Gå til søgning Gå til indhold
Liste
1 uge

6 gode tapasdestinationer

Calamares, baconsvøbte dadler, tortilla, albondigas - ja nu begynder mundvandet at løbe. Vi har samlet de seks bedste steder, du kan rejse til, hvis du er vild med tapas.


Her skal du spise tapas

 
  1. Madrid: I Spaniens hovedstad Madrid finder du alt fra fine og dyre, til lokale og billigere tapasrestauranter. Bydelen La Latina syd for Plaza Mayor har med sine smalle stræder og små pladser en hyggelig atmosfære. Midt i bydelen ligger gaden Calle Cava Baja, som kan beskrives som tapasgadens mekka. Her ligger restauranterne op ad hinanden og tilbyder udsøgt tapas. Er du mere til morderne restauranter, kan du besøge El Tempranillo, som ligger i den anden ende af strædet.
     

  2. Barcelona: På Spaniens nordøstkyst finder vi den livlige, kulturelle badeby, som også er kendt for dens gode udvalg af lækre tapasanretninger. Bevæg dig væk fra Ramblaen og ned ad de mindre gader. Her finder du ofte den bedste tapas. Følg gerne de lokale - de ved med garanti, hvor du får den gode tapas.
     

  3. Mallorca: Øst for Spaniens fastland ligger ferieparadiset Mallorca. Her kan du især i hovedbyen Palma de Mallorca få lækker tapas. I området omkring katedralen ligger mange gode restauranter, som alle har et bredt udvalg af forskellige tapasanretninger.
     

  4. Malaga: Sydligt på den spanske kyst ligger havnebyen Malaga. Her får man storbyfølelse samtidigt med, at byen huser dejlige strande. Tapasen er som udgangspunkt god i hele byen, men specielt i området mellem Palacio Episcopal og det romerske teater findes mange gode.
     

  5. Gran Canaria: På ferieøen Gran Canaria findes tapasrestauranter i alt fra det lokale miljø i Las Palmas til de mere turistede, men gode alternativer, i Playa del Ingles samt på det meste af den sydlige kyst. I Playa del Ingles er de fleste restauranter samlet omkring Yumbo centret. Bevæger man sig ud på gaden Av. de Tirajana ligger der flere gode tapasrestauranter. I den nordlige del af Las Palmas i gaderne omkring Plaza de España finder du god tapas. Bevæger du dig mod havet fra pladsen kommer der endnu flere gode alternativer. Tæt på katedralen Santa Ana i Las Palmas er der gode muligheder for at spise lækker og lokal tapas. Gå lidt væk fra hovedgaden og ind på sidegaderne - her får du oftest den mest lokale tapas.
     

  6. Menorca: Øst for Mallorca ligger øens lillebror; Menorca. Den lille ø er fuld af charme, lækre strande og skøn natur. På øens vestkyst ligger området Ciutadella de Menorca. Bymidten har et væld af restauranter, som breder sig ned af de smalle stræder. I den gamle bydel spiser man god tapas. I hovedbyen Mahon på øens østkyst findes et hav af tapasrestauranter. På restauranten Ses Forquilles serveres tapas i en mere ungdommelig, moderne og stilig atmosfære.

Mere inspiration?

Følg os på Instagram