Tag på efterårsgetaway og besøg disse hjemsøgte byer
Jeg har altid fortrukket et mere moderat niveau at skræk og gys fremfor blodige gyserfilm. Her er mine tips til syv byer, som hjemsøges af alt fra hvide damer og sorte katte til genopståede personer, og så finder du også flere spøgelsestog.
1. Dublin – hjemby for uhyggelig overklasseklub
Hvis du var en person med mange penge og god stil i 1700-tallet, var du med stor sandsynlighed medlem af klubben Hellfire, som havde en del underlige traditioner. På deres pokeraftener fandtes der altid en ledig stol, som var reserveret til djævlen. I dag ligger klubhuset i ruiner på Montpelier Hill i Dublin, som passer perfekt til en dagsudflugt. Når mørket falder på, er ruinerne hjemsøgt af en sort kat, der er stor som en dalmatiner og har et menneskeansigt. Absolut ikke et væsen, jeg har lyst til at møde en mørk aften!
2. Paris – katakomber og spøgelser i undergrunden
Pariserne har brugt katakomberne under byen til det meste; fra begravelsesceremonier til mødeplads for den franske modstandsbevægelse. I dag er katakomberne i Paris en turistattraktion, og ifølge katakomberentusiasterne er alle, som går i de underjordiske gange, beskyttet af Philibert Aspairt, som forsvandt netop her, da han søgte skjul under revolutionen. Det siges, at Philiberts spøgelse vandrer gennem katakomberne hvert år den 3. november for at sikre sig, at ingen lider samme skæbne, som han gjorde.
3. London – Jack the Ripper, vampyrer og andre skikkelser
Hvem ved ikke, hvem Jack the Ripper er? Lige så kendt er Spring-heeled Jack, som hjemsøgte de viktorianske gader, når mørket faldt på dog ikke. Det siges, at denne Jack havde jernkløer og kunne hoppe fra gader til hustage og spy blå ild og gnister. Om denne Sping-heeled Jack var en dæmon eller en person med alt for meget fritid vides ikke, men jeg ville i hvert fald kigge mig en ekstra gang over skulderen, hvis jeg gik gennem Londons gader en sen aften.
En mere moderne gyserhistorie er den om vampyren ved Highgate Cemetery. I 70'erne begyndte der at dukke gentagne historier op fra hundeejere og folk, som gik ude, når det var mørkt, om en mørk skikkelse med røde øjne, som hjemsøgte pladsen. Mediedækningen blev så stor, at folk delte sig op i grupper for at gå på jagt efter vampyren, men ingen lykkedes med at finde blodsugeren. Om det betyder, at vampyren stadig findes der i dag, skal jeg ikke kunne sige...
4. Berlin – hjemsøgt forlystelsespark
Hvad er en hjemsøgt herregård sammenlignet med en forladt forlystelsespark? I løbet af den seneste tid, specielt med filmen It, har monsterklovnen gjort comeback, og på Spreepark føles det virkeligt som om, at en morderisk klovn lurer bag den rustne karrusel. Forlystelsesparken Spreepark ved Berlin havde sine gyldne dage i 70'erne og 80'erne, men står i dag øde hen. Svanebådene, plasticdinosaurerne og pariserhjulet står der stadigt og forfalder, mens naturen langsomt tager over. De, som har besøgt parken, fortæller, at de hørte børneskrig fra de tomme bygninger. For mig er tanken om vinden, der får det gamle pariserhjul til at knirke, nok til at gøre mig forskrækket.
5. Manchester – en uhyggelig hund og en kammerpige
Hvad har Sherlock Holms Baskervilles hund og Harry Potter-bøgerne tilfælles? Jo, begge har hentet inspiration fra historierne om sorte hunde, som er et velkendt fænomen i britiske folkesagn. Den sorte hund, som siges at hjemsøge Manchesters katedral, kaldes for Old Shuck. Hvis du hører en hylen fra en hund uden for katedralen, skal du skynde dig at lukke øjnene, fordi at se Old Shuck siges at give uheld.
Måske en lidt mindre frygtindgydende figur i Manchester er byens hvide dame, som bor på herregården Ordsall. Hun siges at have været kammerpige for Elizabeth I. Efter at have fået knust sit hjerte, går hun stadig den dag i dag fra værelse til værelse på slottet. Er du nysgerrig efter at se hendes spøgelse, kan du gøre dette via Ordsall Halls webkameraer, som streamer live om natten.
6. Venedig – øen Poveglia og pestpatienterne
Romantiske Venedig har en mørk historie, som lurer under overfladen. Øen Poveglia ligger lidt udenfor Venedigs smukke kanaler og var til at begynde med en af byens havne. I et par hundrede år var alt fryd og gammen på Poveglia. Indtil den dag, da et skib som bar sygdommen pest, lagde til i havnen. Øen blev afskærmet og alle, som bare nyste det mindste på fastlandet, blev fragtet ud til Poveglia, hvor de blev efterladt med tanke på at dø. Det siges, at du stadig til den dag i dag kan høre de ulykkelige ånders råb efter hjælp, men det er svært at bekræfte, da mange af de venetianske både nægter at færdes tæt på øen, lige meget hvor mange penge man betaler dem.
7. New York – Edgar Allan Poes genfærd og spøgelsestoge
Hvis du er tilstrækkeligt kendt, er det nok at bo et par måneder det samme sted, før du kan hjemsøge det. Det gælder i hvert fald 85 West 3rd Street i New York, hvor Edgar Allan Poe boede i otte måneder. De jurastuderende, der bor i området, påstår, at de flere gange har set den kendte forfatter lure ved gelænderet ved huset. Ifølge dem er det New Yorks mest hjemsøgte trappe. Dog er det uklart, hvilke andre hjemsøgte trapper, der findes i New York.
På Grand Central kan man visse nætter høre en fløjten fra et tog omkring midnat til trods for, at der ingen afgange er på det pågældende tidspunkt. Hertil skal det nævnes at meget få moderne tog anvender denne fløjten. Man kan sige, hvad man vil, men spøgelsestogene er i hvert fald punktlige.
Du kan sandsynligvis finde spøgelseshistorier i de fleste byer. Her kan du finde flere storbyrejser, som passer perfekt til en Halloweekend (eller en helt almindelig efterårsweekend for den sags skyld). Eller tjek vores efterårsrejser ud her. Du kan også finde alle vores rejser i helligdage.
Happy Halloween!
Hanna P