
De Olympiske Lege er et unikt arrangement, der samler verdens bedste atleter – og her kan du opleve en spændende og intens atmosfære. Vil du opleve De Olympiske Lege, kræver det grundig planlægning for at få den bedst mulige rejse. I denne artikel har vi samlet de bedste tips til at planlægge din tur – og giver dig et indblik i de kommende værtsbyer.
De Olympiske Lege afholdes hvert andet år og skifter mellem sommer-OL og vinter-OL. Det betyder, at der går fire år mellem hvert sommer-OL og fire år mellem hvert vinter-OL. For sommer-OL kaldes denne fireårsperiode en olympiade. Værtsbyen vælges altid flere år i forvejen af Den Internationale Olympiske Komité (IOC). At afholde De Olympiske Lege kræver, at værtslandet foretager store investeringer i infrastruktur, sikkerhed og sportsanlæg i værtsbyerne.
Billetter kan kun købes via værtslandets officielle olympiske billetsider. På OL’s internationale hjemmeside kan du tilmelde dig en e-mail-liste og få besked, når billetsalget åbner. Det kan betale sig to være tidligt ude, da de mest populære discipliner ofte bliver udsolgt hurtigt. Især billetter til OL's åbnings- og afslutningsceremonier er de mest efterspurgte.
Billetsalgsprocessen til OL adskiller sig en smule fra eksempelvis koncert- eller fodboldslutrundesalg. Billetter købes normalt ikke direkte i det øjeblik, salget åbner. I stedet deltager man først i en lodtrækning, hvor man trækker om retten til at købe.
Processen for billetsalget:
Da Visa er OL's officielle betalingspartner, kan Visa-kortholdere deltage i en separat Visa-lodtrækning, hvor vinderne kan købe billetter før den egentlige salgsrunde.
Den gode nyhed er, at hvis du har registreret dig, men ikke fik en købstid (eller ikke udnyttede hele din billetkvote), bliver du automatisk overført til de næste lodtrækninger. En ny registrering er som regel ikke nødvendig.
Hvis du alligevel ender helt uden OL-billetter, kan de normalt også købes på andenhåndsmarkedet, hvor personer, der af den ene eller anden grund ikke kan bruge deres billetter, sælger dem videre. Under OL i Paris fandtes der eksempelvis en officiel billetapp, som gjorde det muligt at videresælge billetter sikkert.
I øjeblikket kan man normalt købe højst 12 billetter per person til OL, men nogle discipliner eller begivenheder kan have strammere billetkvoter.
Under OL bliver værtsbyerne hurtigt fyldt med besøgende, så bestil både fly og hotel i god tid. Det kan også være billigere og mere praktisk at bo i en nærliggende by. Hos TUI kan du bestille pakkerejser med både fly og hotel til mange OL-værtsbyer – og det anbefales at tegne en afbestillingsforsikring, hvis du skulle blive forhindret i at rejse. Vidste du, at du også kan booke kun hotel gennem TUI, hvis du selv vil stå for flyrejsen?

Offentlig transport er som regel den bedste måde at komme rundt i værtsbyen på, da trafikken kan være tæt, og parkering er svært at finde. Gør dig gerne bekendt med byens kollektive transportmuligheder på forhånd, og overvej at købe et rejsekort. Cykelleje og gåture kan også være gode alternativer, især nær arenaerne. Hvis du foretrækker bil, kan du bestille billeje gennem TUI inden afrejse.
Mange værtsbyer tilbyder også shuttlebusser eller særlige OL-kørefelter, reserveret til deltagere og publikum, for at lette transporten. På grund af trafik og kø anbefales det at tage af sted i god tid – under OL i Paris blev tilskuere for eksempel bedt om at møde op halvanden time før start.
OL-værtsbyerne byder på langt mere end sport. Benyt lejligheden til at udforske byens seværdigheder, museer og restauranter. Mange værtsbyer arrangerer også koncerter og kulturfestivaler i forbindelse med legene.

Tjek vejrudsigten og pak efter forholdene. Til sommer-OL er det en god idé med komfortable sko, solbeskyttelse, rigeligt med vand og eventuelt en kasket eller hat. Til vinter-OL er varme lag afgørende. Tjek også eventuelle sikkerhedsregler for, hvad du må tage med på arenaerne. Du kan med fordel bruge TUIs pakkelisteværktøj, som hjælper dig med en skræddersyet pakkeliste.
Sørg for, at rejseforsikring, pas, visum og andre rejsedokumenter er i orden, og download nødvendige apps på forhånd – som korttjenester og OL’s officielle app, så du har opdateret information om begivenheder og transport.

Los Angeles skal være vært for sommer-OL i 2028, og dermed vender legene tilbage til USA efter en 32 år lang pause. Byen har tidligere været vært for OL i 1932 og 1984. Los Angeles har flere verdenskendte seværdigheder, herunder Hollywood Walk of Fame, det ikoniske Hollywood-skilt, den berømte Long Beach og selvfølgelig Universal Studios Hollywood. Her kan besøgende nyde en flerkulturel atmosfære og et bredt udvalg af spisesteder, shopping- og underholdningsmuligheder. Under OL vil Los Angeles være vært for særlige arrangementer og festligheder, som vil gøre dit besøg endnu mere mindeværdigt. Se vores oplevelser i Los Angeles.
Åbningsceremonien for OL i Los Angeles fejres den 14. juni 2028 kl. 17.00. Som noget helt usædvanligt bliver det den første åbningsceremoni nogensinde, der afholdes samtidigt på to forskellige stadioner: Los Angeles Memorial Coliseum og SoFi Stadium i Inglewood, som ligger i Los Angeles' metropolområde.
Billetsalget til sommer-OL i Los Angeles foregår i etaper. Den første store salgsfase blev afviklet mellem den 9. og 19. april 2026. Billetpriserne starter fra 28 dollars og opefter, og priserne til finalerne i de mest populære discipliner – som atletik, basketball og gymnastik – er normalt væsentligt højere. Billetterne til OL's åbnings- og afslutningsceremonier er som regel de absolut dyreste. Læs mere på de officielle arrangørers hjemmeside.
Hvis du planlægger en rejse til OL i Los Angeles, anbefaler vi at booke rejsen tidligt og undersøge hoteller i Los Angeles.
Tjek også vores artikler: 10 seværdigheder i Los Angeles og Fra klassisk til moderne i Los Angeles.

Vinter-OL 2030 er tildelt De Franske Alper. De Franske Alper byder på omgivelser, som er fantastiske for vintersport, og regionen har en stærk tradition for at være vært for vinter-OL. Regionens mest berømte skisportssteder inkluderer Chamonix, Val d'Isère, Val Thorens og Avoriaz, som tilbyder fremragende muligheder for ski og snowboard. De charmerende alpebyer, den lokale gastronomi og det fantastiske landskab gør et besøg til en uforglemmelig oplevelse.

Brisbane, som ligger på Australiens østkyst, er udvalgt som vært for sommer-OL i 2032. Brisbane er kendt for sit subtropiske klima og afslappede livsstil. Populære seværdigheder i byen inkluderer South Bank Parklands, hvor du kan nyde atmosfæren ved floden, og Lone Pine Koala Sanctuary, et redningscenter for koalaer, hvor du kan lære Australiens unikke dyreliv at kende. Omgivelserne omkring Brisbane byder også på muligheder for dagsture til de fantastiske strande på for eksempel Gold Coast eller Sunshine Coast. Du kan nemt bestille hotel i Brisbane hos TUI.

Salt Lake City i Utah, USA, er udvalgt som vært for vinter-OL i 2034. Byen har tidligere været vært for vinter-OL i 2002 og er kendt for sine bjerge. Nærliggende skisportssteder som Park City og Snowbird tilbyder fremragende forhold for ski og snowboard. Det er også værd at besøge Temple Square, centrum for mormonkirken, og Utah Museum of Natural History. Derudover er områdets fantastiske nationalparker, såsom Arches og Zion, populære til dagsture.

En rejse for at opleve OL kan blive dyr, så det kan betale sig at lægge et budget på forhånd. Husk at medregne udgifter til billetter, fly, overnatning, mad og transport på stedet. Bestil fly og overnatning tidligt – priserne stiger gradvist, jo tættere du kommer på legene. Tjek også værtsnationens olympiske komités officielle hjemmesider – det kan være muligt at få billetter til en lavere pris gennem billetlotteriet, som under OL i Paris og Milano-Cortina. Se efter prisvenlige spisesteder, og benyt dig gerne af lokale madmarkeder, hvis du vil spare lidt ekstra.
Der findes også OL-discipliner, som er gratis at overvære. For eksempel er det som regel gratis at følge maraton eller landevejsløb langs ruten. De billigste billetter er normalt til boldspil – under OL i Paris kunne man for eksempel få billetter til gruppespil i fodbold for så lidt som 15 euro. Billetterne til slutspillet var derimod langt dyrere. Til nogle konkurrencer kan det også være muligt at købe billigere billetter med begrænset udsyn. De dyreste billetter er som regel til åbningsceremonien – under legene i Paris kostede de fra 1.600 euro og opefter.
De Olympiske Lege er en unik mulighed for at opleve en sportsfest på sit allerbedste. Deltag i fanzoner og arrangementer, hep på dine favorit atleter og del oplevelserne med andre tilskuere. Den særlige OL-stemning, der opstår, er svær at beskrive med ord – den skal bare opleves.
God planlægning sikrer, at du får mest muligt ud af din OL-oplevelse. Tag tipsene med dig, og gør dig klar til en sportsoplevelse, du aldrig vil glemme!
Vi anvender cookies og andre funktioner, heriblandt fra vores partnere, på vores hjemmeside. Nogle er nødvendige for, at vores hjemmeside fungerer pålideligt og sikkert (nødvendige cookies). Andre hjælper os med at forbedre din oplevelse, levere personligt tilpasset indhold og gemme anonyme data til statistiske formål (funktionelle cookies, statistik og analyse samt markedsføringscookies).
Ved at klikke på "Accepter" godkender du brugen af alle cookies. Ved at klikke på "Afvis" accepterer du kun nødvendige cookies, og vores hjemmeside tilpasses ikke til dine interesser.
Hvis du vil vælge, hvilke kategorier af cookies du vil acceptere eller afvise, skal du klikke på "Administrer". Du kan altid ændre disse indstillinger senere ved at klikke på "Administrer cookies" i websitets footer. Komplette oplysninger om hver cookie kan du læse på denne side: Cookies og sikkerhed. Vi ønsker, at du føler dig tryg ved, at dine data er sikre hos os: Læs vores privatlivspolitik.