
Det er ingen hemmelighed, at transport generelt og fly i særdeleshed er en belastning for vores planet. Men rejserne er også en gode, som de færreste af os er klar til at undvære.
Så hvordan sikrer vi, at vores rejser i dag ikke ødelægger den verden, vi skal opleve i morgen? Her kan du læse mere om, hvad TUI gør for at sikre en mere bæredygtig turisme, samt hvad du selv kan gøre for at mindske dit aftryk under ferien.
Du er måske allerede ferm inden for affaldssortering. Du sørger for at vaske tøj på blæsende dage, så det kan tørre ude i det fri og ikke i tørretumbleren. Måske har du indført en kød-fri dag i aftensmadsplanen. Eller til og med skiftet benzinbilen ud med en hybrid. Men hvad med weekendturen til Paris, sommerferien på Rhodos eller nytårsaften, der skal fejres i Thailand?
Turismen er en voksende branche, der skaber udvikling og jobs over hele verden. FN anslår af hvert 10. job på verdensplan bliver skabt som følge af turisme. Samtidigt skaber det øgede forbrug også udfordringer for miljøet, og her er det især transporten, som vejer tungt på klimavægten.
Omkring 80 % af den samlede CO2-belastning under ferien stammer fra flyrejsen. Derfor har netop flyvene et særlig fokus i TUI Gruppen. TUI Group råder i dag over Europas største flåde af Boeing 787 Dreamlinere. Dreamlineren, der denne vinter flyver passagerer direkte fra København til Mexico, Mauritius og Vietnam, bruger godt 20 % mindre brandstof end fly i samme klasse.
Der er faktisk måder, hvorpå du kan kompensere for den klimabelastning, miljøet udsættes for, når du rejser. Atmosfair er en tysk, non-profit organisation, der hjælper dig med at beregne din klimabelastning for den enkelte flyvning. Samtidigt kan du give en donation svarende til belastningen, som Atmosfair bruger på projekter, der udvikler grøn energi fra blandt andet vind, sol og biogas, i lande, hvor den grønne omstilling endnu knap eksisterer.
Ifølge Atmosfair vil det koste dig cirka kr. 140,- at kompensere for en charterflyvning tur/retur fra København til Rhodos med en Boeing 737-800.
Det er ikke kun på flyrejsen, vi kan gøre en forskel. Cirka 7 % af rejsens samlede belastning kommer fra hoteller til opvarmning af pools, air-condition og almen drift. Derfor stiller vi også krav om, at alle hoteller, der samarbejder med TUI, skal respektere menneskerettighederne og arbejde med en mere bæredygtig produktion. Desuden opfordrer vi alle hoteller til at blive Travelife-certificeret, eller en anden form for certificering, som er godkendt af Global Sustainable Tourism Council (GSTC). TUI arbejder løbende for, at flere og flere hoteller bliver certificeret.
Travelife er et certificeringssystem, hvor hoteller forpligter sig til at engagere sig i arbejdet med miljø og klima, ligesom de skal værne om menneskerettigheder, herunder beskyttelse af børn og arbejdsforhold. Certifikatet blev udviklet af en række interesseorganisationer for mere end et årti siden, og det styres i dag af Association of British Travel Agents (ABTA). Godt og vel halvdelen af TUI’s nordiske gæster bor på et hotel, som bærer et bæredygtighedscertifikat.

Fly direkte
Som sagt stammer omkring 80 % af dit klimaaftryk under ferien fra flyrejsen. Heraf bruges op mod 25 % af brandstofmængden under starten. Derfor er det vigtigt, at du så vidt muligt vælger direkte flyvninger.
Genbrug håndklæder
De fleste hoteller har på badeværelset et skilt, hvor der står, at et håndklæde på gulvet skal til vask, mens et hængende håndklæde kan bruges igen. På den måde kan du bruge håndklædet flere gange. ”Forstyr ikke”-skiltet kan også bruges til at signalere, at rengøring kan springes over og dermed spare på både vand og kemikalier.
Nej tak til sugerør
Hotelkæden RIU arbejder med at skifte alle plastiksugerør ud med et genanvendeligt alternativ. Når du bestiller drinken i baren, kan du ligeledes frabede dig sugerør og servietter. Flere hoteller er dog allerede begyndt at gøre det til kutyme, at servietter og sugerør kun gives ud, hvis gæsten beder om det. Husk også at genbruge plastikkopper og glas.
Når du udforsker rejsemålet
Lokale busser, tog eller arrangerede udflugter bidrager til en mere miljøvenlig transport, når du skal opleve rejsemålet. Selvom lejebilen er bekvem, så er den offentlige transport ofte meget velfungerende især i de større byer. Fordelen ved en arrangeret udflugt er også, at du har en guide med, som kan fortælle dig en masse om området og seværdighederne.
Lange middage med mange serveringer
En af de helt store fordele ved all inklusive-buffeten er, at du må gå op og hente mad, så mange gange du vil. Udnyt det og anret dig en lille ret af gangen. På den måde undgår du overfyldte tallerkner, som du aldrig når igennem, fordi du ganske enkelt bliver for mæt. Desuden finder du nemt de rigtigt gode retter og kan tage en ekstra gang af dem i stedet – hvis bukserne tillader det.
Vi anvender cookies og andre funktioner, heriblandt fra vores partnere, på vores hjemmeside. Nogle er nødvendige for, at vores hjemmeside fungerer pålideligt og sikkert (nødvendige cookies). Andre hjælper os med at forbedre din oplevelse, levere personligt tilpasset indhold og gemme anonyme data til statistiske formål (funktionelle cookies, statistik og analyse samt markedsføringscookies).
Ved at klikke på "Accepter" godkender du brugen af alle cookies. Ved at klikke på "Afvis" accepterer du kun nødvendige cookies, og vores hjemmeside tilpasses ikke til dine interesser.
Hvis du vil vælge, hvilke kategorier af cookies du vil acceptere eller afvise, skal du klikke på "Administrer". Du kan altid ændre disse indstillinger senere ved at klikke på "Administrer cookies" i websitets footer. Komplette oplysninger om hver cookie kan du læse på denne side: Cookies og sikkerhed. Vi ønsker, at du føler dig tryg ved, at dine data er sikre hos os: Læs vores privatlivspolitik.