ligger restauranter, isbarer og tapas-restauranter side om side langs kajen.
Tag på en dykkerudflugt til de to skibsvrag ud for havnen i Puerto de Mogán eller besøg byen fredag formiddag til det ugentlige marked.
Familier med små børn, som vil have en strand, der er nem at overskue.

I solsikre Puerto Rico, som ligger i en dyb dal på den sydlige del af øen.
Rolig badestrand, hvor hotellerne ligger i etager op af dalens sider. Solsikker, beskyttet mod vind og lavvandet.
Windsurfing og snorkling.
Der findes mange restauranter langs strandpromenaden, som løber mellem de to lystbådehavne.
Hvis du gerne vil have lidt vind om ørerne, kan du leje en solseng ude på molen.
Soldyrkere, som vil være sikre på at få det maksimale ud af soltimerne.

Vi anvender cookies og andre funktioner, heriblandt fra vores partnere, på vores hjemmeside. Nogle er nødvendige for, at vores hjemmeside fungerer pålideligt og sikkert (nødvendige cookies). Andre hjælper os med at forbedre din oplevelse, levere personligt tilpasset indhold og gemme anonyme data til statistiske formål (funktionelle cookies, statistik og analyse samt markedsføringscookies).
Ved at klikke på "Accepter" godkender du brugen af alle cookies. Ved at klikke på "Afvis" accepterer du kun nødvendige cookies, og vores hjemmeside tilpasses ikke til dine interesser.
Hvis du vil vælge, hvilke kategorier af cookies du vil acceptere eller afvise, skal du klikke på "Administrer". Du kan altid ændre disse indstillinger senere ved at klikke på "Administrer cookies" i websitets footer. Komplette oplysninger om hver cookie kan du læse på denne side: Cookies og sikkerhed. Vi ønsker, at du føler dig tryg ved, at dine data er sikre hos os: Læs vores privatlivspolitik.