;img.crop(width:1080,height:920))
Kroatien er ikke kun sol, strand og hyggelige byer; det er også blevet en destination for mad- og vinoplevelser. Med sin lange kystlinje mod Adriaterhavet og rige kulturhistorie byder Kroatien på en madkultur, der blander middelhavsindflydelse med centraleuropæiske traditioner. Og det bedste af det hele? I Kroatien betyder god mad ikke nødvendigvis, at man skal tømme pengepungen. I denne artikel fortæller vi mere om, hvilken type mad du kan forvente i Kroatien, hvor du finder den billigste mad, og hvilke vine du bør smage på rejsen.
Afhængigt af hvor i landet du befinder dig, varierer madkulturen meget. Langs kysten spiser man enkel middelhavsmad som i Italien eller Grækenland – masser af frisk fisk og skaldyr med aromatiske krydderurter og respekt for råvarerne. Når du kommer længere ind i landet, får du en helt anden oplevelse med robuste kødretter og sammenkogte retter med tydelig indflydelse fra det østrigske og ungarske køkken.
Istrien, som ofte kaldes "Kroatiens Toscana", er landets kulinariske hovedstad og står for nogle af Kroatiens fineste råvarer som trøfler, vildt, olivenolie og vin i verdensklasse. Her kombineres traditionelle opskrifter med moderne teknikker, og i byer som Pula, Rovinj og Motovun findes masser af fremragende restauranter.
Hvad koster maden egentlig i Kroatien? Det afhænger naturligvis af, hvor og hvad du spiser, men vores bedste tip til at spise billigt er at opsøge en konoba (lokale taverner). Her får du traditionel, autentisk mad til en brøkdel af prisen på restauranterne i turistområderne. Det kan være så enkelt som at gå 10 minutter væk fra de største turiststrøg. Mange restauranter har også frokosttilbud til fornuftige priser. Der findes desuden markeder i de fleste kroatiske landsbyer, hvor du kan købe frisk frugt og lokale delikatesser til gode priser.

Der er en hel del lækre retter at prøve under rejsen til Kroatien, og de mest populære er peka, som er en langtidstilberedt kød- eller fiskeret under jernlåg, eller ćevapčići, som er grillede ruller af hakket kød. Prøv også den dalmatiske klassiker crni rižot, en sort blæksprutterisotto, eller pašticada, en marineret kødgryderet i rødvin, som ofte serveres med gnocchi. Du, som kan lide søde sager, skal teste fritule, et kroatisk bagværk, der minder om små friterende donuts. De spises oftest ved højtider, men er lige så gode som dessert eller snack.

Kroatien er et undervurderet vinland med en vinhistorie, der går tilbage til antikken, og måske endda længere end det. Et tip er at planlægge et besøg på en vingård, hvor du kan nyde både fantastiske landskaber og spændende smage; det bedste tidspunkt at besøge en vingård er under høstsæsonen fra slutningen af august til oktober.
I dag produceres der op mod 700 vine i landet, fra friske hvidvine til fyldige rødvine. Kroatien deles ind i tre vinregioner:
Vinen i Kroatien kan være meget prisvenlig, især hvis du besøger en konoba og beder om "domaće vino" (husets vin), som både er billig og lokal. Vine på finere restauranter eller turistfælder kan indimellem være overprisatte, så køb hellere direkte fra producenten og spørg efter indfødte druer for en unik oplevelse.

Vil du opleve Kroatiens mad- og drikkekultur? Pak kufferten og bestil din rejse til en af Kroatiens dejlige destinationer.
Vi anvender cookies og andre funktioner, heriblandt fra vores partnere, på vores hjemmeside. Nogle er nødvendige for, at vores hjemmeside fungerer pålideligt og sikkert (nødvendige cookies). Andre hjælper os med at forbedre din oplevelse, levere personligt tilpasset indhold og gemme anonyme data til statistiske formål (funktionelle cookies, statistik og analyse samt markedsføringscookies).
Ved at klikke på "Accepter" godkender du brugen af alle cookies. Ved at klikke på "Afvis" accepterer du kun nødvendige cookies, og vores hjemmeside tilpasses ikke til dine interesser.
Hvis du vil vælge, hvilke kategorier af cookies du vil acceptere eller afvise, skal du klikke på "Administrer". Du kan altid ændre disse indstillinger senere ved at klikke på "Administrer cookies" i websitets footer. Komplette oplysninger om hver cookie kan du læse på denne side: Cookies og sikkerhed. Vi ønsker, at du føler dig tryg ved, at dine data er sikre hos os: Læs vores privatlivspolitik.