Gå til søgning Gå til indhold
Liste
1 uge

De Caribiske øer – hvilken bliver din favorit?

Drømmer du om kridhvide strande, turkisblåt vand og vajende palmer? Er du måske til kultur, historie, krydret mad og de rytmiske toner af reggae? Så drømmer du nok om de caribiske øer.


Vi har flere forskellige destinationer i Caribien, og her kan du læse, om rejser til Caribien er noget for dig.


Aruba, Curacao, Jamaica og Barbados ligger spredt ud over det caribiske hav mellem Sydamerikas nordkyst og Nordamerikas sydkyst. Hver caribisk ø – eller vestindisk ø, som de også kaldes – byder på sin helt egen unikke stemning. Her finder du alt fra Arubas solrige strande og Curaçaos farverige charme til Jamaicas reggaerytmer og Barbados' elegante atmosfære. Uanset om du vil slappe af, udforske eller opleve den unikke kultur, er der noget for alle – og vi hjælper dig med at finde den rette caribiske ø!

Aruba – Sol og strand i verdensklasse


Aruba lever op til sit kælenavn "One Happy Island" – her skinner solen næsten året rundt, og postkort-lignende strande venter på dig. Eagle Beach og Palm Beach er to af de mest populære strande med blødt, hvidt sand og krystalklart vand i en indbydende turkis nuance. Eagle Beach er Arubas bredeste strand, men selv om den er populær, er der masser af plads til dit strandhåndklæde. Hvis du vil leje en solseng med tilhørende parasol, kan det dog være en god idé at være tidligt ude. Drømmer du om ferie og rejser til Caribien, er Aruba en af de bedste feriedestinationer.


Aruba har dog mere end paradisstrande at tilbyde. For den eventyrlystne anbefales et besøg i Arikok National Park, hvor du kan opleve et helt andet landskab – et ørkenagtigt område med dramatiske klippeformationer, kaktusser og hemmelige huler. Hvis du ikke får nok af smukke udsigter, kan vi anbefale California Lighthouse, hvor du får panoramaudsigt over øen med det azurblå hav som baggrund.


Aruba tilbyder en blanding af afslapning og oplevelser. Denne caribiske ø er perfekt for dig, der vil tilbringe det meste af dagen på stranden men stadig har lyst til at opleve noget nyt på din rejse.

Strand på Aruba

Curaçao – En eksplosion af farve og kultur


Curacao ligger i den sydlige del af de caribiske øer og er kendt for sine pastelfarvede huse og sin afslappede men sofistikerede atmosfære. I hovedstaden Willemstad bliver du mødt af en farverig kulisse af husfacader langs havnen, og de nærliggende, historiske kvarterer er fyldt med små butikker, caféer og restauranter, der serverer lokale specialiteter.


For kulturinteresserede er Pietermaai-distriktet et must. Det tidligere forfaldne område er blevet omdannet til et kreativt centrum fyldt med kunstgallerier, hyggelige barer og boutiquehoteller. Du bør heller ikke gå glip af Hato-hulerne, hvor du kan få et indblik i øens historie og opdage fascinerende kalkstensformationer.


Men hvad med strande? Strande som Kenepa Beach (eller Grote Knip) er en favorit blandt både lokalbefolkningen og turisterne. Her kan du snorkle i det krystalklare vand blandt fisk, skildpadder og farverige koralrev. En lidt mindre strand er Playa PortoMari, som er kendt for sit marine liv og sin rolige atmosfære. Her findes også et dykkercenter, hvis du vil udforske livet under havets overflade. Dyrelivet på øen er også bemærkelsesværdigt, da du regelmæssigt kan møde vilde svin, der strejfer rundt.


Rejser til Caribien og til Curaçao, byder på den perfekte blanding af afslapning og eventyr. Curaçao er en lidt større ø end Aruba og passer perfekt til dig, der vil kombinere strandliv med byfølelse, kultur og naturoplevelser.

Willemstad, Curacao
Willemstad i Curacao

Jamaica – Hvor rytmen aldrig stopper


Jamaica er en caribisk ø, der lever og ånder for musik, glæde og livsnyderi. Her blev reggae opfundet, og den svungne rytme kan høres fra gaderne i Kingston til strande i Negril.
Når det kommer til strande, er der to, der skiller sig ud. Seven Mile Beach på øens vestlige spids er en populær strand, hvor du kan slappe af i en solseng eller prøve aktiviteter som snorkling og kajaksejlads. Her strækker det pudderbløde sand sig kilometerlangt – kan du gætte, hvor mange? I Montego Bay, på øens nordvestlige del, finder du den ikoniske Doctor’s Cave Beach, kendt for sit krystalklare vand, der siges at have helbredende egenskaber. Selvom den gamle legende om det helbredende vand måske skal tages med et gran salt, er stranden bestemt et besøg værd.

Negril Seven Mile Beach, Jamaica
Stranden Negril Seven Mile, Jamaica
Jamaica er også et rejsemål for eventyr. Øens nordlige del er præget af tropiske, junglelignende naturområder med floder og laguner, hvor du kan leje kano eller prøve zipline. Ved Dunn’s River Falls kan du gå og klatre op ad de smukke, terrasseformede vandfald og køle dig af i en af de naturlige pools undervejs. Jamaica, i særdeleshed, sammen med andre rejser til Caribien, giver dig mulighed for at opleve musik, kultur og afslapning i nogle af de smukkeste omgivelser.

For en kulturel rejse tilbage i tiden anbefaler vi et besøg på Bob Marley Museum i Kingston, hvor du kan lære om reggaens udvikling og få et indblik i, hvordan musikken satte Jamaica på verdenskortet.


Jamaica er større end de øvrige caribiske øer nævnt i denne artikel. Øen tilbyder både kridhvide strande og et væld af aktiviteter, især naturoplevelser. Øen passer perfekt til dig, der ønsker et bredt udvalg af aktiviteter samtidig med, at du har adgang til afslappende strande.

Barbados – Elegance med caribisk charme


Barbados mødes den caribiske, afslappende stemning med et strejf af eksklusivitet. Denne caribiske ø er ideel for dig, der søger en elegant men afslappende ferie.

Carlisle Bay, Barbados
Carlisle Bay ligger på Barbados' vestkyst.
Strandene er varierede – fra Bathsheba Beach med sine dramatiske bølger – en drøm for surfere, til Carlisle Bay, hvor roligt vand og koralrev skaber de perfekte betingelser for snorkling. Strande langs vestkysten, især dem mod syd, har generelt roligere vand og er ideelle til dig, der foretrækker at slappe af i en solseng fremfor at dyrke vandsport.
Bathsheba Beach
Ved siden af Bathsheba Beach ligger den lille bugt Tent Bay.

Den lidt mere luksuriøse følelse mærkes tydeligst langs Platinum Coast, der løber langs Barbados' vestkyst. Her finder du hoteller, butikker og restauranter med en lidt mere eksklusiv atmosfære. Området huser også den prestigefyldte golfbane Sandy Lane Country Club, hvis du er golfinteresseret.


Øen er også rig på kultur og historie. Bridgetown, der står på UNESCO’s verdensarvsliste, er kendetegnet ved kolonialhuse, hyggelige smågader og en mere livlig atmosfære. Husk at prøve øens nationalret, Flying fish med cou-cou, på en af Bridgetowns mange restauranter.

For dem, der ønsker at udforske naturen under jorden, er Harrison’s Cave et must. Her kan du tage på en guidet tur gennem et netværk af underjordiske kalkstenshuler.
Barbados passer perfekt til dig, der vil opleve den caribiske charme og de kridhvide strande, samtidig med at du har adgang til eksklusive restauranter, luksuriøse butikker og aktiviteter som golf.

Kan man øhoppe mellem caribiske øer?


Rejser til Caribien byder på muligheder for alle typer af rejsende. Er det Arubas solskin og paradisstrande, Curaçaos farverige byliv, Jamaicas energi og rytmer eller Barbados’ elegante charme, der tiltrækker dig? For den ultimative caribiske oplevelse – hvorfor ikke kombinere flere øer og prøve at hoppe mellem de caribiske øer?

Aruba og Curaçao, som sammen med Bonaire udgør de såkaldte ABC-øer, er relativt lette at kombinere på én og samme rejse. Den hurtigste måde at rejse mellem øerne på er med fly, en tur der tager cirka 30–40 minutter. Der findes også færgeforbindelser, så du kan nyde udsigten over det turkisblå vand på vej mellem øerne.


Både Barbados og Jamaica ligger længere væk fra Aruba og Curaçao, så det kan være svært at finde smidige forbindelser mellem disse. Er du på Jamaica, kan du dog tage et direkte fly til Den Dominikanske Republiks hovedstad Santo Domingo. Rejsen tager cirka 1,5 time.


Vi håber, at du har fået en fornemmelse af, hvilken caribisk ø der passer bedst til dig. Glem ikke at kigge på vores hoteller på Aruba, Curaçao, Jamaica og Barbados!