
Bilferie med børn er oplagt for familier med børn i alle aldre. Hvad enten der er tale om en kør-selv-ferie til Italien eller en anden populær kør-selv destination i Europa, så er det en fleksibel ferieform, hvor du selv kan styre tempoet. Men hvordan undgår du, at din kør-selv-ferie i Europa ender ud i kaos på specielt på bagsædet? Det har vi samlet nogle tips og råd om på denne side.
Det er de færreste små børn, som forstår, hvad det vil sige at tage på kør-selv-ferie i Europa. For hvad er Europa egentlig for en størrelse, og hvor langt væk ligger Italien, Frankrig og Kroatien? Det bedste, du kan gøre forud for din bilferie med børn, er at gøre turen så konkret som muligt. Én måde at gøre det på er ved at printe et kort over jeres rute. Indsæt eventuelt planlagte pauser på ruten og gør kortet interessant ved for eksempel at fremhæve byer, I kører forbi. På den måde kan jeres børn hele tiden følge med i, hvor langt I er kommet. Turens længde bliver mere konkret, og børnene lærer måske samtidig noget om de lande og byer, I kører igennem eller forbi.

Selvom de fleste voksne kan køre igennem, indtil bilen har brug for at blive fyldt op, så er det ikke sikkert, det samme gælder for børnene på bagsædet. Og det gælder specielt, hvis du er på kør-selv-ferie med små børn. Sæt derfor tid af til ekstra pauser og gerne på rastepladser eller i byer, hvor børnene kan komme ud og lege, eller hvor I som familie kan tage jer tid til at slappe af over et måltid mad. Det kan også være, I laver nogle fælles strækøvelser eller har noget underholdning med, som børnene kan lege med uden for bilen. Bagdelen kan desuden blive øm at sidde på efter så mange timer i en bil. Det er som hovedregel en god idé at holde en lille pause hver 2.-3. time.
De fleste voksne foretrækker at komme så hurtigt fra A til B som muligt, når de er på kør-selv-ferie i Europa. Hvis I kører selv helt ned til Italien, det sydlige Frankrig eller Kroatien, kan det dog være godt givet ud med en overnatning på vejen. Børnene bliver underholdt, og forældrene kan lade batterierne op til næste stræk.
For familier, der gerne vil have så mange oplevelser som muligt på deres bilferie med børn, kan det give mening at forudbestille en håndfuld overnatningssteder på spændende hoteller og forvandle køreturen igennem Europa til en oplevelse i sig selv. Hvis I for eksempel skal på kør-selv-ferie til Italien med børn, kan I med fordel dele turen op i 2-3 dele, hvor I for eksempel overnatter i en spændende tysk by, på et østrigsk skihotel i Alperne eller på et italiensk hotel med swimmingpool på vejen derned. Der findes mange muligheder for overnatning på jeres kør-selv-ferie, hvor I ikke behøver køre langt væk fra den motorvej, I alligevel skal tilbage på dagen efter. På den måde bliver selve køreturen en oplevelse på lige fod med slutdestinationen for jeres kør-selv-ferie med børn. Samtidig slipper I for at sidde for mange timer i bilen ad gangen og er veludhvilede hele vejen derned.

Selvom den nemme løsning er at smide en iPad med dine børns yndlingsprogram op bag på forsædet, så er det ikke sikkert, at dine børn har nok tålmodighed til at kigge på den på hele jeres bilferie. Derfor kan du med fordel forberede noget underholdning, som holder dine børn beskæftiget på en anden måde end at kigge på en skærm. En god idé er at tænke omgivelserne på kør-selv-ferien med ind i legene. Det kan for eksempel være quizzer om de lande, I kører igennem, eller lege, hvor I skal spotte bilmærker, farver på bilerne eller skilte. På den måde bliver dine børn holdt beskæftiget på turen, mens de lærer noget om de steder, I kører igennem.
Husk også at spænde iPads og andre skærme fast til sædet, så de ikke flyver rundt i bilen, hvis der skulle opstå en nødopbremsning.
På en kør-selv-ferie med børn kan bilen hurtigt forvandles til en rodet forestilling, der ikke er særlig indbydende at køre igennem Europa i. Samtidig er der chance for, at der opstår hårde opbremsninger undervejs, som kan få genstande til at flyve rundt og gøre bilen mere usikker at opholde sig i. Derfor kan du med fordel indrette bagsædet med fastspændte poser til skrald, kopholdere og lommer til ryglænet, hvor alle børnenes ting kan opbevares, så det både er sikkert og ser ordentligt ud på samme tid.
Og det gælder også for de små, når I begiver jeg ud på kør-selv-ferie. Hvis du gerne vil undgå, at turen ender ud i konstante besøg på McDonalds og slik fra grænsen, er det en god idé at pakke nogle snacks og noget at drikke hjemmefra. Så undgår du også, at børnenes bliver utilfredse på grund af sult.
Vi anvender cookies og andre funktioner, heriblandt fra vores partnere, på vores hjemmeside. Nogle er nødvendige for, at vores hjemmeside fungerer pålideligt og sikkert (nødvendige cookies). Andre hjælper os med at forbedre din oplevelse, levere personligt tilpasset indhold og gemme anonyme data til statistiske formål (funktionelle cookies, statistik og analyse samt markedsføringscookies).
Ved at klikke på "Accepter" godkender du brugen af alle cookies. Ved at klikke på "Afvis" accepterer du kun nødvendige cookies, og vores hjemmeside tilpasses ikke til dine interesser.
Hvis du vil vælge, hvilke kategorier af cookies du vil acceptere eller afvise, skal du klikke på "Administrer". Du kan altid ændre disse indstillinger senere ved at klikke på "Administrer cookies" i websitets footer. Komplette oplysninger om hver cookie kan du læse på denne side: Cookies og sikkerhed. Vi ønsker, at du føler dig tryg ved, at dine data er sikre hos os: Læs vores privatlivspolitik.