Gå til søgning Gå til indhold
Liste
1 uge

En madrejse i Las Palmas

Det startede som en åben handelsplads i Las Palmas i 1787. Eller som markedets mest farverige frugthandlere José Quintana udtrykker det: "Min familie har solgt frugt her, før det overhovedet var et marked. Bare nogle æsler, vogne og vores varer." I dag er markedshallen Mercado de Vegueta et naturligt indslag for den madinteresserede Gran Canaria-rejsende og en grogrund for det lokale og traditionelle, såvel som for nye initiativer.

Las Palmas De Gran Canaria


Lokale råvarer og økologisk passion


En af markedhallens mange butikker er La natura de Doña Gabriella, hvis italienske ejer, Doña Gabriella, tog en omvej via lægemiddelsbranchen, for til sidst at finde sit kald på Gran Canaria.


Hun tilbyder økologiske og lokalproducerede råvarer til gode priser. Her er masser af frugt og grønt men også olier, brød, krydderier og alle mulige slags linser, bønner og bælgfrugter.


Næsten alt produceres lokalt på Kanarieøerne gennem et tæt samarbejde med øko-cooperativet Biocanarias.

TUI, Gran Canaria, Las Palmas
"Jeg vil i kontakt med mennesker og hjælpe dem med ikke at sløse tid, penge og deres helbred på dårlige madvarer," siger Gabriella.

En passion for bedre mad


Selv om ideen er enkel er ambitionerne store. Gabriella drømmer om at tilbyde helt egenproducerede, økologiske råvarer:
– At købe lokalt og økologisk, skal ikke være en luksus som kun få har råd til. Vi vil gøre det holdbart for alle at købe gode madvarer.


Fra finansanalytiker til madiværksætter


Virksomheden går så godt, at de for nylig har kunnet åbne deres anden butik. Det varer stadig længe inden drømmen er opfyldt, men det afskrækker ikke Gabriella. Det mest skræmmende – at forlade en fremgangsrig karriere som finansanalytiker i Tyskland for at satse helhjertet på små økobutikker på Gran Canaria – har hun jo allerede overstået.

TUI, Las Palmas, Mercado de Vegueta
Et gammelt ordsprog dikterer, at markedshallen bør opleves på tom mave. Du er garanteret at gå derfra mæt – både på smagsprøver og indtryk.

En oplevelse for alle sanser


Før eller senere bliver det dog tid til at gå videre fra markedshallens dufte, smage og familiære stemning. Forhåbentligt med favnen fyldt med lækre varer og masser af ny madinspiration.

TUI, Gran Canaria, Las Palmas, Tapas
Ejeren Nahum Aleman har også været på en heftig rejse og arbejdet med så vidt forskellige ting som forsikringer og filmproduktion, inden han begyndte at bygge og drive sin egen tapasbar

La Bellota Extremeña – tapas med personlighed


I den anden ende af Las Palmas ligger en anden spiseperle, La Bellota Extremeña, en lille tapasbar nær Playa De Las Canteras.


Her er det – som så ofte i Spanien – skinken, der er i centrum. La Bellota Extremeña betyder ordret ”agernet fra Extremadura”, hvilket er en henvisning til regionen, der producerer den bedste skinke og de agern, som de berømte sortfods iberiske grise fodres med.


Nahums Jamón Ibérico er da også noget helt specielt, og er du ligeså vild med den lufttørrede skinke, som vi er, så ville det virkelig være synd at misse den.


Skinke i verdensklasse


På menuen findes, foruden hans udsøgte Jamón Ibérico, også et godt udvalg af røgede og lagrede kanariske oste, en fantastisk tortilla og kødboller i en tomatsauce, som tilberedes af Nahums mor. En anden ret der skiller sig ud er den røgede laks fra Uga på Lanzarote, der ryges med træ fra gamle vinranker. Hvorvidt rankerne gør en forskel skal være usagt, men godt det er det!

TUI, Las Palmas, Madrejse
Røget, mellemlagret, lagret eller ekstra lagret. Svære end som så behøver det ikke at være med ost

En kulinarisk oplevelse du ikke må gå glip af


Las Palmas er meget mere end sol og strand – det er en destination, hvor maden fortæller historien om øen. Fra de lokale råvarer i Mercado de Vegueta til stemningsfulde tapasbarer ved havet får du et indblik i både traditioner og nytænkning i det kanariske køkken.


Det er netop mødet mellem det enkle og det passionerede, der gør oplevelsen så særlig. Her handler det ikke kun om at spise – men om at mærke kulturen, menneskene og stemningen bag.


Bliver du fristet? Bestil din rejse til Gran Canaria her og lad prøvesmagningen begynde! Du kan også finde mere inspiration til din rejse i vores inspirationsunivers, hvor du kan finde en guide til Las Palmas.

Mere inspiration?

Følg os på Instagram