
Omkring den lille by Santa Maria på øen Sal samles turisterne for at nyde solen, plaske i bølgerne, slentre langs strandpromenaden og nyde den lækre, nyfanget fisk fra de lokale restauranter. Bare 10 minutters kørsel derfra, på Sals østkyst, ligger Kite Beach.
Kitesurfere fra hele verden valfarter hertil i vinter- og forårsmånederne for at surfe på de vilde bølger. Kitesurfing indebærer, at du står på et bræt og kontrollerer en drage (eller en kite som det oftest kaldes), der er fastspændt med liner. Havet ved Kite Beach er klart og holder en temperatur på mellem 21-24 grader.
Stranden består af fint sand, som er helt fri for sten og klipper. Det er næsten stensikkert, at der er pålandsvind, hvilket giver optimale forhold for alle typer af surfing.

For seks år siden fandtes der bare en gammel strandhytte på Kite Beach, men i dag holder en af verdens bedste skoler for kitesurfing til her: Mitu and Djo Kite School. Mitu og Djo er levende legender inden for kitesurfing på Kap Verde, og de kan begge pryde sig med fine titler.
I otte år ventede de tålmodigt på tilladelse, inden de til sidst fik lov til at forvandle den faldefærdige hytte til deres drøm af en kiteskole. Dette mekka for kitesurfere, har nu eksisteret i fem år. Her deler de deres passion for bølgerne med mange andre, og de underviser selv, så ofte de kan.
Totalt arbejder der godt 30 personer på skolen, og de underviser i kitesurfing på alle niveauer samt driver en restaurant og udlejer udstyr. Skolen er åben fra november til maj. I sommermånederne lukker skolen ned, eftersom havskildpadder kommer og lægger deres æg på stranden.
Surfskolen er inddelt i tre områder for at skabe de perfekte forhold til alle niveauer: Nybegyndere, de lettere øvede og de erfarne surfere. Mitu og Djo lover, at du kan lære at kitesurfe på bare 10 timer! Nybegyndere starter med at øve på land i seks timer med drage og fire timer med brættet – derefter er du klar til vandet og bølgerne.
Skolen har populære ugekurser, hvor du surfer i to eller fire timer om dagen i en hel uge under din ferie på Kap Verde. Mange af skolens elever kommer tilbage år efter år.

Selvom du ikke selv surfer, er Kite Beach stadig en pragtfuldt sted at besøge, når du er på Sal. Tag hertil på en halvdagsudflugt og se de akrobatiske surfere og de utrolige drager danse på himlen i alle regnbuens farver. Smag Kap Verdes bedste pizza til frokost eller nyd en kop varm kaffe, mens børnene leger på den lille legeplads.
Da vi spørger Mitu og Djo, hvor de selv rejser på kite-ferie, svarer de, at der ikke findes noget bedre sted end Kap Verde til kitesurfere om vinteren. Men om sommeren finder de bølger og vind i Australien, Brasilien eller på Hawaii.

Vær en god svømmer. En forudsætning for at blive en god kitesurfer er, at du svømmer godt. Uanset hvor god du er til at kite, kommer du nemlig med garanti til at falde i vandet og de store bølger.
Hav god kropskontrol. Lær din krop at kende, kontrollér din koordination og øv dig i hurtigt at genfinde balancen.
Fokusér. Når du kitesurfer, må du slippe alle andre tanker. Du må lære at være tilstede her og nu.
Træn hver dag. Kitesurfing er som at cykle: Du må øve dig meget, men lige pludselig fanger du fidusen!
Lær vinden at kende. Der er en grund til, at man siger, piloter er gode kitesurfere. Lær at læse vind og bølger.
Vi anvender cookies og andre funktioner, heriblandt fra vores partnere, på vores hjemmeside. Nogle er nødvendige for, at vores hjemmeside fungerer pålideligt og sikkert (nødvendige cookies). Andre hjælper os med at forbedre din oplevelse, levere personligt tilpasset indhold og gemme anonyme data til statistiske formål (funktionelle cookies, statistik og analyse samt markedsføringscookies).
Ved at klikke på "Accepter" godkender du brugen af alle cookies. Ved at klikke på "Afvis" accepterer du kun nødvendige cookies, og vores hjemmeside tilpasses ikke til dine interesser.
Hvis du vil vælge, hvilke kategorier af cookies du vil acceptere eller afvise, skal du klikke på "Administrer". Du kan altid ændre disse indstillinger senere ved at klikke på "Administrer cookies" i websitets footer. Komplette oplysninger om hver cookie kan du læse på denne side: Cookies og sikkerhed. Vi ønsker, at du føler dig tryg ved, at dine data er sikre hos os: Læs vores privatlivspolitik.