
Malta ligger i Middelhavet, ikke så langt fra Siciliens sydlige kyst. Du kan rejse hertil året rundt, og øen passer til dig, der er på jagt efter en ny weekenddestination eller sol- og badeferie i sommerhalvåret. Malta byder på krystalklart vand, små hyggelige gader og fremragende mad.
Malta er en ø, som har noget for alle. Her findes smukke strande, små badeviger og et azurblåt hav. Men også smagfuld mad, borge, katedraler, gode hoteller og øen er samtidig et mekka for dig, der elsker at dykke. Her kommer fem tips til din rejse til Malta.
Den lille ø Comino ligger midt i kanalen mellem Malta og søster-øen Gozo. Der er næsten ingen trafik på øen, og det er et paradis for aktiviteter på vandet. Ud for Cominos vestlige kyst finder du den Blå Lagune med klart, turkist vand og hemmelige grotter. Her kan du bade og snorkle, og øen egner sig perfekt til en dagsudflugt.

Mdina er Maltas gamle hovedstad og ligger midt på øen. Mdina kaldes også for "den stille by". Her kan du spadsere rundt i de smalle gader, besøge den smukke katedral eller nyde en kop dampende varm kaffe på en hyggelig café. Trafikken i byen er meget begrænset – i stedet for biler bruger flere hestevogn.
Rabat var før i tiden en del af Mdina, men nu har Rabat vokset sig til en selvstændig by, som ligger lige syd for den gamle hovedstad. Her kan du besøge St. Pauls katakomber – et komplet underjordisk system af små rum og gravkamre.

Maltas køkken er meget inspireret fra det øvrige middelhav, og menuen står ofte på friskfanget fisk. Også det italienske køkken har haft stor indflydelse på øens gastronomi. Nogle af de traditionelle retter, du kan prøve, er Lampuki-tærte, som er en tærte med fisk, får- eller gedeosten Gbeniet eller Maltas egen ravioli Ravjul.
Et tip er at besøge fiskemarkedet i Marsaxlokk tidligt søndag morgen for at se alle de fisk, der fanges omkring Malta og senere på dagen serveres på øens mange restauranter.

Øen Gozo ligger nordvest for Malta. Gozo er kun 15 kilometer lang, og hovedstaden Victoria – også kendt som Rabat – ligger midt på den lille ø. Her finder du det berømte kastel Cittadella fra 1500-tallet med en betagende udsigt over byen og det meste af Gozo ø. Du kan tage båden fra Malta til Gozo, der afgår flere gange om dagen. Gozo er en naturskøn og grøn ø med plantager, vingårde og hårnålesving igennem klippelandskabet. Vandet ud for Gozo er desuden krystalklart.

Malta er kendt som et rigtigt dykkerparadis i Middelhavet. Dykningen passer både til nybegynderen og til den mere erfarne dykker. Vandet er omkring 30 grader varmt, og du kan udforske både vrag og grotter.
Foretrækker du at snorkle, er det en fordel at vælge en strand med flere klipper, da vandet er klarest her. Ghar Lapsi, Qwara Point eller Coral Lagoon på det nordlige Malta er suveræne strande til snorkling.

Vi anvender cookies og andre funktioner, heriblandt fra vores partnere, på vores hjemmeside. Nogle er nødvendige for, at vores hjemmeside fungerer pålideligt og sikkert (nødvendige cookies). Andre hjælper os med at forbedre din oplevelse, levere personligt tilpasset indhold og gemme anonyme data til statistiske formål (funktionelle cookies, statistik og analyse samt markedsføringscookies).
Ved at klikke på "Accepter" godkender du brugen af alle cookies. Ved at klikke på "Afvis" accepterer du kun nødvendige cookies, og vores hjemmeside tilpasses ikke til dine interesser.
Hvis du vil vælge, hvilke kategorier af cookies du vil acceptere eller afvise, skal du klikke på "Administrer". Du kan altid ændre disse indstillinger senere ved at klikke på "Administrer cookies" i websitets footer. Komplette oplysninger om hver cookie kan du læse på denne side: Cookies og sikkerhed. Vi ønsker, at du føler dig tryg ved, at dine data er sikre hos os: Læs vores privatlivspolitik.