Gå til søgning Gå til indhold
Liste
1 uge

Krydstogt i Middelhavet – 6 oplevelser du ikke må gå glip af

Historie, smukke udsigter, god mad og afslappende strandliv – Middelhavet er en af verdens mest populære regioner til krydstogter.


På ét og samme krydstogt kan du opleve flere lande, kulturer og landskaber, uden at skulle pakke kufferten mere end én gang. Samtidig kombinerer du oplevelser på land med komfort og underholdning ombord.


Her har vi samlet seks oplevelser, du ikke må gå glip af på et krydstogt i Middelhavet – fra ikoniske destinationer til afslappende øjeblikke på skibet.

1. Gibraltar – kulturmøde og spektakulær udsigt


Gibraltar er et af de mest ikoniske stop på et krydstogt i Middelhavet. Den berømte klippe rejser sig dramatisk over havet og byder på en af regionens bedste udsigter.


Tag turen væk fra Main Street og op til Upper Town, hvor de smalle gader og lokale miljøer giver en helt anden oplevelse end de klassiske turistområder. Her mærker du tydeligt mødet mellem europæisk og nordafrikansk kultur.


Har du tid, er det også værd at tage turen op på selve klippen, hvor du kan opleve de berømte fritgående aber og panoramiske udsigter.

Abe i Gilbraltar

2. Afslapning på skibet – en dag ved poolen


Et krydstogt handler ikke kun om destinationerne – livet ombord er en oplevelse i sig selv.


På en dag til søs kan du slå dig ned på soldækket, nyde solen og tage en dukkert i poolen. Tempoet er roligt, og du bestemmer selv, om dagen skal bruges på afslapning, spa eller måske en god bog i skyggen.


Det er netop disse dage, der giver balancen mellem oplevelser og ferie.

Marella cruise

3. Underholdning ombord – musicals og shows


 

Når solen går ned, begynder underholdningen ombord.

Mange krydstogtskibe tilbyder shows i Broadway-stil, hvor du kan opleve musicals, dans og liveoptrædener – alt sammen inkluderet i rejsens pris.

Det er en oplagt mulighed for at få en aftenoplevelse uden at skulle forlade skibet.

Musicals show på skib.

4. Málaga – kultur, tapas og strand

Málaga er en alsidig destination, hvor du både får kultur, gastronomi og strandliv.

Besøg Picassomuseet i centrum, gå en tur i den historiske bydel og nyd tapas på en lokal restaurant.

Vil du slappe af, ligger La Malagueta-stranden kun få minutter fra centrum – perfekt til en pause mellem oplevelserne.

Havnefront med både og solnedgang

5. Aftenstemning på skibet – film under stjernerne


En af de mest hyggelige oplevelser på et krydstogt er de stille aftener på dækket.


Svøb dig ind i et tæppe og se en film under åben himmel, mens havet ligger mørkt og stille omkring dig.


Det er de små øjeblikke som disse, der gør krydstogtsferien helt særlig.

6. Lissabon – charmerende storby på syv høje


Lissabon er en af Europas mest stemningsfulde hovedstæder og et oplagt stop på et krydstogt.


Byen er kendt for sine stejle bakker, farverige sporvogne og udsigtspunkter, hvor du kan se ud over byens tage og floden Tejo.


Hop på en af de klassiske sporvogne og kør gennem Alfamas smalle gader, eller tag til et af de mange miradouros (udsigtssteder) og nyd panoramaudsigten.

Udsigt over Lissabon by

Derfor skal du vælge et krydstogt i Middelhavet


Et krydstogt i Middelhavet giver dig:

  • Flere destinationer på én rejse
  • Komfort og afslapning mellem oplevelser
  • Mad og underholdning inkluderet
  • En varieret ferie med både kultur og strand

Klar til at tage afsted?

Drømmer du om sol, oplevelser og afslapning i én og samme ferieform, er et krydstogt i Middelhavet et oplagt valg.


Tip! Her finder du krydstogter i Middelhavet

Mere inspiration?

Følg os på Instagram