Gå til søgning Gå til indhold
Liste
1 uge

Genoplev Game of Thrones første sæson på Malta

Nu hvor første sæson af House of Dragons er slut, vil du måske genopleve den magiske første sæson af originalen - Game of Thrones. Tag med til Malta, hvor du kan se stederne, der blev til den ikoniske King's Landing og flere områder, du genkender fra serien.


Game of Thrones – en af de mest sete tv-serier gennem tiderne – er indspillet mange forskellige steder rundt om i verden, blandt andet på smukke Malta. På Malta og søsterøen Gozo kan du se det oprindelige sted for King’s Landing og en række andre områder, hvor flere af de mest kendte scener fra sæson 1 blev indspillet. Så hvis du er en stor Game of Thrones-fan, anbefaler jeg dig, at bestille din næste rejse til Malta. Her er en liste med nogle af indspilningsstederne for Game of Thrones, som er værd at besøge. 


St. Dominic’s Convent

St. Dominic’s Convent er en kendt turistattraktion beliggende i Rabat. Mennesker fra hele verden vil se statuen af den hellige jomfru Maria. Stedet har også tiltrukket mange Game of Thrones-fans, da flere scener udspillede sig i klostrets have i den første sæson, blandt andet scenen, hvor Ned Stark konfronterer Cersei med, at faderen til hendes barn ikke er kong Robert, men hendes egen tvillingebror, Jamie Lannister.


Mdina Gate

Mdina Gate er porten, der fører ind til Mdina, den “stille by”. Denne indgang dukker op ved mere end én lejlighed i løbet af den første sæson af Game of Thrones, første gang da Lady Catelyn Stark rider ind i King’s Landing i håb om at finde sin mand Ned Stark. Næste gang vi ser stedet, siger Catelyn og Ned farvel til hinanden, uvidende om, at det er sidste gang, de vil se hinanden. Mdina Gate er et smukt og mægtigt sted, der bør opleves, og desuden ligger Mesquita Square – endnu et af Game of Thrones indspilningssteder– indenfor gåafstand.

Udsigt over Mdina
I byen Mdina findes flere områder du genkender fra Game of Thrones


Mesquita Square

På Mesquita Square ligger Littlefingers bordel, hvis yderside vi ser mere end en gang i løbet af sæson 1. Her møder Ned Stark sin kone Catelyn, som gemmer sig på bordellet, og vi ser det smukke torv endnu engang, da Jamie Lannister ankommer for at konfrontere Ned om tilfangetagelsen af hans bror. 
Mesquita Square et et velbevaret og meget charmerende lille torv. Her kan du gå rundt og nyde den gamle, smukke arkitektur. At der også ligger restauranter med god mad her er endnu et plus!


Fort Manoel

Fort Manoel er stedet, hvor mødet mellem Ned Stark og kong Joffrey finder sted for første gang. Det utroligt smukke fort med en magisk havudsigt er ikke til at komme udenom. 

Azure Window
På Maltas søsterø Gozo kan du se the Azure Window, pladsen hvor Daenerys giftede sig i første sæson.


The Azure Window

The Azure Window på øen Gozo er stedet, hvor brylluppet mellem Daenerys Targaryen og Khal Drogo finder sted. Desværre eksisterer Azure Window ikke længere, da den berømte sten faldt i havet i 2017 efter flere storme. Selv om stedet ikke længere ser ud præcis som det gjorde i serien, er det alligevel et besøg værd – ikke mindst på grund af det smukke landskab. 


Eagle Street

I Valetta, Maltas hovedstad, finder du Eagle Street – en af byens mange gamle gader. Det er på Eagle Street, at Arya forsøger at bytte et stykke brød til en due. Hvis du er Game of Thrones-fan, husker du sikkert scenen, som finder sted lige inden hun finder ud af, at hendes far er blevet ført til Sept of Baelor.


Flere Game of Thrones indspilningssteder på Malta

Ud over de steder, der er nævnt herover, er der flere steder på Malta at opleve for dig, der elsker Game of Thrones, blandt andet San Anton Palace and Gardens, Fort Saint Angelo, Mtahleb Cliffs, Fort Ricasoli og Verdala Palace.


Så pak kufferten med det samme, og benyt chancen for at opleve sæson 1 igen, men i virkeligheden denne gang. 

Fik du lyst til at læse om drager og intriger? Her kan du læse om hvilke scener fra Game of Thrones du kan opleve i Dubrovnik.
Mand som fortæller om Game of Thrones
Ligesom på Malta er der mange steder i Dubrovnik, som har været med i Game of Thrones - fra King's Landing til House of Undying.