Gå til søgning Gå til indhold
Liste
1 uge

De bedste strande i Mexico

Langs Mexicos kyst ligger nogle af verdens smukkeste strande. Fordi der er så mange strande, kan du også let finde en favorit, uanset om du kan lide at være omringet af jungle, palmer eller gamle ruiner. Vi lister vores favoritstrande, som du ikke må gå glip af, når du besøger Mexico.
 

1. Tulum


Den palmefyldte hvide strand i Tulum omtales ofte som en af verdens fineste strande. Og alligevel er den ikke tætbefolket, men har en rolig og afslappet atmosfære. Et stykke herfra ligger mayabyen Tulum oppe på en klippe ud mod havet. 

Kridhvide strande i Tulum

2. Playa Norte, Isla Mujeres

Isla Mujeres er en paradisø, som du kommer til med båd fra Cancún på ca. 30 minutter. Her findes hvide strande overalt, hvor den smukkeste af dem er Playa Norte. Stranden er ca. 700 meter lang og vandet er nærmest gennemsigtigt. Uden for øen findes masser af koralrev, så her får du snorkling og dykning i topklasse.
Isla Mujeres er en rigtig paradisø

3. Isla de Holbox

Isla de Holbox er en 40 km lang ø, som ligger et par timers kørsel i bil (og med båd) fra Cancún. Her finder du hvide, finkornede strande, turkist vand og små, fine hoteller. Sandstranden er flere kilometer lang, det lave vand er klart, og naturen forbliver uberørt for at beskytte fuglelivet på øen. Her er der masser af fred og ro!
Hvide, lavvandede strande så langt øjet rækker på den lille paradisø, Isla de Holbox.

4. Akumal

Akumal ligger mellem Playa del Carmen og Tulum. Her er stranden finkornet og blød som mel, og vandet er ekstra godt til snorkling. De fleste hoteller ligger lige ned til stranden og området er roligt. Her lægger de spektakulære havskildpadder også deres æg.
Sand så blødt som mel på stranden i Akumal

5. Playa del Carmen

Hvide, palmefyldte strande flettes sammen i den livlige badeby Playa del Carmen. Sandet er blødt, vinden suser i palmebladene og her findes gode muligheder for snorkling ved koralrev. Udover sol og flotte strande, har Playa del Carmen gode indkøbsmuligheder og mange restauranter og barer. Her er betydeligt mere livligt end i Akumal og på Isla de Holbox.
Palmefyldte strande og snorkling ved koralrevet i Playa del Carmen.

6. Cancún

Cancún er hovedbyen på Mayarivieraen, hvor elegante hoteller ligger side om side med palmefyldte paradisstrande. Playa Defines og Puerto Morelos er to fantastiske strande i Cancún-området. Den største lufthavn ligger i Cancún, hvilket gør dette til en rigtig ferieby med gode indkøbscentre og et livligt strand- og natteliv.
I Cancún finder du alt fra de lækreste strande til store shoppingcentre

Mere inspiration?

Følg os på Instagram