
Vi lander på Korfu en solrig eftermiddag, og et par timer senere sidder vi på båden mod Albanien. Færgen sejler lige ind i solnedgangen, og himlen farves rosa bag bjergene.
Ved ankomst mødes vi af duften af hav, palmer i vinden og en livlig promenade med små caféer og restauranter. Langs kysten serveres grillede rejer, frisk fisk og salater.
Albanien byder på både bjerge, kultur og gode badestrande. Langs kysten finder du både rolige bugter og livlige feriebyer, og prisniveauet er stadig lavt sammenlignet med mange andre steder i Europa.
Landet har en spændende historie og en madkultur, der er præget af både Middelhavet og Balkan. Det er let at komme rundt, og både natur og byer indbyder til udflugter.
En ferie her passer både til familier, par og dig, der gerne vil opleve noget nyt uden at bruge en formue.

Albaniens mad er stærkt inspireret af nabolandene Grækenland, Tyrkiet og Italien. Fisk og skaldyr, som ankommer med fiskebådene, grilles og serveres sammen med salater lavet på rucola, valnødder, granatæbler og lækker pasta og risotto.
Der findes både store restauranter, hvor mange turister kommer til, langs strandpromenaden og helt små restaurationer med et enkelt bord eller to nogle gader væk. Her grilles majskolber, og bages pandekager med flydende chokolade fra madvogne. Den farverige gelato smager mindst lige så godt som i Italien.
Langs den sydlige kystlinje skyder nye hoteller og ferieboliger op – fra luksuriøse resorts med pool og privat strand til små perler med lokal charme. Albanien er fortsat et prisvenligt rejsemål, hvor du får meget ferie for pengene. Mange besøgende vender tilbage år efter år for at nyde strandlivet, tage på udflugter i bil og spise godt uden at bekymre sig om regningen.

Befinder du dig i Sydalbanien, er Ksamil et rigtig godt sted at besøge. Et lille ferieparadis omgivet af turkisblåt vand og små, grønne øer. Strandene er hvide og børnevenlige, og du kan leje en solstol for en dag på de små moler. Oven for stranden ligger en række restauranter med noget for enhver smag. Her finder du ikke store hotelkomplekser, men en afslappet stemning og masser af vandaktiviteter.

Den blå kilde, også kendt som The Blue Eye, er en naturlig seværdighed med krystalklart, koldt vand, som bobler op fra dybet. Kilden har en konstant temperatur på omkring 12 grader året rundt. Her kan du spise ved små flydende pontoner og nyde det fortryllende lys, der filtreres gennem trækronerne. Kilden er udspringet fra floden Bistricë og ligger omkring en halv times kørsel fra kysten.
Der findes en restaurant, hvor du kan side på små pontoner, spise og se ud over det klare vand i blågrønne farver. Når solen skinner gennem løvtræerne, ser det ud som om, der ligger et instagramfilter på vandet. Kilden er udspringet fra floden Bistrice, som er 25 km lang og løber ud i det Joniske hav.
Dhermi er en lille by langs Albaniens kyst. Her valfarter de lokale til om sommeren på grund af det klare vand og stranden med hvide klippesten. Vejen derhen er en oplevelse i sig selv med høje bjerge, dybe dale, turkist vand og snoede hårnålesving.
I sommermånederne finder du store udeserveringer og høj puls langs med stranden, men også små, hyggelige restauranter. Nær Dhermi ligger også Gjipe Beach, som siges at være Albaniens smukkeste.
I rolige Himara findes en gammel bydel med smukke stenbygninger og kirker på en bjergside. Langs med stranden er nye tavernaer dukket op med panoramaudsigt mod havet. Syd for Himara finder du Albaniens mest moderne beachclub, Hola Summer Club, hvor du betaler entré for en hel dag og herefter kan nyde den private strand, solstole, parasoller, servering og DJ’s. Du kommer nemmest hertil med lejebil. Kør mod nord langs med kysten. Turen tager godt en time.
På bjerget Mali ligger byen Gjirokastër, som er med på UNECOS’ verdensarvsliste. Smalle stræder og trapper klatrer op ad bjergsiden, og på toppen tårner et slot sig op med en mageløs udsigt over byen. Arkitekturen er i osmannisk stil med smukke stenhuse med tilhørende stentag, gader belagt med brosten og kirker. Her finder du også det etnografiske museum, som ligger i samme hus, som Albaniens diktator Enver Hoxha blev født.
Tag en gåtur gennem de små gader, drik en kaffe på en af de hyggelige caféer med udsigt over folkevrimlen, spadser rundt i bazaren og glem ikke at prøve den lokale delikatesse oshaf, en fåremælksbudding med figner.
Her finder du alle TUIs rejser til Albanien.
Er du på udkig efter seværdigheder eller inspiration til din rejse til Albanien? Så tag et kig i vores inspirationsunivers for Albanien. Her finder du bl.a. "Udforsk Albaniens strande" og "Rejsetips til Albanien".
Opdateret april 2026.
Vi anvender cookies og andre funktioner, heriblandt fra vores partnere, på vores hjemmeside. Nogle er nødvendige for, at vores hjemmeside fungerer pålideligt og sikkert (nødvendige cookies). Andre hjælper os med at forbedre din oplevelse, levere personligt tilpasset indhold og gemme anonyme data til statistiske formål (funktionelle cookies, statistik og analyse samt markedsføringscookies).
Ved at klikke på "Accepter" godkender du brugen af alle cookies. Ved at klikke på "Afvis" accepterer du kun nødvendige cookies, og vores hjemmeside tilpasses ikke til dine interesser.
Hvis du vil vælge, hvilke kategorier af cookies du vil acceptere eller afvise, skal du klikke på "Administrer". Du kan altid ændre disse indstillinger senere ved at klikke på "Administrer cookies" i websitets footer. Komplette oplysninger om hver cookie kan du læse på denne side: Cookies og sikkerhed. Vi ønsker, at du føler dig tryg ved, at dine data er sikre hos os: Læs vores privatlivspolitik.