Gå til søgning Gå til indhold
Liste
1 uge

7 tips til din rejse til Marokko

I Marokko kan du nyde et mildt klima året rundt, en spændende kultur, livlige basarer og en afslappende ferie på flotte hoteller. Overvejer du en rejse til Marokko, eller har du allerede bestilt en? Vi har samlet de bedste tips og andre nyttige informationer til din tur.

Skal jeg vælge Agadir eller Marrakech?


Agadir og Marrakech er to af Marokkos mest spændende og populære rejsemål. Begge er perfekte til en uges solferie eller en spontan weekendtur. Her finder du både familievenlige hoteller og hoteller kun for voksne, ideelle for dig, der rejser med din partner eller venner.


Agadir er perfekt, hvis du ønsker en sol- og badeferie med moderne hoteller tæt på stranden, samtidig med at du oplever den marokkanske kultur. Nogle hoteller i Agadir ligger i Taghazout, en afslappet lille by, hvor mange surfere holder til – kun en halv times kørsel fra Agadir. Læs mere om strande og hoteller i Agadir.

Agadir I Marokko har nogle af landets bedste strande - Rejs med TUI til Marokko
Vidtstrakte strande og en lang strandpromenade venter i Agadir.

Marrakech er stedet for dig, der vil opleve Marokkos hjerte, handle på markeder og fordybe dig i den autentiske marokkanske kultur. Samtidig kan du bo på luksuriøse hoteller med flotte poolområder og frodige haver. Overvej at tilbringe en nat eller spise middag i en riad – en aften med ægte marokkansk stemning. Læs mere om eventyrlige Marrakech.

Marokansk have med fontæne
Oplev den autentiske marokkanske kultur i Marrakech.

Hvad skal man være opmærksom på, når man rejser til Marokko?


Følgende afsnit indeholder gode råd til, hvordan du får den bedste ferie i smukke Marokko.


Pakkeliste: Tøj til rejsen


Som ved andre solrige rejsemål er solcreme, badetøj og solbriller must-haves. Når du bevæger dig uden for hotelområderne, bør du dog være opmærksom på lokale beklædningsnormer. Af respekt for den muslimske kultur anbefales det at bære tøj, der dækker skuldrene, og at undgå korte kjoler, nederdele og shorts, der slutter over knæene. På hoteller og strande er påklædningen mere afslappet, og i turistområder som Agadir er reglerne mindre strikse.

Medinaerne i Marokko er en labyrint af smalle gyder, livlige markeder og historiske bygninger,
Shopping og tagbarer ved torvet Djemaa el Fna i Marrakech

Hæv penge på stedet


Det er praktisk at have kontanter i Marokko, især når du handler på markeder. Det kan dog være svært at få fat i den marokkanske valuta (dirham) hjemmefra, så mange vælger at hæve penge i lufthavnen. Nogle hoteller har også hæveautomater. En marokkansk dirham svarer til omkring 0,72 Dansk krone, hvilket gør det nemt at omregne priser.


Drikkepenge – en venlig gestus


Drikkepenge er ikke et krav, men en venlig gestus, hvis du er tilfreds med servicen. Det er almindeligt at runde op eller give et par dirham ekstra på restauranter, i taxaer eller til hotelpersonale, der hjælper med bagagen. Hvis du vil sige tak, kan du bruge det arabiske ord "shukran".

Marokansk mad i keramik-skåle - Rejs med TUI til Marokko
Meget at vælge imellem, når det kommer til mad – sørg for at prøve marokkanske specialiteter.

Smag på det marokkanske køkken


Rejs til Marokko og oplev en verden af smage og dufte. Marokkansk mad er influeret af flere kulturer, herunder det franske køkken. Klassiske retter omfatter krydrede kødgryder, supper og fyldige kyllingepastillaer. Typiske krydderier er kanel, safran, ingefær og koriander. Lammekød og kylling serveres ofte med couscous, grøntsager og tørret frugt som dadler og abrikoser.


På hotelbuffeter kan du smage marokkanske specialiteter, som f.eks. baghrir – luftige pandekager lavet af semulje. For en endnu mere autentisk oplevelse kan du besøge en temarestaurant eller nyde en traditionel middag i en riad. Glem heller ikke at smage på den søde marokkanske myntete, der serveres i små glas som en del af den lokale kultur.

Værelser med mosaikvægge og marokkansk te serveret på et lille bord
Testund på marokkansk vis.

Drik vand på flaske


Det anbefales ikke at drikke postevand i Marokko. Køb i stedet flaskevand, som fås i de fleste butikker og på hotellerne.


Praktisk info om Marokko:


Serveres der alkohol?


Da Marokko er et muslimsk land, drikker de fleste lokale ikke alkohol. Dog serveres alkohol på hoteller samt i barer og restauranter i turistområder.


Er det dyrt i Marokko?


Marokko er generelt et prisvenligt rejsemål. En middag på restaurant kan fås for under 100 kr., mens gadekøkkenmad koster omkring 40 kr. På markeder er det almindeligt at prutte om prisen, da sælgere ofte starter med et højere beløb, end varen reelt er værd. Et godt udgangspunkt er at byde omkring halvdelen af den oprindelige pris.

Bægre med forskellige krydderier på marked
Botanisér blandt spændende krydderier på markederne.

Hvordan er vejret?


Marokko har et mildt klima året rundt, men temperaturerne varierer afhængigt af, hvor du befinder dig. I Marrakech kan dagstemperaturen om sommeren overstige 30 grader, mens det kan blive køligt om natten. Kystbyer som Agadir har et mere stabilt klima på 15–25 grader året rundt, med de varmeste måneder om sommeren og køligere temperaturer om vinteren.

Moské med vejkryds og byen og havet i baggrunden
Moskéen er et af Agadirs vartegn

Er det sikkert at rejse til Marokko?


Rejs til Marokko og føl dig tryg. Så længe du følger anbefalingerne og respekterer den muslimske kultur, er det sikkert at rejse til Marokko. Lokalbefolkningen er generelt venlig og imødekommende. Som altid bør du passe på dine værdigenstande, undgå øde områder om aftenen og være forsigtig med gadekøkkenmad, hvis du er i tvivl om hygiejnen.

Udsigt over lang strand, hav, havn og by fra det gamle fort, Kasbah, i Agadir.
Udsigt fra det gamle fort, Kasbah, i Agadir.

Vidste du, at…
 

  • Marokko har ca. 37,8 millioner indbyggere.
  • Hovedstaden er Rabat.
  • Nogle af de største byer er Rabat, Casablanca, Marrakech, Fès, Tanger og Agadir.
  • Arabisk er det officielle sprog, men en tredjedel af befolkningen taler en berbisk dialekt. Mange taler også fransk, da Marokko var en fransk koloni fra 1912 til 1956.
  • Du kan flyve direkte til Marokko med rutefly (ca. 5 timer og 15 minutter til Agadir eller Marrakech).