;img.crop(width:658,height:370))
Colmar ligger i det nordøstlige Frankrig og tæt på grænsen til Tyskland. Faktisk var byen en del af det tyske kejserrige indtil 1918. Byen ligger i Alsace-regionen, som er kendt for sin vinproduktion og sine mange naturskønne ruter. Colmar er måske lidt ekstra interessant for Disney-fans, for rygtet siger nemlig, byen har været inspirationskilde til filmen Skønheden og Udyret. Genser du filmen, vil du uden tvivl kunne se ligheden mellem virkelighedens Colmar og Disney-prinsessens Belles yndige hjemby på skærmen.
Udover ovenstående Disney-rygte er Colmar kendt for sin rige historie og sine smukke, velbevarede bygninger. Byen er også hjemsted for mange kulturelle arrangementer og festivaler, herunder et berømt julemarked i december, som tiltrækker besøgende fra nær og fjern. Derudover er Colmar en vigtig del af vinruten i Alsace, som strækker sig gennem regionen og tilbyder besøg på vingårde og vinsmagninger.

Colmar byder på en lang række seværdigheder, som gør byen til et ideelt sted at holde ferie, uanset om du planlægger et kort eller et længere ophold. Her er noget af det, du kan opleve i Colmar:

Colmar har et bredt udvalg af overnatningsmuligheder, uanset hvilken prisklasse og andre præferencer, du ellers har. Til dig, der ønsker at bo i hjertet af byen, er det muligt at finde hyggelige hoteller i La Petite Venise-området eller langs de historiske gader. Søger du hoteller midt i byen, kan vi blandt andet anbefale det Grand Hotel Bristol,Turenne eller Odalys City Colmar La Rose d'Argent.
Du kan også vælge at bo lidt uden for Colmar, da der også findes mange andre hyggelige byer i nærheden. Du kan for eksempel bo på The Originals Boutique, Hôtel de la Ferme du Pape i Eguisheim, Logis Hôtel De La Tour i Ribeauvillé eller Hotel Alexain i Niedermorschwihr. Uanset hvor du bor, vil du med med stor sandsynlighed kunne opleve autentisk Alsace-gæstfrihed!
Alsace-regionen er kendt for sin unikke madkultur, som blander forskellige franske og tyske indflydelser. Når du besøger Colmar, er der flere retter og madoplevelser, du ikke må gå glip af. Du kan blandt andet prøve:

Colmar er kendt for at have et af de mildeste klimaer i hele Frankrig. Byen har et solrigt klima, hvilket gør den til et behageligt rejsemål at besøge året rundt. Sommeren er varm og ideel til udendørs aktiviteter som cykling og vandreture, mens vinteren, især omkring juletid, forvandler byen til et magisk rejsemål med lys og julepynt. Colmar er dermed det perfekte sted at tage hen på kør-selv-ferie, uanset hvornår på året du rejser.
Afhængig af hvor i Danmark du starter, er der forskellige ruter, du kan tage til Colmar. Mangler du inspiration, kommer der her nogle forslag til ruter, der både er effektive og byder på spændende byer og naturskønne oplevelser, hvis du vil opleve noget på vejen derhen.
Den hurtigste rute til Colmar fra København går via Tyskland, hvor du krydser grænsen ved Puttgarden og følger A1 mod Hamburg. Fra Hamburg fortsætter du ad A7 gennem Tyskland, forbi byer som Hannover og Frankfurt. Når du når Strasbourg, befinder du dig kun en kort køretur fra Colmar. Denne rute tager cirka 12 timer og 30 minutter uden stop.
Kør-selv-ruten til Colmar fra Jylland fører dig ned gennem Flensborg og videre ad A7 gennem Tyskland. Til Frankfurt kan du tage A5 mod Strasbourg og derefter følge skiltningen til Colmar. Undervejs kan du nyde synet af vinmarker og bjerge i det fjerne, når du nærmer dig Alsace. Ruten er beregnet fra Midtjylland og tager cirka 11 timer og 30 minutter direkte.
En kør-selv-ferie til Colmar giver dig fleksibiliteten til at udforske både selve byen og de nærliggende vinområder i Alsace. Det er nemt at komme rundt, og mange af områdets mindre byer er bedst tilgængelige med bil. Du kan også lægge et smut forbi Heidelberg, der er en smuk universitetsby med en velbevaret gammel bydel, eller du kan besøge Strasbourg, som er hovedstad i Alsace-regionen og hjemsted for den berømte Strasbourg-katedral.
Derudover har Alsace-regionen mange naturskønne ruter, hvor du kan køre gennem vinmarkerne og gøre stop på små vingårde for at smage lokale vine og nyde den fantastiske udsigt.
Mangler du mere inspiration om køreferier, så kan du her dykke ned i alt, hvad der er værd at vide om kør-selv-ferie. Gå på opdagelse i vores inspirationsunivers. Her venter masser af artikler – blandt andet om familievenlige ruter, Tag på kør-selv-ferie til Nordtyskland med børn, Kør-selv-ferie i Normandiet, Kør-selv-ferie i Frankrig, kør-selv-ferie til Østrig. og Sjov underholdning til bilturen med børn.
Vi anvender cookies og andre funktioner, heriblandt fra vores partnere, på vores hjemmeside. Nogle er nødvendige for, at vores hjemmeside fungerer pålideligt og sikkert (nødvendige cookies). Andre hjælper os med at forbedre din oplevelse, levere personligt tilpasset indhold og gemme anonyme data til statistiske formål (funktionelle cookies, statistik og analyse samt markedsføringscookies).
Ved at klikke på "Accepter" godkender du brugen af alle cookies. Ved at klikke på "Afvis" accepterer du kun nødvendige cookies, og vores hjemmeside tilpasses ikke til dine interesser.
Hvis du vil vælge, hvilke kategorier af cookies du vil acceptere eller afvise, skal du klikke på "Administrer". Du kan altid ændre disse indstillinger senere ved at klikke på "Administrer cookies" i websitets footer. Komplette oplysninger om hver cookie kan du læse på denne side: Cookies og sikkerhed. Vi ønsker, at du føler dig tryg ved, at dine data er sikre hos os: Læs vores privatlivspolitik.