
Frisk luft, grøn natur og fredfyldt stilhed står højt på manges ønskeliste, når det gælder ferie. Og selvom de fleste nok forbinder den kanariske øgruppe med solsikker ferie ved poolen, tapas og sangria, så er De Kanariske øer også en af de bedste destinationer til vandring. Det er uanset, om du er ude efter en uges hård trekking, en guidet naturvandring eller blot en dagstur på solferien.
De syv ferieøer i Atlanten har en natur, der byder på alt fra pinjeskovsklædte bjerge til dale, hvor der vokser appelsiner og avocadoer. Da der er store niveauforskelle, åbner der sig ofte et smukt udsyn, som får dig til at tabe kæben gang på gang.
Det behagelige klima på De Kanariske Øer gør, at du kan vandre året rundt. Du skal bare klæde dig efter lag-på-lag-princippet. Et andet godt tip er at holde pauser og fylde dig med energi. I bjergbyerne kan du finde små steder, der serverer tapas såsom lufttørret skinke og saltbagte kanariske kartofler med mojo-sovs eller en forfriskende, friskpresset appelsinjuice.
La Palma – Drømmestien slænger sig blandt lavendel og tusindår gamle dragetræer. Se skovklædte bjerge og småbyer i bjergene.
Gran Canaria – Fra Cruz de Tejeda løber der fem forskellige stier, der vil tage dig til terrasser og småbyer i bjergene.
Tenerife – Tag på vandretur i den frodige Masca-dal eller test trekking i nationalparken omkring vulkanen Teide, som blev brugt som kulisse i Star Wars.
La Gomera – Gå ikke glip af den sølvfarvede skov – en af verdens ældste regnskove.
El Hierro – Indlandets heder og blomsterenge med græssene køer minder om Irland. Men der findes også vulkankrater med betagende udsigt.
Du kan opleve mange af de populære vandreruter på arrangerede udflugter. Fordelen er, at transporten er arrangeret for dig – ofte direkte fra hotellet – og du får en lokal ekspert med, som både kan fortælle om den betagende natur, men som også kender de lokale forhold for en sikker tur. Vi har samlet tre ture til inspiration.
Fra den charmerende, lille bjergby Masca starter en af Tenerifes mest populære ruter. Masca ligger på en snoet bjergvej, og der bor kun omkring 100 personer. De har dog en fuldstændig fantastisk udsigt fra deres hjem ud over den dybe og frodige dal.
Ruten har enkelte stigninger, men går primært nedad mod havet og slutter på Masca-stranden. Det betyder dog ikke, at ruten er en nem tur. Vandstanden i dalen stiger og falder med regnsæsonen, så det er vigtigt at have en guide med. Undervejs må man flere gange stoppe op for at nyde den fantastiske flora og de imponerende klippesider, der rejser sig over en.
Selvom La Gomera kun måler godt 20 kilometer i diameter, og dermed er en af de mindste øer, så findes der mere end 600 kilometer vandrestier. Nationalparken Garajonay på midten af øen er på Unescos verdensarvsliste, og her kan du vandre under de urgamle laurbærtræer, som giver skoven sit sølv skær.
I nationalparken finder du også et besøgscenter, hvor du kan lære mere om det oprindelige folk, Guanche-folket. Flere på øen kan stadig tale det oprindelige fløjtesprog.
Cirka 700 meter over havets overflade mod midten af Gran Canaria ligger den lille bjergby, Santa Lucia. Landskabet er yderst betagende og farves først af de blomstrende lavendelbuske i november og senere af de hvide og sarte lyserøde blomster på mandeltræerne i januar.
Turen peaker ved 1400 meter over havets overflade, inden den igen går nedad mod Guayadeque-dalen. Guayadeque betyder ”stedet hvor vandet flyder”, og det henviser til de mange små kilder, der omgiver området. Klippesiden er fyldt med grotter, som stammer tilbage fra det oprindelige folk, men som stadig bebos den dag i dag.
Mere inspiration til Kanarieøerne? Se alle vores rejser til De Kanariske Øer lige her.
Vi anvender cookies og andre funktioner, heriblandt fra vores partnere, på vores hjemmeside. Nogle er nødvendige for, at vores hjemmeside fungerer pålideligt og sikkert (nødvendige cookies). Andre hjælper os med at forbedre din oplevelse, levere personligt tilpasset indhold og gemme anonyme data til statistiske formål (funktionelle cookies, statistik og analyse samt markedsføringscookies).
Ved at klikke på "Accepter" godkender du brugen af alle cookies. Ved at klikke på "Afvis" accepterer du kun nødvendige cookies, og vores hjemmeside tilpasses ikke til dine interesser.
Hvis du vil vælge, hvilke kategorier af cookies du vil acceptere eller afvise, skal du klikke på "Administrer". Du kan altid ændre disse indstillinger senere ved at klikke på "Administrer cookies" i websitets footer. Komplette oplysninger om hver cookie kan du læse på denne side: Cookies og sikkerhed. Vi ønsker, at du føler dig tryg ved, at dine data er sikre hos os: Læs vores privatlivspolitik.