Gå til søgning Gå til indhold
Liste
1 uge

Kap Verdes bedste strande

Kap Verdes bedste strande finder du på øerne Sal og Boavista. Glem alt om solstole, der står for tæt, hvor du får fornøjelsen af naboens spray-solcreme hver halve time, eller hvor alle liggestole er reserveret ved solopgang. På Kap Verde finder du ro, og du kan gå lange ture på stranden uden at møde en sjæl – her der er ingen risiko for trængsel.


Santa Maria Beach, Sal


På det sydlige Sal ligger den smukke fiskerby, Santa Maria. Her finder du Kap Verdes mest populære strand, Santa Maria Beach. Vandet er turkist, sandet er hvidt, og der er mange aktiviteter på stranden. Her er der solstole, du kan leje, udendørs fitness, restauranter og barer. Mis ikke når fiskerne kommer ind på molen med dagens fangst. Du kan se de utroligt dygtige surfere ride på bølgerne i solnedgangen.


Vil du bo nær denne herlige strand, anbefaler vi Hotel Morabeza.

Rejs med TUI til Sal
Santa Maria Beach i Santa Maria på det sydlige Sal.

Bikini Beach, Sal

 

Bikini Beach ligger ved Sals eneste beachclub, Bikini Beach Club, tre kilometer nord for Santa Maria. Her er der bygget bølgebrydere, som gør vandet mere roligt end på andre strande. Langs med Bikini Beach ligger hotellerne på række, vandet er turkist og klart og sandet er lyst. Desuden får du en af Sals smukkeste solnedgange lige her.

Bikini Beach på Sal
Bikini Beach på Sal byder på helt gennemsigtigt vand.

Stranden ved RIU-hotellerne


Denne strand ligger mellem Ponta Preta og Santa Maria og har ikke sit eget navn. Det er her du bader, hvis du bor på RIU Funana eller RIU Cabo Verde, og det er den eneste strand på Sal, som har palmer i strandkanten. Her findes solstole, parasoller, beachvolley og andet.

Stranden ud for RIU Funana og RIU Palace Cabo Verde
Stranden uden for RIU-hotellerne er en af Sals bedste.

Ponta Preta Beach, Sal


Ponta Preta ligger på det sydvestlige Sal, og det er her, du skal tage til, hvis du gerne vil være alene. Her findes enkelte restauranter, sanddyner og stranden passer perfekt til gå- og løbeture eller en tur på hesteryg.

Rejs til Ponta Preta Beach med TUI
Vil du have stranden for dig selv, er det Ponta Preta, du skal tage til.

Santa Monica Beach, Boavista


Længst mod syd på Boavista finder du øens smukkeste stand, Santa Monica Beach. Stranden er opkaldt efter Santa Monica Beach i Californien, men modsat den californiske Santa Monica Beach findes hverken restauranter, badebroer eller forlystelsesparker. Det eneste du finder er ni kilometers uberørt strand, knaldblåt hav og hvidt sand – alt sammen perfekt til en dag i solen eller en gåtur i solnedgangen.


Der elegante hotel RIU Touareg ligger lige ned til Santa Monica Beach.

Santa Monica Beach, Boa Vista
Santa Monica Beach, en af de smukkeste på Boavista.

Praia de Chaves, Boavista


Lige syd for Sal Rei ligger Praia de Chaves, en fem kilometer lang strand med turkist vand og hvidt sand. Her finder du solstole og parasoller nærmest hotellerne, men ellers er stranden uberørt, og du kan stort set få den for dig selv. Tættest på Sal Rei findes enkelte strandrestauranter, hvor du passende kan slå dig ned og nyde friskfanget, grillet tun og en kold øl efter en lang gåtur på stranden. 


Både RIU Palace Boavista og RIU Karamboa ligger ved denne strand.

Praia de Chaves strand, Boa Vista
Den kilometerlange strand Praia de Chaves.

Mere inspiration?

Følg os på Instagram