
Sammen med Aruba og Bonaire udgør Curacao de såkaldte ABC-øer i Caribien. Her finder du krystalklart vand, vilde naturoplevelser og snorkling i verdensklasse.
I samarbejde med Curacao turistguide

Curaçao har en gennemsnitstemperatur på 28 grader, så du slipper for at fryse, når du rejser dertil. Øen har sommer hele året rundt, men i oktober kan der være regnbyger. En ting, der er særligt godt at vide er, at Curacao ligger udenfor ørkenbæltet.
Curaçao er et selvstændigt land i kongeriget Nederlandene. Det har selvfølgelig beriget øen med masser af indflydelse fra netop Holland.
Øen byder på lidt af hvert uanset, om du er til eventyr i den smukke natur, seværdigheder eller bådudflugter, shopping og festaftener med det lokale køkkens specialiteter.
I den kultur- og historiefyldte hovedstad Willemstad blandes restauranter, butikker og markeder med hinanden, og på øens 444 kvadratkilometer hviler en begivenhedsrig arv, hvilket tiltrækker de historie- og kulturinteresserede. Hovedstaden er på listen over UNESCO’s verdenskulturarv. Det flydende marked i Willemstad er en shoppingoplevelse, du ikke må gå glip af. Her ligger småbådene tæt og tilbyder frisk frugt og grøntsager.

Som den tropiske perle øen er, findes der naturligvis masser af fantastiske strande.
Vil du have afslapning, badning og snorkling er Playa Piskado og Blue Bay Beach det perfekte valg. Her kan du slappe af med udsigt til svajende palmetræer og azurblåt vand. Ønsker du derimod fred og ro og en strand med lidt færre mennesker, skal du tage til den nordlige del af øen. Playa Kenepa Grandi, også kaldet Grote Knip, er smuk og fredelig.
Uanset hvilken strand du vælger, vil du ikke blive skuffet - og der er 35 at vælge imellem.

Området omkring Blue Bay er det bedste sted for sol- og badeentusiaster. Det krystalklare vand gør stedet ideelt til dykning og snorkling. De gode strande på vestkysten er heller ikke langt fra dette område.
Med en bil eller taxi kan du nemt komme rundt på øen og f.eks. tage en tur op nordpå. Her ligger blandt andet stranden Kleine Knip, der også er perfekt til sol, badning, snorkling og dykning. Og du må heller ikke gå glip af Klein Curaçao.
Vi anvender cookies og andre funktioner, heriblandt fra vores partnere, på vores hjemmeside. Nogle er nødvendige for, at vores hjemmeside fungerer pålideligt og sikkert (nødvendige cookies). Andre hjælper os med at forbedre din oplevelse, levere personligt tilpasset indhold og gemme anonyme data til statistiske formål (funktionelle cookies, statistik og analyse samt markedsføringscookies).
Ved at klikke på "Accepter" godkender du brugen af alle cookies. Ved at klikke på "Afvis" accepterer du kun nødvendige cookies, og vores hjemmeside tilpasses ikke til dine interesser.
Hvis du vil vælge, hvilke kategorier af cookies du vil acceptere eller afvise, skal du klikke på "Administrer". Du kan altid ændre disse indstillinger senere ved at klikke på "Administrer cookies" i websitets footer. Komplette oplysninger om hver cookie kan du læse på denne side: Cookies og sikkerhed. Vi ønsker, at du føler dig tryg ved, at dine data er sikre hos os: Læs vores privatlivspolitik.