Det skal du opleve på Madeira – stor oplevelsesguide

2018-12-25
Stine Sørensen
Nord for De Kanariske Øer. Vest for Marokkos kyst. Her ligger den lille ø, som har fostret en af tidens største fodboldstjerner. I hovedstaden Funchal venter travle markeder med pølser, oste og tørrede krydderier lige rundt om hjørnet fra vinkældre med Mavasiavin. Øen byder på charmerende og farverige bjergbyer og uimodståelige naturoplevelser. Velkommen til TUI’s store oplevelsesguide til Madeira.

Annonce

Indlægget er udarbejdet i samarbejde med Discover Madeira.

FEM TIPS TIL FUNCHAL

1. Svævebanetur til Monte

Langsomt svævede opad. Fra Funchal hyggelige havn til den charmende bjergby Monte. Turen tager cirka 15 minutter, og fra fuglenes perspektiv kan du se Funchal klartre op ad bjerget, og hvordan havet glimter bag krydstogthavnen. Vel oppe i Monte kan du se Nossa Senhora-kirken fra 1700-tallet eller slentre rundt i Monte Palace Tropical Garden med asiatiske kio karper og eksotiske blomster fra hele verden. Sidst men ikke mindst kan du afslutte dit besøg med noget af det mest turistede øen har at tilbyde – men også noget af det sjoveste! En tur i en gammel slæde kaldet Toboggan ned ad Montes stejle gader og halvvejs tilbage til Funchal.

Rejs med TUI til Madeira
Du har god tid til at få taget billeder på turen fra Funchal havn til Monte by.

2. Madmarkedet og de grimme fisk

Funchals gamle markedshal er en symfoni af farver og dufte. Eksotiske frugter, likør med urter, tørrede krydderier, levende fugle, charcuteri, oste og meget mere. Turister med blikket rettet mod telefonskærmen i færd med at fange det hele på billede støder konstant ind i hinanden. Det er nemlig en seværdighed at se diskene, hvor de renser og sælger dyphavsfisken espada. Det er en rigtig delikatesse på Madeira – som oftest serveres med banan, passionsfrugt eller andet tilbehør. Kønt er det ikke, men det smager overraskende godt

Rejs med TUI til Maderia
Hallen for det store madmarked hedder Mercado dos Lavradores.

3. Espetada-middag

Maderias traditionelle grillspyd bliver serveres hængende på en høj krog, således at saften fra kødet kan dryppe ned på tilbehøret nedenunder. På restauranter, som serverer mad fra det lokale køkken, kan du normalt vælge mellem espetadas med enten okse- eller svinekød, kylling, fisk eller skalddyr. På visse restauranter finder du til og med et vegetarisk alternativ.

Rejs med TUI til Madeira
På Madeira spiser man rigtig godt – og ofte er råvarerne lokalt produceret.

4. Cristiano Ronaldos museum

Det er måske ikke et must for alle, som kommer til øen, men museet for Cristiano Ronaldo vil helt sikkert få pulsen op hos de fleste fodboldnørder. Her hyldes Madeiras største atlet gennem interaktive skærme, trofeer, klubtrøjer, fodboldstøvler i guld og meget mere. Og uden for museet finder du Cristiano afbilledet som statue. Museet kaldes for Museu CR7 efter øens store helts initialer og trøjenummer. Det ligger i krydstogthavnen.

Rejs med TUI til Madeira
Ronaldo har fire gange vundet guldskoen, som årets mest scorende spiller i europæiske fodbold.

5. Blandy’s Wine Logde

En hel bydel, som er dedikeret til de ædle madeiravine. Her findes alt fra gavepakker med de fire forskellige madeiravine til langtidslagret (og støvede) specialiteter i fine vinkældre. Guidede rundvisninger med prøvesmagning arangeres, men du er også varmt velkommen til at gå rundt på egen hånd uden beregning. Du finder Blandy’s på boulevarden Avenida Arriaga et stenkast fra katedralen Se.

Rejs med TUI til Madeira
De fire maderiavine hedder Sercial ,Verdelho, Bual og Malvasia.

FEM TIPS TIL RESTEN AF ØEN

1. Leveda-vandring

Over hele Madeira vokser en fortryllende skov i dale og op ad bjergsider. Her er total stilhed og forbløffende smukt i det grønne. Man kan fristes til at tro vandrestierne er fysisk hårde, eftersom det meste af øen består af stejl klippe. Men det er slet ikke tilfældet. Her findes nemlig et flere hunderede kilometer langt netværk af levadas – vandingskanaler – med smalle og brede stier langs kanten. Her kan du bekvemt vandre med stigninger på mindre end fem grader. Dog er det en god idé for nybegyndere at gå i grupper med en guide, eftersom der findes både tunneler og klippeskrænter, hvor man skal være forsigtig.

Rejs med TUI til Madeira
Vandringsguiderne er eksperter i områdets blomster og træer.

2. Naturpools i Porto Moniz

Den charmende fiskerby Porto Moniz ligger ved Madeiras nordvestlige hjørne. Rejsen dertil byder på mange fine udsigter over hav og grønne bjerge – uanset om du lejer en bil eller kører med lokalbussen. Husk at medbringe badetøj. Selvom det er hyggeligt at spadserer rundt i byen og spise frokost ved havet, så er det bedste ved byen et forfriskende dyp. Her findes både naturlige havbassiner mellem de vulkanske lavasten og et elegant opbygget badeanlæg med to store havvandspools.

Rejs med TUI til Madeira
Lavasten indrammer det offentlige badeanlæg.

3. Nonnernes dal

Nu går turen til en postkortsmuk bjergby med bare to restauranter, en enkelt butik og en kirke. Men områdets historie er spændende. Nonner fra et kloster i Funchal flyttede hertil i 1500-tallet for at komme væk fra piraterne, som hærgede kysterne. Det er et af Madeiras mest afsidesliggende steder i en dyb dal, hvorfor det også var et perfekt gemmested. Det er især udsigten, du skal tage hertil for. Udsigtspladsen herunder kaldet Eira do Serrado, ligger i en højde på 1.094 meter over havets overflade. Herfra har du en fantastisk udsigt over Nonnernes dal.

Rejs med TUI til Madeira
På portugisisk hedder dalen Curral das Freiras.

4. De trekantede huse i Santana

Endnu et must for amatørfotografen. Dog på den nordøstlige kyst. Omgivet af frugttræer og vinranker et stykke oppe i bjergene ligger den byen Santana. Her hersker fuldstændig ro. Frilandsmuseet, som ligger lige ved siden af rådhuset, tiltrækker mange gæster. Der kan du se en håndfuld Casas Tipicas de Santana. Altså de traditionelle, små stenhuse med klare farver og stråtag, som går hele vejen ned til jorden.

Rejs med TUI til Madeira
I det trænge rum helt under taget ligger soveværelset.

5. Câmara de Lobos

Den fine, lille havneby er helt for sine farverige udsigter, sine gode fiskerestauranter og for at Winston Churchill sad her og malede, når han havde time-out som premiereminister i 1950. Fra hotelområdet i det vestlige Funchal kan du gå til Câmara de Lobos, hvis du vil have en længere gåtur langs med vandet. Det tager godt en time, og på vejen passerer du først en lækker, lille fiskerestaurant i klipperne ved havet, her efter en tunnel, som åbner sig mod en spændende grotte og til sidst en af øens få badestrande.

Rejs med TUI til Maderia
En levende fiskerby i de helt rigtige omgivelser.

Her kan du læse mere om TUI’s rejser til Madeira.

Lignende indlæg

Udflugter på historiske Samos

Samos er en ø, der har noget for alle - afslappende byer, herlige strande og grønne skove. Øens rige historie gør, at den er fuldspækket med historiske spor. Øen har været knudepunkt mellem forskellige kulturer og religioner og mange afgørende hændelser gennem tiden. Det giver mulighed for nogle fantastiske oplevelser - du skal bare vide, hvor du finder dem. Vi hjælper gerne og lister her de bedste udflugter på Samos.
Stine Sørensen Stine Sørensen 2019-06-13

De 5 bedste udflugter på de græske øer

Grækenlands øverden har utroligt meget at byde på. Som om klimaet, maden og stemningen ikke var nok, så findes der udflugter og aktiviteter, der passer til historienørder såvel som strandfotografer og eventyrere. Her følger fem af vores rejsendes favoritudflugter i den græske øverden.
Laura Laura 2019-06-04

Bulgariens bedste strande – 8 tips

En ferie i Bulgarien er lig med billige priser og fine strande – og her taler vi altså ikke kun om Sunny Beach. Duni, Nessebar og Golden Sands er tre strande, som alle har hver sin karakteristiske charme. Her giver vi tips til en strand for enhver smag.
Stine Sørensen Stine Sørensen 2019-05-23

5 voksenhoteller på Cypern

Længes du efter en afslappende ferie med krystalklart badevand, skønne middage og kvalitetstid? Så er nogle af vores børnefrie hoteller på Cypern noget for dig. Uanset om du rejser med din kæreste, bedste ven eller mor. Læs videre og få vores bedste tips!
Anja Jensen Anja Jensen 2019-05-14