Gå til søgning Gå til indhold
Liste
1 uge

Albanien – Europas oversete ferieperle

Albanien er en af Europas mest oversete feriedestinationer – og netop dét gør landet til et oplagt valg for dig, der søger smukke strande, autentisk kultur og gode priser. Med sin lange kystlinje ud til både Adriaterhavet og Det Ioniske Hav byder Albanien på en ferieoplevelse, der kombinerer sydens sol med en charmerende og uopdaget stemning.


Især byerne Vlora og Durres er værd at lægge mærke til. Vlora, hvor de to have mødes, lokker med krystalklart vand, bjergrig natur og en hyggelig promenade med caféer og restauranter – en ægte middelhavsstemning, men uden menneskemylder.


Lidt længere nordpå ligger Durres, en af landets ældste byer og i dag et livligt feriested med brede sandstrande, historiske ruiner og en afslappet atmosfære. Uanset om du drømmer om solbadning, lokal mad eller spændende kultur, er Albanien – og særligt Vlora og Durres – fantastiske rejsemål.

Vlora


Vlora er en kystby i det sydvestlige Albanien, beliggende ved Adriaterhavet og omgivet af bjerge. Byen er særligt kendt for sine strande og sit afslappede ferieliv, men gemmer samtidig på en rig historie, der strækker sig helt tilbage til det 6. århundrede f.Kr. Vlora er en af landets ældste byer og spillede en vigtig rolle i Albaniens historie – blandt andet blev landets uafhængighed erklæret her i 1912. Det behagelige middelhavsklima, de mange restauranter og den skønne kystlinje gør Vlora til en populær sommerdestination.


Her er tre oplevelser I Vlora, du ikke bør gå glip af under dit ophold:


1. Den gamle bydel – Vlora Old Town


Den gamle bydel er et oplagt sted at begynde, hvis du vil lære byens historie og kultur at kende. Her finder du smalle brostensbelagte gader, farverige facader og bygninger, der vidner om byens lange og brogede fortid. Mange af husene stammer fra osmannisk tid, og det er ikke svært at forestille sig, hvordan byen engang har set ud, når du bevæger dig mellem stenhuse og træbalkoner.


Stemningen er lokal og rolig. Små butikker med håndværk og souvenirs ligger side om side med hyggelige caféer, hvor du kan nyde en kaffe og betragte livet omkring dig. På Uafhængighedspladsen (Sheshi i Pavarësisë) finder du monumentet for Albaniens uafhængighed fra 1912. Lige i nærheden ligger også det nationale uafhængighedsmuseum, som giver et godt indblik i landets vej til selvstændighed.


Om aftenen bliver området lyst op og forvandles til en stemningsfuld kulisse for middag eller et glas vin i historiske omgivelser.

Ferie i Albanien – Hoteller og oplevelser i Vlora og Durres med TUI

2. Kanineslottet (Kaninë Castle)


På en bakketop ca. 6 km fra centrum ligger Kanineslottet, et historisk vartegn med en spektakulær udsigt over byen og kysten. Slottet stammer helt tilbage fra antikken og blev senere genopført i middelalderen – primært under byzantinsk og osmannisk herredømme. Det har gennem tiden fungeret som både forsvarsanlæg og residens.


Vejen op snor sig gennem det albanske landskab og byder på smukke udsigter til både hav og bjerge. Fra toppen får du panoramaudsigt over Vlora og det Ioniske Hav. Slottets ruiner står som vidnesbyrd om tidligere tiders konflikter og alliancer. Du kan gå rundt, udforske de gamle stenmure og forestille dig, hvordan livet har været for dem, der engang vogtede fæstningen. Det er et populært udflugtsmål – særligt i sommermånederne, hvor mange tager en picnic med og nyder udsigten i fredelige omgivelser.


3. Zvernec-klosteret og øen Zvernec


Zvernec-klosteret ligger på en lille ø i Narta-lagunen nordvest for Vlora og er en af områdets mest fredelige og naturskønne udflugter. Øen nås via en lang, smal træbro, og omgivelserne er præget af ro og rigt fugleliv – perfekt for naturelskere og fotografer.


På øen ligger det smukke ortodokse kloster St. Mary’s, opført i det 13. århundrede i klassisk byzantinsk stil. Omkranset af høje fyrretræer og med gamle fresker på væggene emmer stedet af ro og spiritualitet. Klosteret bruges stadig til religiøse ceremonier.


Zvernec er ideel, hvis du trænger til en pause fra strandlivet. Gå en stille tur, find en bænk med udsigt over lagunen eller udforsk de små fiskerlandsbyer i nærheden, hvor du kan smage friskfanget fisk og opleve det lokale liv uden for turiststrømmen.

Udvalgte hoteller i Vlora


Langs kysten ved Vlora finder du en skøn blanding af moderne komfort, smukke omgivelser og hoteller med noget for både par og familier. Her er fire gode steder at bo:


 

  • Navy Hotel – Havudsigt og moderne komfort tæt på byen

Med sin placering direkte ud til vandet giver Navy Hotel dig både havudsigt og moderne faciliteter. Du kan nyde udsigten fra hotellets bar og terrasse, og samtidig har du kun en kort køretur ind til Vlora centrum.


 

Dette hyggelige hotel ligger fredeligt placeret mellem bjergene og kysten – tæt på stranden og med ca. 15 minutters kørsel til Vlora. Her får du en god base med både charme og nærhed til naturen.


 

Hotel Mazarine ligger ca. 20 minutters kørsel fra centrum og tilbyder både afslappende spa, morgenmadsbuffet og en pool med udsigt over havet. Et godt valg til en rolig og komfortabel ferie uden for byen.

Durres Riviera


Durres Riviera er et af de mest populære ferieområder i Albanien og ligger kun en kort køretur fra hovedstaden Tirana. Med brede sandstrande, lavt vand og en livlig promenade er området især populært blandt familier og par, der søger sol og komfort. Byen Durres rummer samtidig en fascinerende historie, der strækker sig tilbage til antikken.


Her er tre oplevelser I Durres, du ikke bør gå glip af under dit ophold:


1. Det romerske amfiteater i Durres


Midt i byen ligger et af de mest imponerende historiske monumenter i Albanien – det romerske amfiteater. Det blev opført i det 2. århundrede e.Kr. under kejser Trajan og kunne rumme op mod 20.000 tilskuere, hvilket gør det til det største af sin slags på Balkan. I dag er dele af arenaen udgravet og åbne for besøgende, og en gåtur gennem stentrapper og underjordiske gange giver et unikt indblik i livet i romertiden.


Det særlige ved amfiteatret er, at det ligger midt i den moderne by. Du går direkte fra caféer og butikker og ind i historien. Inde i ruinerne finder du også et lille kapel med byzantinske mosaikker, der vidner om, hvordan stedet senere blev brugt til kristen tilbedelse. Det er et højdepunkt for historieinteresserede – men også en spændende oplevelse for enhver, der vil opleve antikkens vingesus midt i nutiden.

Ferie i Albanien – Hoteller og oplevelser i Vlora og Durres med TUI

2. Strandpromenaden og den lange kyst


Durres Riviera er især kendt for sin kilometerlange sandstrand og livlige strandpromenade. Her kan du gå i timevis langs vandet, bade i det lave Adriaterhav eller slappe af på en liggestol under en parasol. Promenaden er kantet af palmer, caféer og isbarer, og stemningen er afslappet og familievenlig.


Om aftenen vågner området for alvor til live. Lokale og turister samles for at nyde solnedgangen, spise middag eller slentre langs kysten. Du finder også aktiviteter som vandsport, beachvolley og små tivolier – perfekt for hele familien. De lavvandede strande gør området særligt børnevenligt, og mange hoteller har direkte adgang til stranden.


Vil du have variation, kan du tage på bådtur fra havnen i Durres. Der tilbydes både korte ture langs kysten og dagsture med stop ved små bugter og skjulte strande.


3. Durres' gamle fæstning


Midt i byen ligger Durres’ gamle fæstning – et imponerende levn fra byens lange og dramatiske historie. De første bymure blev rejst allerede i slutningen af 400-tallet af den byzantinske kejser Anastasius I, der selv var født i Durres. Gennem århundrederne har fæstningen været udbygget og forstærket af både venetianere og osmanner, og flere af de gamle tårne og mure står stadig i dag.


Selvom kun en del af den oprindelige fæstning er bevaret, giver resterne et godt indtryk af, hvor vigtig Durres har været som forsvarspunkt ved Adriaterhavet. Det er nemt at gå rundt om fæstningen, hvor man blandt andet kan se de tykke mure og tårne, som i middelalderen var så brede, at fire ryttere kunne ride side om side på toppen. En spændende pause midt i byens moderne liv.

Ferie i Albanien – Hoteller og oplevelser i Vlora og Durres med TUI

Udvalgte hoteller i Durres Riviera


Durres Riviera byder på et væld af dejlige overnatningssteder med alt fra luksuriøse strandhoteller til familievenlige resorts. Her er fire gode bud på, hvor du kan bo:


 

Dette stilfulde hotel ligger lige ud til stranden i Qerret og har en indretning, der matcher navnet – elegant og gennemført både på værelserne, i lobbyen og ved de to indbydende pools. Hotellet har egen strand, strandbar og restaurant, og All Inclusive er inkluderet i opholdet. Her bor du ca. 20 km fra centrum af Durres.


 

På Melia Durres venter et ophold i førsteklasses omgivelser – tæt på den brede sandstrand Lalez Beach. Hotellet ligger omkring 40 km udenfor Durres og byder på en kæmpestor pool på hele 2.000 m² samt en spa-afdeling, hvor du kan forkæle dig selv med skønne behandlinger.


 

Kun få minutters gang fra stranden i Golem finder du Delight Hotel – et moderne hotel med en afslappet atmosfære. Her er både pool, bar, restaurant og en beach club, og All Inclusive er en del af pakken. Der er også adgang til liggestole på sandstranden.


 

Sandy Beach ligger tæt på havet i Golem og har både poolområde med børnesektion, børneklub og egen strand med liggestole og parasoller. Her er der lagt op til en ferie med masser af komfort for både store og små. Du kan tilkøbe All Inclusive, og i hovedrestauranten serveres buffet med lokale retter.

Ønsker du at rejse til Albanien og opleve dette smukke feriested, så er Durres Riviera og Vlora to oplagte valg. Her får du sol, strand og ægte albansk gæstfrihed – i omgivelser, der stadig føles mere uspolerede og autentiske end mange andre steder i Europa. Læs meget mere i vores inspirations-univers om Albanien.