Gå til søgning Gå til indhold
Liste
1 uge

De 5 mest populære hoteller på Maldiverne

Maldiverne har en helt særlig magi, der fortryller alle, der rejser hertil. De betagende solnedgange, den enestående natur og roen, du oplever her, er noget helt særligt.

På grund af øgruppens beliggenhed uden for cyklonbæltet og tæt ved ækvator skinner solen på Maldiverne de fleste dage året rundt og temperaturen, som kun varierer meget lidt, ligger de fleste dage på omkring 30 grader uanset årstiden. Nattemperaturen ligger omkring 26 grader, og vandet er altid lunt med en temperatur på omkring 28 grader året rundt.

Januar til april er Maldivernes højsæson forstået sådan, at det er i denne periode, der kommer mindst nedbør.

I sommersæsonen maj til august kan enkelte regnskyl forekomme, men de er oftest kraftige og kortvarige og meget sjældent heldagsregn.

Perioden fra september til december anses for at være Maldivernes regntid, dog falder det meste regn typisk om natten. De gennemsnitlige 7-8 solskinstimer varierer meget lidt i løbet af hele året og selv når det regner, er her behageligt varmt. Da Maldiverne er beliggende ved ækvator og uden for cyklonbæltet, har det den fordel, at vejret sjældent påvirkes af cykloner. Det regner derfor sjældent hele dage, hvorfor der stadig er sol i vente, selvom man vælger at rejse i denne periode.


Ud over vejret er det ligeså vigtigt at finde det helt rigtige hotel. Vi har derfor skrevet lidt om vores 5 mest populære hoteller på Maldiverne, så du lettere kan finde det, der passer allerbedst til dig og dit rejseselskab.
 

1.   The Barefoot Eco Resort


For dig, der drømmer om at koble af omgivet af skøn og næsten uberørt natur.
 

Pool på The barefoot Resort
Et af poolområderne på The barefoot Resort


The Barefoot Eco Resort er beliggende i en næsten uberørt skov på Hanimaadhoo-øen i det nordlige Maldiverne, kun 45 minutters flyvetur fra Malé International Airport. Øen er med sin frodige vegetation, de lange strande og den turkise lagune en af de smukkeste på Maldiverne. Med sine 52 værelser er The Barefoot Eco Resort det perfekte hotel til dig, der vil koble af, nyde naturen, yoga eller smukke gåture langs vandkanten. Hotellet udlåner cykler, så du kan udforske øen, og de arrangerer dagligt dykkerture og dykkerkurser for dem, som ikke har dykkercertifikat endnu. 
 

Du kan tilkøbe både hel –og halv pension på hotellet. Både morgenmad, frokost og middag serveres på hotellets restaurant, Barefoot Restaurant, som er beliggende ved vandkanten med en helt utrolig smuk havudsigt over lagunen. Deres italienske kok, som har specialiseret sig i middelhavskøkkenet, forbløffer gang på gang gæsterne med opfindsomme og unikke kombinationer, teksturer og smage fra lokale fødevarer.
I hotellets spa kan du forkæle dig selv med skønne behandlinger, der giver dig en oplevelse af at opnå totalt velvære for krop og sind.
 

Stranden ved The Barefoot Eco Resort
Stranden ved The Barefoot Eco Resort hvorfra du har en utrolig smuk havudsigt over lagunen


2.    Kuredu Island Resort & Spa


All Inclusive-hotel for både familier og par, beliggende ved en af Maldivernes første golfklubber.

Infinitypool på Kuredu Island Resort & Spa
Infinity pool på det familievenlige ferieresort Kuredu Island Resort & Spa


Bare 35 minutters flyvetur fra Malé International Airport ligger Kuredu Island Resort & Spa naturskønt i Lhaviyani Atoll. Her kan du dykke, snorkle, øve golfslag eller bare slappe af under palmerne. Aktivitetsudbuddet på hotellet er stort, men på trods af det er her alligevel stille og roligt. Kuredu er et familievenligt ferieresort, med enkelte områder forbeholdt voksne. Her findes international børneklub for børn i alderen 3-12 år, og på hotellet findes hele fem buffetrestauranter, så der er noget for enhver smag til både store og små gæster. 

På hotellet arrangeres dagligt diverse udflugter og aktiviteter lige fra både dykker- og snorkelture til andre vand– og sportsaktiviteter. Du kan også slappe af i hotellets spa, hvor de tilbyder forskellige massage- og kropsbehandlinger. 

Strand ved Kuredu Island Resort & Spa
Strand ved Kuredu Island Resort & Spa

3.    Ellaidhoo Maldives by Cinnamon


All Inclusive-hotel for den prisbevidste, der ikke vil gå på kompromis med kvaliteten.

Pool udsigt på Ellaidhoo Maldives by Cinnamon
Ellaidhoo Maldives by Cinnamon er berømt for sine dykkerspots og naturlige rev


Efter kun 25 minutter med vandflyver fra Malé til det nordlige Ari Atoll, er du fremme på Ellaidhoo Maldives by Cinnamon. Et fantastisk All Inclusive-hotel beliggende i et område, der er berømt for sine dykkerspots og naturlige rev, så her kan du svømme blandt stingrokker, skildpadder, små revhajer og fisk i alle regnbuens farver. Ellaidhoo Maldives by Cinnamon besøges mest af voksne og rejsende uden børn. På hotellet har du mulighed for at bo i en vandvilla med direkte udgang til havet, eller på et af hotellets værelser, som alle ligger tæt på stranden uanset værelsestype. Både restauranten og baren på Ellaidhoo Maldives by Cinnamon tilbyder et bredt udvalg af ”alt du kan spise” buffeter, og begge er åbne både til morgenmad, frokost og aftensmad.

Restauranten på Ellaidhoo Maldives by Cinnamon
Restauranten på Ellaidhoo Maldives by Cinnamon

4.    Meeru Island Resort & Spa


Aktiviteter og afslapning for hele familien.

Poolområde på Meeru Island Resort & Spa
Udsigten fra poolområde på Meeru Island Resort & Spa fortsætter ud over havet


Meeru Island ligger som det eneste hotel på øen Meerufenfushi, beliggende i North Male Atollen. Her findes både børnepool og legeplads, og der afholdes dagligt diverse aktiviteter i hotellets børne- og teenklubber, vandsportsaktiviteter og udflugter. Oplev den uberørte verden og det farverige havliv under vandet. Perfektioner dit golfsving, få rørt dig på tennisbanen, lej en cykel eller ro en tur i kajak i den turkise lagune. Med det store udvalg af aktiviteter vil du helt sikkert være underholdt hele ferien igennem.

Hotellet er opdelt i to zoner med en restaurant i hver zone. På restauranterne tilbydes et bredt udvalg af forskellige menuer, så der er noget for enhver smag. I hotellets spa tilbydes forskellige behandlinger som f.eks. balinesisk massage og parbehandlinger. Vil du gerne på dykkereventyr, så findes der også et dykkercenter på øen.

Hængekøje på stranden ved Meeru Island Resort & Spa
Hængekøje og udsigt fra stranden ved Meeru Island Resort & Spa

5.    Riu Palace Maldivas


Luksusferie og All Inclusive døgnet rundt.

Indgangen til Riu Palace Maldivas
Indgangen til receptionen på Riu Palace Maldivas


På øen Kedhigandu i Dhaalu Atoll ligger det luksuriøse hotel Riu Palace Maldivas. Det er ikke svært at finde ro på denne paradisø. Her kan du nemlig vælge mellem afslapning på stranden eller ved den lækre infinity-pool, hvor du kan svømme direkte til baren efter en kølende drink. Går du over broen der giver adgang til nabohotellet Riu Atoll, kan du her prøve at paddle surfe (SUP), ro i kano, dykke eller snorkle ved det smukke koralrev. Hotellet har også både spa og træningslokale. Flere aftener om ugen arrangeres aftenunderholdning.

Her kan du nyde All Inclusive 24 timer i døgnet i flere forskellige barer og restauranter. Du kan sågar også anvende nabohotellet Riu Atolls’ barer og restauranter, så her er virkelig variation og meget at vælge imellem.

På Riu Atoll findes også den internationale børneklub, hvor engelsktalende værter leger og underholder børn i alderen 4-7 år og 8-12 år.

Øen Kedhigandu i Dhaalu Atoll hvor det luksuriøse hotel Riu Palace Maldivas ligger
Øen Kedhigandu i Dhaalu Atoll hvor det luksuriøse hotel Riu Palace Maldivas ligger